Jeg var selvfølgelig også ude at se Venuspassagen. Og det startede tidligt, umenneskeligt tidligt, men hvad gør man ikke for at se den sidste Venuspassage i 105½ år! Så vækkeuret var sat til at ringe kl. 03.30, så havde jeg en time til at brygge stærk kaffe og slæbe udstyr ud, inden solen kom op over horisonten.

Aftenen før, faktisk alt for sent, se i lyset af at jeg skulle op kl. 03.30. Havde jeg stillet stativ og montering op. Rettet monteringen ind mod nord og til sidst hevet en stor plastiksæk over det hele som beskyttelse mod dug.

Så da jeg kom ud lidt i kl. 04, til lærkesang, blikstillevejr og en krystalklar himmel, var det blot at fjerne plastiksækken og montere teleskopet med Herschel-filteret på. Allerede omkring kl. 04.15 var jeg klar. Det var solen ikke helt i endnu. Mens jeg ventede opdagede jeg til min rædsel, at jeg havde valgt at stille mig lige netop der hvor nabogårdens træer og kornsilo, ville spærre for udsynet til solen, så snart den kom op over horisonten!

Venter på solopgangen.

Kl. 04.35 kom beviset. Fra markvejen op til huset, var der udsigt til solen der tittede op over horisonten, fra teleskopet var der udsigt til træer – Øv! Heldigvis forsinkede træerne kun ”solopgangen” i 4-5 minutter, men det føltes meget længere, så dukkede den første snip af solskiven frem bag trætoppene.

Mens jeg stod og kiggede på solen, der var smukt stribet af fjerne slørskyer og farvet smuk rød af disen, gled der en stor mørk plet frem fra skjulet bag trætoppene, Venus!

Synet af den store mørke plet, der hele tiden dansede rundt i lufturoen og som der knækkede sorte splinter af, var et uventet surrealistisk syn! Som taget ud af en science fiction film.

Solen med Venus slipper ud af de sidste trætoppe.

Efterhånden som solen og Venus langsomt gled højere op på himlen, kunne jeg se fugle flyve ind foran solskiven, så både måger, lærker og mursejler, alt imens dryssede der små sorte flige af Venus, der hele tiden, i en sindssyg dans, skiftede mellem rund og stærk fladtrykt form. Fascinerende!

Efter små 5 minutters fascinerende tur mellem trægrene, fugle og striber af fjerne slørskyer, slap solen endelig fri af de sidste grene og solskiven med Venus og de mange små solpletter var nu klart synlig.

Solen med skystriber. Fuglene er fløjet videre.

Lidt over kl. 05 fik jeg besøg af Linda og hendes datter, der var kørt fra Næstved til Møn, for at se Venuspassagen. Det er sgu’ den rette kampånd! I stedet for blot at konstatere at der ikke var nogle med teleskop i Næstved området, og så blive hjemme i sengen. Vælger de at køre en time til Møn, for at se dette sjældne fænomen. Gid, at der var lidt flere af så entusiastiske mennesker 🙂

Venus kravler længere ud mod solens kant.

Kl. 06, fik jeg vækket min kæreste, som stødte til os og sammen så vi alle fire, Venus kravle tættere og tættere på kanten af solskiven. Ca. 06.37 rørte Venus ved kanten af solen og 17 minutter senere slap den sidste snip af Venus solens skive.

Så rør Venus ved kanten.

I de sidste minutter af Venuspassagen.

En fascinerende oplevelse, hvor de første 10-15 minutter efter min mening var de mest fascinerende og flottest. Og det vil nok være de minutter jeg husker bedst fremover.

Follow