Venus om dagen

Astronomisk Forening for Sydsjælland (AFFS) deltager i år på Kulinarisk Rosenfeldt. Her vil vi blandt andet fortælle om årstiderne. Om solens betydning for de produkter vi ellers finder på Kulinarisk Rosenfeldt og så vil vi selvfølgelig vise solen frem.

Så jeg var i dag ude og teste mit gamle Vixen teleskop med soludstyret, så jeg er klar til søndag d. 1. september, når Kulinarisk Rosenfeldt løber af stablen. Udstyret til solobservation fungerede perfekt, så gæsterne skal nok få et godt kig på solen.

Venus med svage skybånd ved polerne. Jeg observede med mit gamle 80 mm f:15 Vixen teleskop med 133x forstørrelse.

Men kun at se på solen kan være lidt trivielt. Så mens jeg stod og kiggede på solen, så slog tanken mig, at AFFS også kunne vise Venus frem. Planeten er meget klar og kan nemt ses om dagen. Når altså den er fundet! Venus står i disse måneder i godt stykke øst for solen, så den er ikke bare lige at finde. Men efter at have gravet koordinaterne frem for både solen og Venus lykkes det ret hurtigt at finde Venus ved hjælp af kredsene på teleskopet.

Venus, som lignede en lillebitte udgave af månen i aftagende, så kanongodt ud på den blå himmel. Så jeg endte faktisk med at sidde og stirre på den lille hvid måneformet plet i lang tid.

Måske længere tid end godt er, i hvert fald, kunne jeg skimte nogle ufattelige lavkontrast skybånd på Venuses ellers ensartet hvide skydække. Det har jeg aldrig set før og jeg var da også i tvivl om det jeg så var virkelig. Men uanset hvordan jeg kikkede gennem teleskopet, så var der den svage antydning af nogle skybånd omkring begge poler.

Det er bestemt ikke hverdagskost at se så lavkontrast objekter, men jeg ikke ikke den eneste som har set dem. Her er en tegning fra starten af august, der også viser nogle mørke områder ved Venuses poler. Så jeg er ikke den eneste person som ser ”syner”.

Desværre vil skybåndene næppe være synlige for gæsterne, som besøger AFFS til Kulinarisk Rosenfeldt. Da skybåndende kræver fred og ro og tid at skimte. Men Venuses fine halvmåne vil helt sikkert være tydelig for alle om besøger os.

Så søndag d. 1. september skal nok blive en god og spændende dag.

 

Se komet PanSTARRS fra Avnø Naturcenter

På søndag d. 10. marts passere komet PanSTARRS tæt på solen og bliver et par dage senere synlig fra vores breddegrader, hvor den vil stå lavt over vesthorisonten. Ud fra kometens udvikling indtil nu, forventes PanSTARRS at bliver lige så klar som stjernerne i Karlsvognen. Kometen vil derfor være nem at se og den vil (håber vi) have en flot hale.

Komet PanSTARRS fotografere d. 26. februar. Tiltrods for fuldmåne var kometen allerede synlig uden kikkert. Billedet er taget i Argentina af Victor Gabriel Bibé - Copyright 2013 Victor Gabriel Bibé.

De sidste par uger har kometen allerede leveret et flot show på den sydlige halvkugle. Du kan se nogle af billederne her på SpaceWeather. Så os der går og kigger op i stjernehimmelen glæder os allerede til at PanSTARRS bliver synlig på vores himmel. 

Astronomisk Forening for Sydsjælland (AFFS) vil selvfølgelig gerne dele vores glæde med alle andre, så derfor inviterer vi til Komet og Stjernekig på Avnø Naturcenter d. 15. marts kl. 19.00.

Arrangementet er vejrafhængigt og aflyses ved overskyet vejr. Derfor har vi da også en plan B, hvis det er overskyet d. 15. Så prøver vi at gennemføre Komet og Stjernekig næste aften, d. 16. marts kl. 19.00.

Der er naturligvis gratis adgang. Husk masser af varmt tøj, for det kan godt blæse ganske meget på Avnø, selv når det er vindstille!

Her finder du Avnø Naturcenter – Link til Google Maps

Avnø Naturcenter er et af de mørkeste steder på Sjælland. Det at se komet PanSTARRS stå lavt over horisonten i den sidste glød af solnedgangen, kombineret med naturens lyde og dufte og ikke mindst den fantastiske stjernehimmel der er over Avnø, så er der garanti for en oplevelse på mange sanseniveauer.

Du kan læse mere i den pressemeddelelse, som jeg sendte ud i sidste uge: Komet og stjernekig – 15 marts 2013.