Se et stjerneskud I

Har du drømt om at se et stjerneskud? Eller måske ligefrem drømt om at se himlen fyldt med stjerneskud, som medierne har lovet!

En klar Leonide eksplodere under Løvens hoved, i 2001 da Leoniderne sidst nåede stormhøjder.

Jeg vil i dette indlæg forsøge at rette lidt op på de forvirrende tal som du måske har set i medierne, om at du ved at kigge i en bestemt retning kan se hundrede af stjerneskud eller mere! Eller at i nat er der meteorstorm!
Men før jeg når så langt, vil jeg give nogle helt grundlæggende tips til hvordan du bedst ser stjerneskud og hvad du kan gøre for at se flest mulige stjerneskud på kortest tid.

 

Lidt tips

For at se et stjerneskud, kræves der ikke så meget, men de få ting som kræves kan være ret afgørende for om du overhovedet ser nogle stjerneskud.

Vær afslappet og ha’ det rart

Stjerneskud kræver at du kigger op og jeg mener virkelig op! Selvfølgelig kan du bare gå ud på plænen og kigge op, men der går ikke mange minutter før nakken smerter og tæerne fryser.

Det bedste sted at se efter stjerneskud fra, er fra en liggestol. Her kan du læne dig helt tilbage og få hovedet støttet, så du nemt kan kigge op på himlen i halve og hele timer, hvis det skal være. Hvis du ikke har en liggestol, så er et almindelig liggeunderlag eller et tæppe et udmærket substitut.

Og så er der de kolde tæer. Når du skal være ude under nattehimlen i længere tid, bliver du nemt afkølet og kommer til at fryse tæer og fingre og så er det ikke længere rart. Og så svigter koncentrationen og du ser ingen stjerneskud – Øv! Så husk at klæde dig godt på, mindst som om det er 10 grader koldere end DMI har lovet. Hue og handsker i en august nat er ingen skam.

Ha’ det rart, så ta’ en termokande varm chokolade eller the med ud. Børnene vil elske det.

Mørketilvænning

Du ser ingen stjerneskud hvis du lige har siddet og badet dine øjne i TV’ets eller PC’ens skarpe lys.

Så når du begiver dig ud i den mørke have, så giv øjnene tid til at vænne sig til mørket. Efter kort tid, et par minutter eller så, vil du begynder at skimte buskene og bederne i haven. Og endnu bedre, du kan se alt det ragelse som børnene efterlod ude i haven, så du ikke snubler over det i mørket! Efter 15, eller endnu bedre 30 minutter er dine øjne godt mørketilvænte og du vil kunne se de svage stjerneskud på himlen.

Find et mørkt sted

Av – Den var værre! Hvor finder du et mørkt sted i Danmark? Vi kan jo ikke alle bo på Møn, Sydsjælland eller den yderste klitrække i Vestjylland, som jeg har skrevet om i De mørkeste steder.

 

Så find et hjørne i din have hvor gadelamperne eller naboens udendørslampe ikke når ind, og sæt dig til rette i liggestolen her.

En Draconide lyser op under Karlsvognen, i den alt andet end mørke fuldmånenat. Fra Draconidernes udbrud i 2011.

Hvis du bor i byen og vil se mange stjerneskud, så bliver du nok nød til at køre en tur på landet eller tale med borgmesteren om at få slukket lyset i byen.

Vælger du den lette løsning, at køre en tur på landet, så har jeg allerede beskrevet de tre bedste steder på Sjælland i De mørkeste steder, hvis du synes at det er for langt at køre eller du bare ikke har bil, så må du kigge på kortet i Se et stjerneskud II og vælge et sted du nemt kan komme til.

Alternative steder her på Sjælland kan være Brorfelde området, Nordkysten eller kysten ud til Storebælt.

Hvor på himlen skal du kigge?

Når du sidder derude under stjernerne og ser det ene stjerneskud efter det andet, så vil du måske bemærke. At hvis du i tankerne forlænger stjerneskuddet bagud, så ser det ud til at stjerneskuddene krydser hinanden i et lille område på himlen, i det stjernebillede som stjerneskudssværmen er opkaldt efter. Dette område kaldes radianten.

F.eks. er Persidernes radiant i stjernebilledet Perseus.

En Perside brænder op lang Mælkevejens bred. Stik modsat radiantens position på himlen.

Men hvis dit mål er at se et stjerneskud, så er spørgsmålet om hvilket stjernebillede eller radiant de kommer fra mindre relevant. For stjerneskuddene kommer over hele himlen! Så jeg vil her mane skrønen om at du skal kigge i en bestemt retning for at se stjerneskuddene i jorden!

Så du vælger en retning hvor du kan se mest muligt himmel og færrest mulige gadelygter.  Helt godt bliver det hvis du løfter blikket 30-50 grader over horisonten, så hele dit synsfelt fyldes med himmel.

Hvornår skal du kigge?

Det bedste tidspunkt at kigge på er når et af de store stjerneskudssværme har maksimum, altså giver flest stjerneskud i timen. Datoerne for maksimum har jeg nævnt i Se et stjerneskud II. Men det er ikke nok blot at gå ud om aftenen den pågældende dag. For tit er radianten slet ikke kommet op over horisonten før en gang ved midnatstid og så ser du ingenting. Det bedste tidspunkt at se stjerneskud på er tidligt om morgen, et par timer før solen kommer op.

Tanken om at skulle op tidligt om morgen for at se nogle stjerneskud kan afholde de fleste fra at gå ud, men ikke dig vel?

Der er dog et par lyspunkter, for børnene og de som er knap så vågne kl. 3 om morgen. Det er stjerneskudssværmene, Quadrantiderne, Persiderne, Draconiderne og Geminiderne som også er aktive om aften. Bedst er de dog om morgen – Desværre! Eneste undtagelse er Draconiderne som er bedst om aftenen.

Hvad blev der så af de hundredvis af stjerneskud?

Nu har du så siddet derude i mørket en god time og kl. 4 har du kun se et par sølle stjerneskud, hvilket ikke ligefrem lever op til de mange hundrede som medierne havde lovet. Så er det klart at du bliver skuffet!

For selv meteorologen i TV’et havde jo talt om hundrede af stjerneskud og lokalsprøjten havde lovet at “I nat vil himlen lyse op med hundredvis af stjerneskud!” Det lyder godt! Desværre følger der for det meste ingen forklaring med tallet. Men hvis mediet, om det så er nyhederne på en TV-kanal, avisen eller et sted på nettet, har gjort sit research ordentlig vil der måske også stå eller blive nævnt et mystisk udtryk. ZHR eller Zenithal Hourly Rate. Det lyder fint, professionelt og uforståeligt, så er vi helt koblet af!

Men vent lige lidt!

ZHR er blot de professionels (du ved videnskabsfolkene og den slags) måde at få observationer fra vidt forskellige steder, under forskellige vejrforhold, foretaget af vidt forskellige mennesker til at være sammenlignelige. ZHR er det antal stjerneskud som en observatør, med gode øjne, fra et perfekt mørkt sted, med radianten i zenit vil se hver time. ZHR er kort sagt en idealiseret version af virkeligheden. Men det kan heldigvis omregnes til den virkelighed vi møde i vores haver eller ude på landet.

ZHR skal “blot” regnes tilbage, ved at tage højde for radiantens højde på himlen og hvor meget lysforurening der er det sted du kigger fra. Resultatet af denne “tilbageregning” finder du i Se et stjerneskud II – Sværmene.

God fornøjelse derude i natten!

 

2 tanker om "Se et stjerneskud I"

  1. Tak “Det bedste tidspunkt at kigge på er når et af de store stjerneskudssværme har maksimum, altså giver flest stjerneskud i timen. Datoerne for maksimum har jeg nævnt i Se et stjerneskud II.” dette var virkelig brugbart. Så mange tak herfra :-)

Skriv et svar til Tom Axelsen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>