I mandags, d. 12. november, efter at jeg var kommet hjem fra AFFS’s månedlige møde og havde målt mørket over Avnø – Første SQM-måling – Avnø Naturcenter. Var jeg ikke klar til at gå ind, bare fordi det var hverdag næste dag. Tauriderne, som jeg har skrevet om her – Vil Tauriderne sværme i år? var stadig aktive. Og jeg havde kun set en enkelt Tauride, d. 30. oktober inden skyer overtog himlen.

I stedet for at sætte teleskopet op bestemte jeg mig for at sætte det på plads og finde liggestolen frem.

Mens jeg gik og rodede med at flytte teleskopet (der er mange stumper!), bemærkede jeg godt en enkel lille tåget sky tæt på Syvstjernen, men tænkte egentlig ikke mere over det. For luften var meget fugtig og jeg havde passeret flere små tågebanker på vejen hjem, så det var nok en af dem. Suk, jeg måtte skynde mig, inden skyhelvedet vendte tilbage!

Selvfølgelig gik det ikke bedre end at min kæreste opdagede mig og jeg måtte lige hjælpe med nogle høns inden jeg slap ud til stjernerne igen, nu også eksponeret for lys, så der røg mørketilvænningen.

Jeg fik mig famlet ud til læsiden af hækken og sat liggestolen op. Skønt! Så var det bare at vente på at øjnene havde vænnet sig til mørket og Tauriderne ville trække deres ildspor henover himlen. Man har jo lov til at håbe, at et pragteksemplar af en Tauridede ville besøge min del af himlen.

Efter 4-5 minutters mørketilvænning, bemærkede jeg igen “skyen” ved Syvstjernen. Det var sgu’ mystisk, sådan plejer skyer ikke at opføre sig, blive hængende det samme sted? Hurtig dukkede tanken op om at det var Gegenschein som igen var på spil. Nu knap en måned senere og med en ny position mellem stjernerne, der passede til den måned der havde forløbet siden sidst. Herligt!

Hov! Der var et svagt og langsomt stjerneskud, helt sikkert enTauride! Det var ganske kort, men så langsom, så jeg nemt kunne følge stjerneskuddet mellem stjernerne inden det forsvandt. Nu, var jeg tilbage til Tauriderne, men jeg holdt forsat øje med “skyen” som troligt fulgt med stjernerne efterhånden som de drejede sig henover himlen.

Efter 30-40 minutter var øjne virkelig godt mørketilvendt. Så godt, så det virkede som om Jupiter, der hang og strålede højt på himlen mod SØ, lyste landskabet op! Græsset på den frøgræsmark som jeg sad i kanten af var ganske tydeligt – Syret! Det har jeg ikke lagt mærke til før! Oplevelsen var den samme, som var det Fuldmånen der hang og lyste på himlen, bare meget meget svagere.

Sikke en aften! Hvordan gik det så med de Taurider? Tja det blev til 3-4 stykker og en enkelt tidlig Leonide. Ingen af dem kunne dog måle sig med det pragteksemplar af en Tauride som Paul Christiansen fangede med sit kamera over Østdjursland.

Tauride ildkugle over Østdjursland. Billedet er taget natten til mandag d. 12. november 2012 af Paul Christiansen. Ildkuglen efterlod et røgspor, der kunne se på billederne i 20 minutter efter at ildkuglen var slukket.

Sådan en ildkuglen ville jeg gerne havde set i mandags, men det bliver en anden gang.