Udsigten for Orioniderne 2013

Stjerneskudsværmen Orioniderne har snart maksimum. Så her er lidt info om hvordan udsigten ser ud for sværmen i år.

Antal stjerneskud du kan forvente at se fra Orioniderne i 2013. P.g.a. af kraftig månelys ser vi ikke flere stjerneskud de mørke steder, end det der svarer til orange zone.

Lad det være sagt med det samme. Udsigten til Orioniderne er ikke god i år!!

Orioniderne har maksimum natten mellem d. 20. og 21. oktober. I praksis er det om morgen d. 21., da sværmens radiant før midnat står for langt nede på himlen. Desværre, er der fuldmåne d. 19. oktober. Så natten mellem d. 20. til 21. vil der hænge en klart lysende måne på himlen hele natten og morgen med. Den klare måne vil drukne de fleste stjerneskud med sit lys.

Find din farvekode på kortet. Klik på det for at se det i læsbar størrelse! Credit: P. Cinzano, F. Falchi (University of Padova), C. D. Elvidge (NOAA National Geophysical Data Center, Boulder). Copyright Royal Astronomical Society. Reproduced from the Monthly Notices of the RAS by permission of Blackwell Science.

Hvis du vælge at tilbringe natten ude under månen og stjernerne, hvor mange stjerneskud kan du så forvente at se? Ikke mange, hvilket også fremgår af tabellen øverst til højre. På grund af månelyset, så har vi over hele landet, en lys nattehimmel, der mindst svarer til lysforureningen i orange zone. Derfor er det da også de samme tal der går igen i farvekoderne for hvid til orange zone i tabellen.

Så ønsker du at se mange stjerneskud, må du vente til Geminiderne i december. Desværre!