Hvordan beskriver man en nattehimmel,
som er så mørk og klar,
så fyldt med funklende stjerner,
med så mange fjerne stjernehobe og galakser som ses uden kikkert,
alle så nær,
så man uværgeligt må gribe sig selv i at stå og gribe efter stjernerne?
Det sker tit derude i haven, på Møn. Heldigvis er der kun Tosseper, den sorte hankat, som ser det, så det er vores lille hemmelighed.
Natten med dens vidundere har altid fascineret mig og jeg vil med denne blog forsøge at gengive noget af denne fascination. Selvom at det er meget svært, hvis ikke umuligt at gengive. Men hvis det ikke lykkes, så håber jeg med bloggen, at kunne inspirere andre mennesker til at gå ud og opleve natten, på den simple måde, nemlig gennem dine egne øjne, øre og næse.
Follow
Hej Tom.
Hvor er jeg glad for at jeg idag gik ind på DMI hjemmeside, hvad jeg gør hver dag, og så en link til din blog. Du skriver virkeligt nærværende, humoristisk og med en fortællemåde som facinerer og gør, at man får lyst til at fortsætte med at læse alt hvad du har skrevet. Fortsæt det gode arbejde, for jeg vil være en af dine trofaste læsere.
Skøn astrohilsen
Niels
Hej Niels,
Tak for de pæne ord. Jeg er glad for at du synes at min blog er nærværende, humoristisk og værd at følge. For astronomi er et meget stort emne som man hurtig får gjort meget kompliceret. Så det er rigtig rart at få din og andres feedback omkring den måde, jeg har valgt at fortælle om emnet på. Lige fra natten og hjertet af.
De bedste astrohilsner
Tom
Hatten af for entusiasmen 😉 Nogle rigtig flotte fotos.
Jo da, var skam oppe for at kigge, men her fra Ørslev drillede skyerne lidt for meget.
Tillykke med en flot blokside. Glæder mig til at følge den fremover.