Venus som morgen- og aftenstjerne II

Kan du spotte Venus? Et tip, den er i venstre billedehalvdel. "Bjergkæden" i baggrunden af billedet er Høje Møn, hvor en del af International Dark Sky Park Møn og Nyord ligger.

Kan du spotte Venus? Et tip, den er i venstre billedehalvdel. “Bjergkæden” i baggrunden af billedet er Høje Møn, hvor en del af International Dark Sky Park Møn og Nyord ligger.

Som jeg skrev om i forrige indlæg, så kan Venus i disse dage ses som både aften- og morgenstjerne. Morgen d. 21. marts var klar på Møn og jeg benyttede derfor chancen for at kigge efter Venus på morgenhimlen.

Planeten var ikke nemt at find, nok mest fordi den var længere mod nord end jeg kiggede, første da jeg skannede horisonten med håndkikkerten dukkede Venus op. Efterfølgende, da jeg vidste hvor jeg skulle kigge, var planeten nem nok at spotte med det blotte øje.

Et zoom fra det store billede, her er Venus nemmere at finde.

Et zoom fra det store billede, her er Venus nemmere at finde. Venus er prikken midt i og ca. 3/4 over bunden af billede.

Kl. 5:45, det tidspunkt hvor jeg fandt Venus, finder du Venus 2 3/4 grader over horisonten i kompasretning 74 grader.

Nu krydser jeg fingre for at det klare vejr holder til i aften, hvor Venus kl. 19:00 vil være at finde 4 grader over horisonten i kompasretning 283 grader.

….Senere på dagen

Venus om aftenen d. 21. marts 2017. Planeten var nem at se med det blotte øje.

Venus om aftenen d. 21. marts 2017. Planeten var nem at se med det blotte øje. Venus er midt i billedet.

Dagen gik og det blev aften, heldigvis forblev vejret klart. Kl. 19:00 var jeg ude for at kigge efter Venus igen, men nu som aftenstjerne. Venus var nem at se. Så snart jeg var forbi det sidste træ på grunden, så jeg Venus klar og tydelig, nogle få grader over vesthorisonten. Således med cirka 13 timers mellemrum og indenfor det samme døgn, har jeg set Venus både som morgen- og aftenstjerne.

Planetdanse på morgenhimlen

Venus lyser skyerne op over Østmøn, d. 19. oktober. Jupiter og Mars er de to klare stjerner mellem skyerne i retningen "kl. 7" fra Venus.

Venus lyser skyerne op over Østmøn, d. 19. oktober. Jupiter og Mars er de to klare stjerner mellem skyerne i retningen “kl. 7″ fra Venus.

I de kommende uger er der en god grund til at stå tidligt op, f.eks. kl. 5. De tre klare planeter Venus, Jupiter og Mars opfører en flot planetdans på østhimlen, når Venus passere forbi de to andre.

Det bedste tidspunkt på morgen til at kigge, er fra kl. 5.30 til 6.15 sommertid, da er morgendæmring så småt i gang og vil give lidt farve på himlen. Kl. 5 sommertid, hvor det stadig er mørkt, er den strålende Venus meget imponerende! Planetdansen opføres på østhimlen.

Husk efter d. 25. at trække en time fra de angivne tider, for da er vi gået over til vintertid.

Dansen er allerede i gang, for Mars passerede tæt forbi Jupiter i dagene 17-18. oktober, men da var der et solidt skydække som forhindrede enhver udsyn til planeterne.

I de kommende dage vil planeterne stå på en linje, mens Venus indhenter de to andre planeter. Den 26. oktober passere Venus en grad syd for Jupiter. Den 26. er også den morgen hvor planetsamlingen er tættest, med alle tre planeter indenfor 3½ grad. Det er tæt nok sammen til at de alle kan være i synsfeltet på en håndkikkert på en gang!

Efter d. 26. vil samlingen stå tæt samme i en flad trekant frem til udgangen af oktober. D. 31. oktober er afstanden mellem Venus og Jupiter så stor, at oplevelsen af at se en gruppering går lidt fløjten. Men Venus har endnu ikke indhente Mars, det sker først d. 3. november, hvor Venus passere Mars i en afstand på 41 bueminutter eller lidt under 1½ fuldmånediameter. Husk at sammenlign de to planeters farve!

Lidt andre fakta

Både Venus og Jupiter er så klare at du kan følge planeter  med det blotte øje til kort før solopgang . Faktisk kan du også se Venus efter solopgang. Venus er så klar at planeten er i stand til at kaste en skygge.

Green Sky

Natten mellem d. 18. og 19. august var himlen grøn!

Airglow d. 18. til 19. august 2015. Foto med fiskeøjelinse. Læg mærke til de mange parallelle bånd og striber af airglow. Bemærk at fotoet ikke ligner det jeg så, jeg har tilladt mig at hæve kontrasten meget, så airglowet er mere synlig på billedet end i virkeligheden.

Airglow d. 18. til 19. august 2015. Foto med fiskeøjelinse. Læg mærke til de mange parallelle bånd og striber af airglow. Bemærk at fotoet ikke ligner det jeg så, jeg har tilladt mig at hæve kontrasten meget, så airglowet er mere synlig på billedet end i virkeligheden.

Jeps, jeg skrev grøn. Det er farven på airglow. Et ganske svagt lysfænomen i 90 km højde der omslutter Jorden og altid er der. Men som kan varierer betragtelig i styrke og synlighed. Airglow er svagt. Selv når det er ”klarest”, kan den mindste smule lysforurening skjuler lysfænomenet for det blotte øje. Fra min baghave på Møn, har jeg flere gange i de sidste par år, på gode klare nætter oplevet at se airglow det blotte øje.

Den pågældende nat var igen en af disse klare nætter, hvor airglowet var synlig.

Jeg bemærkede først en svagt lysende plamage lavt på himlen i sydøstlig retning. Normalt er der

Airglowet lavt på himlen i sydøst. Her er striberne også meget tydelige. Panorama af tre fotos. Bemærk at fotoet ikke ligner det jeg så, jeg har tilladt mig at hæve kontrasten meget, så airglowet er mere synlig på billedet end i virkeligheden.

Airglowet lavt på himlen i sydøst. Her er striberne også meget tydelige. Panorama af tre fotos. Bemærk at fotoet ikke ligner det jeg så, jeg har tilladt mig at hæve kontrasten meget, så airglowet er mere synlig på billedet end i virkeligheden.

ingen tyske byer som gør sig bemærket med lyskupler i denne retning, så sandsynligheden for at det var airglow var god. For at bekræfte det, hentede jeg kameraet og tog et billede, som bekræftede at det var airglow. Tydelige striber med en grøn farve.

Mine øjne var nu bedre vænnet til mørket og rundt på stjernehimlen kunne jeg nu se flere svagt lysende plamager, specielt to plamager i Herkules og Lyren var tydelige. Fiskeøjelinsen kom nu på og gav et helhedsindtryk af hvordan airglowet dækker hele himlen, med de karakteristiske grønne striber og bølger af svagt lys. Fascinerede!