Forberedelser til Mekurpassagen

Teleskopet er sat op med nylaget solfilter. Filteret bestod naturligvis.

Teleskopet er sat op med nylavet solfilter. Den mørke ring øverst på teleskopet. Filteret bestod naturligvis.

På mandag d. 9. maj passer Merkur ind foran solen, set fra Jorden. Derfor har jeg været i gang med at lavet et nyt solfilter til teleskopet. En ret simpel konstruktion af nogle strimler liggeunderlag, gaffa, lim, pap og et ark Baader AstroSolar solfilter. I dag blev filteret testet og bestod.

Mandag er teleskopet og jeg naturligvis på Avnø Naturcenter, sammen med resten af Astronomisk Forening for Sydsjælland.

Her er invitationen fra AFFS til alle interesserede:

Invitation til Sol og Merkurdag

Den 9. maj passere planeten Merkur imellem solen og Jorden, så planeten kan ses som en lille sort prik på baggrund af solens glødende overflade. Det er et fænomen som sker med års mellemrum. Astronomisk Forening for Sydsjælland afholder derfor Sol- og Merkurdag på Avnø Naturcenter, Flyvervej 40, Lundby, d. 9. maj fra kl. 13.00 til 20.30. Her vil det være muligt at få et kig på Merkur gennem teleskoper udstyret med solfiltre, så det er sikkert at kigge på solen.

Endvidere bliver foreningens H-alpha-solteleskop stillet op, heri kan eksplosioner på solens overflade ses.

Der er naturligvis gratis adgang til arrangementet. I tilfælde af overskyet vejr aflyses arrangementet.

Vi ses på Avnø 🙂

Observatoriet i Sabarat

Min kæreste og jeg er lige kommet hjem fra 14 dages bilferie i Sydfrankrig. Knap en uge af de 14 dage tilbragte vi i et område afgrænset af La Bastide de Besplas, hvor vi boede, i vest og Foix i øst.

På vejen til vores bestemmelsessted, ad D628, passerede vi igennem byen Sabarat. Her bemærkede jeg på vejen ud af byen, et observatoriet et godt stykke oppe af dalens skråning og blev nysgerrig. Der går dog nogle dage inden jeg får besøgt observatoriet og kigget nærmere på det.

Observatoriets smukke udsigt over byen Sabarat og dalen.

Observatoriet, som har en stor gul kuppel og er placeret utrolig smukt med udsigt til dalen og Pyrenærne, viser sig at have en forening tilknyttet – L’observatoire d’astronomie de Sabarat. Du finder deres hjemmeside her www.observatoire-sabarat.com

Observatoriets kuppel (6,3 m i diameter) illustrerer også solen i den planetsti som foreningen har lavet langs D628. En sti med en længde på 20 km, så stien opleves bedst på cykel eller i bil. Vi boede nær Uranus.

Skiltet i La Bastide de Besplas som fortæller om Uranus og planetstien.

Foreningen viser stjernehimlen og planeterne frem med observatoriets teleskoper hver fredag kl. 21.00 i juli og august. Desværre nåede vi ikke forbi observatoriet den fredag vi var i området, så jeg fik ikke besøgt observatoriet i åbningstiden.

Men hvis du er på ferie i Sydfrankrig i området vest for Foix og måske allerede har planer om at besøge Grotte du Mas d’Azil, så vil jeg forslå at du og familien afsætter en fredag aften til at besøge observatoriet i deres åbningstid.

Saturn er helt sikkert et flot syn i deres teleskoper her i juli og august 🙂

 

Et nyt stativhoved

Jeg har stadig mit gamle Vixen linseteleskop fra 1980’erne. Det var det jeg brugte i forbindelse med mine observationer i indlægget Rundt om Væversken.

Observationerne blev lavet med den nye Vixen GPD2 montering lidt improvisatorisk monteret på det gamle stativ. En løsning som ikke var optimal, fordi stativhovedet der forbinder stativbenene med GPD2 monteringen var lånt fra stativet til min 15 cm Schmidt-Newton teleskop. Så et skift mellem de to teleskoptyper var rigtig besværlig. Og endnu værre, så passede det lånte stativhoved ikke 100% til benene. Så linseteleskopet sad ikke stabilt monteret, som med den gamle Polaris montering – kort sagt det så rystede teleskopet temmelig meget når jeg fokuserede eller flyttede på det.

Højt på ATM-listen var derfor at få lavet et nyt stativhoved, som passer 100% til benene og som tillader at jeg nemt flytter GPD2 montering fra det ene stativ til det andet. Og dermed også nemt skifter mellem de to teleskoptyper.

Projektet startede i starten af december, før der gik jul i det hele. Det første punkt på listen var at save træet ud. Jeg brugte 15 mm birkekrydsfiner, fordi det er et stabilt og stift materiale og så ser det godt ud.

Overgangsstykkerne til benene, skal dog være 33 mm tykke, så de blev limet op, af to stykker birkekrydsfiner med en 3 mm aluminiumsplade i mellem.

Træstykkerne til det nye stativhoved. Overgangsstykkerne er stakken bagerst. Birkefineret er allerede limet sammen med aluminiumspladerne.

Før jul var status, en lille stak råt udskåret trædele. Delene manglede at blive tilpasset og samlet.

D. 29. december, havde jeg endelig tid til at forsætte projektet. Og jeg startede med at tilpasse overgangsstykkerne.

Da overgangsstykkerne var et kompositmateriale af træ og aluminium, havde jeg kun værktøj til den hårde metode tilrådighed – manuelt arbejde! Startede med grovfilen, skiftede så til metalfilen og sluttede af med rystepudseren og sandpapir til slutfinishen.

Det tog sin tid, men det endte med at se sk…. godt ud.

Overgangsstykkerne får med grovfilen! De tre overgangsstykker er holdt sammen med en tvinge så de kan files ned til at være plane og lige højde.

Efter at have boret hullerne til benene, præcis samme sted i alle overgangstykker, og tjekket at de vitterligt passede på benene, var det tid til at samle alle delene, hvilket jeg gjorde med 8 mm dyvler og PU-lim.

Efter at alle trædelene var samlet og givet deres slutfinish, var det tid til metaldelene. Det vil sige en pind, som skal bruges ved finjustering af monteringen mod nord. Og så en M10-gevindstang til at fastgøre monteringen til stativhovedet med.

Både justeringspinden og gevindstangen er i messing, et materiale som er dejligt nemt at arbejde med. Pinden blev skåret ud af en Ø:8 mm rundstang og limet fast i et hul jeg havde boret i stativhovedet, vel at mærke efter at have dobbelt tjekket at det var det rigtige sted jeg borede!

Gevindstangen var lidt mere omfattende, da jeg ville have et håndtag til at skrue gevindstangen fast i GPD2 monteringen med, inden den endelig fastspænding, som sker med en vingemøtrik i stål. Håndtaget lavede jeg af to stykker Ø:8 mm rundstang, som blev forsynet med et indvendigt M6-gevind. Stykkerne blev samlet med et stykke M6-gevindstang gennem et hul jeg havde boret i M10-gevindstangen.

Det nye stativhoved er færdig og samlet med benene.

Den 1. januar fik jeg lavet den sidste finish og synes selv at resultatet er blevet ganske godt.

En ting er at stativhovedet ser godt ud, det vigtigste er dog hvordan den fungere i praktisk. Og utrolig nok klarede det op allerede samme aften så jeg fik lejlighed til at teste stativhovedet under stjernerne.

Og stativhovedet fungerer rigtig godt. Det er nemt og hurtigt at montere GPD2 monteringen på. Og så er det stabilt. Når jeg fokuserer eller givet et let tap på teleskoprøret, så dør rystelserne ud i løbet af 1-2 sekunder, hvilket er ganske godt for et transportabelt stativ.

 

Nå, men det der bare skulle være en test af stativhovedet, endte faktisk med at blive et par ganske fornøjelige timer under stjernerne.

Test af stativhovedet under stjernerne. Jeg opdagede ret hurtig at håndtaget til at skrue M10-gevindstangen fast med, fungerer fint som holder til en rød pandelampe. Så kan jeg nemt finde rundt mellem okularerne i stativbakken.

Hvor især Jupiter med Den store røde plet på central medianen gjorde indtryk. Men også flere farverige dobbeltstjerner, blandt andet Eta Perseus og WZ Cassiopeia gjorde sig virkelig godt i det gamle teleskop.

Glæder mig allerede til næste gang jeg skal ud med linseteleskopet.

Udgivet i ATM