Vi kysser stjernerne godnat

Titlen ovenfor er også titlen på en stor buket sprogblomster fra Erik Kruse Sørensen, som i buketten forsøger at nå ind til kernen af spørgmålet “Hvad er lysforurening og er det et æstetisk problem?

Velskrevet og med sproglige finurligheder får Erik Kruse Sørensen belyst nogle helt essentielle problemstillinger ved lysforureningen og det vi mister når natten forsvinder i lysforureningen.

Jeg kan klart anbefale, at du bruge lidt tid på læse Erik Kruse Sørensens “Vi kysser stjernerne godnat”. 🙂

Artikel om Møn og Nyord mørke nætter

Jeg har ikke været så aktiv på min blog den sidste månedstid. Det skyldes at jeg er i gang med at skrive baggrundsmateriale til projektet Dark Sky Møn og Nyord.

Den første længere artikel er nu klar, I finder artiklen på www.darksky-moen.dk eller på dette link Møn og Nyords mørke nætter.

Mælkevejen – Et syn for de få. Et stykke tabt kultur for de fleste

Lysforureningen øst for Storebælt har nået et omfang, hvor 85-90% af befolkningen ikke kan se Mælkevejen. Eller hvis de kan se den, så kun som et svagtlysende strukturløst bånd. Med den tabte forbindelse til Mælkevejen og stjernerne mistes også en kulturel forbindelse.

Tilbage i september 2012 lavede jeg en række målinger af nattemørkets kvalitet over Møn, mens den sidste rest af solnedgangen svandt og natten faldt på. Samtidig med mine målinger noterede jeg mig også løbende Mælkevejens udseende med det blotte øje.

Øst for Storebælt bor 85-90% af befolkningen i områder hvorfra de ikke kan se Mælkevejen eller de tusinde stjerner der kan fylde en mørk nat. Dermed er der tabt en kulturelforbindelse som rækker hele vejen tibage gennem mennekset historie. På Møn og Nyord arbejdes der på at få bevaret en af de sidste rester af mørk nat. Kortkilde: David Lorenz, http://djlorenz.github.io/astronomy/lp2006/

Sammenholdes mine målinger med lysforureningskortet, se figur til højre. Så svarede min første måling, mens det stadig var ret lyst, til zonen med mørk orange. Her var de klareste dele af Mælkevejen lige netop synlig. Hvis, altså du ved, hvor på himlen du skal kigge!

De næste målinger jeg lavede svarede til gul zone. Her kan Mælkevejen ses som et svagt lysende strukturløst bånd der strækker sig henover himlen. Ikke et specielt inspirerende syn.

I mørk gul og grøn zone bliver udsynet til Mælkevejen bedre og bedre. Den bliver bredere, klarere og med flere detaljer.

Da mine målinger viste en kvalitet af nattehimlen, der svarede til mørkegrøn og lys blå zoner, havde Mælkevejen et udseende som var overvældende i skønhed. Mælkevejen er så klar og bred at den dominerende nattehimlen og mængden af detaljer og strukturer som kan ses med det blotte øje er enorm. Først i disse zoner begynder du virkelig at forstå hvorfor natten og stjernerne altid har fascineret mennesket.

En rask sammentælling af befolkningstallet i de byer og regioner som er dækket med gul, orange og røde farver giver, at 85-90% af befolkningen på Sjælland, Amager, Møn, Falster og Lolland bor i områder med så meget lysforurening, at de ikke kan se Mælkevejen.

Mælkevejen i april rejser sig i en mægtig bue fra østhorisonten. Dette syn er umuligt at se for 85-90% af befolkningen øst for Storebælt.

Det er et skræmmende stort antal mennesker! Og et skræmmende stort kulturtab!

For udover at vi med vores lysforurening øger risikoen for en stribe sygdomme og spilder en masse energi. Så afskærer vi os også fra en vigtig inspirationskilde i vores kultur. En kilde som har inspireret til poesi, digte, sange, kunst, religion, sproglige udtryk, litteratur og meget andet gennem hele menneskehedens eksistens.

Selv i moderne pop og rock sange finder vi ofte henvisninger til natten, måne og stjernerne. Prøv at vær opmærksom på de pop- og rocksange du hører. Lige pludselige vil du opdage henvisninger til natten, månen og stjernerne i rigtig mange af dem. Nogle eksempler er Creedence Clearwater Rivival Bad moon rising. OneRepublic Counting Stars. Kammerkoret Musica Danmark nu blunder den lyse nat. Brødrene Olsens Smuk som et stjerneskud. Henvisningerne er selvfølgelig tit og ofte i en overført betydning, men det giver et fingerpeg om hvor dybt forankret den rigtige naturlige nat, ligger i vores sproglige og kunstneriske kultur.

I maleriet støder vi også tit og ofte på inspiration fra natten. Tag et kig på Van Goghs maleri Stjernenat. Ellers vores hjemlige maler C.W. Eckersbergs Måneskinsbillede og P. S. Krøyers Badende drenge en sommeraften ved Skagens strand. Alle tre kunstner har lavet nogle utrolig stemningsfulde malerier med inspiration fra natten, hver med deres fortolkning. Faktisk er så mange danske malerier inspireret af natten, at blot et lille udsnit af dem var med i særudstillingen Himmelgåder i 2012.

Ved at fylde vores nat med unødvendigt lys, er det ikke blot udsynet til nogle stjerner vi mister, vi mister også en kulturel forbindelsen.

Med det arbejdet som er i gang for få etableret en International Dark Sky Park på Møn og Nyord vil der blive bevaret en lille rest nattehimmel som stadig er så mørk, at stjernerne stadig kan inspirere til vores kultur.