Jeg var ude og observere natten mellem d. 3. og 4. maj, hvilket var den sidste weekenden, på kanten til de lyse nætter her på Møn. De lyse nætter starter d. 8. maj her på Møn, hvilket er 11 dage senere end i Skagen, hvor de lyse nætter starter allerede d. 28. april. Sikke en forskel i vores lille land!

Nå, men målene for mig den pågældende aften / nat, var et sidste blik på komet PanSTARRS inden de lyse nætter druknede kometens hale i deres lys. Udover kometen så havde jeg også nogle såkaldte deep-sky objekter på min liste. Jeg har længe haft som mål at se nogle Messier-objekter langt nede på himlen. Og hvis de svigtede så havde jeg et tredje Messier-objekt højt på himlen som næppe ville svigte.

Allerede kl. 23 havde jeg fået sat min 15 cm Schmidt-Newton teleskop op i den tiltagende skumring og var klar til at starte min jagt. Det første mål blev Messier 68 (M68).

Nu tænker du måske Messier-hvar-for-noget? Så lige et historisk tilbageblik til Paris i midten af 1700-tallet.

Charles Messier var en fransk astronom som levede i midten af 1700-tallet og han afsøgte nattehimlen for kometer, ligesom mange andre astronomer gjorde på den tid. I 1758 fandt han det, han troede var en komet. Men da den ikke flyttede sig i de efterfølgende dage, måtte han konstatere at det ikke var en komet, men en tåge som lignede. Det var ikke første gang at det var sket for ham, så for ikke at genfinde de samme falske kometer gang på gang, begyndte han at samle en liste over de tågede-kometlignede objekter han fandt på himlen. I løbet af de næste 24 år voksede hans liste sig til at omfatte 109 af de klareste og flotteste deep-sky objekter. Listen er i dag et oplagt sted for nybegyndere og øvede at starte med at observere deep-sky objekter, da objekterne er så klare.

Lige siden jeg købte mit første teleskop i 1986, har jeg arbejdet på at færdiggøre min liste af sete Messier-objekter. Det eneste ”men” er at 8-10 af objekterne, når de ”ses bedst” fra Danmark står meget tæt på horisonten, og de regnes derfor for umulige at se fra Danmark.

M68 er ikke så tæt på horisonten så stjernehoben er umulig at se, jeg havde bare ikke ledt efter den tidligere. Men nu skulle det være!

Med udgangspunkt i stjernen Beta i Kragen (Beta Corvus) stjernehoppede jeg frem til den rigtige position. Der var kun 3½ grad, så det var nemt gjort. M68 var ikke speciel imponerende og den fik ikke ligefrem min underkæbe til at falde til jords. Den kan bedst beskrives som en rund tåget plet. Meget diffus. Og den lignede præcis det den var, en svag kugleformet stjernehob. Nå, men nu kunne den krydses af på min Messier-liste som set fra Danmark.

Skitse af komet PanSTARRS, natten mellem d. 3. og 4. maj. Kometen var flot med de to haler.

Klokken var nu ved at være 23.30 og det var blevet mørkt på nordhimmelen, det var på tide at finde komet PanSTARRS’s.

Kometen var nemt fundet ved at starte ved stjernen Beta i Cassiopeia, og så svinge teleskopet mod nord i deklinationen. Efter 10-12 grader dukkede kometen op i synsfeltet.

Stadig klar, men dog ikke synlig med det blotte øje. Halerne, ja nu havde den to haler! Var nemme at se. Den klareste hale pegede næsten stik nord og havde en længde på ca. 23 bueminutter (ca. 3/4 af månens diameter). Den svageste hale var drejet 110-120 grader mod uret, så den pegede mod himlens øst og dens længde var cirka det halve af den klare hales længde.

PanSTARRS med de to haler var flot, så jeg brugte lidt tid på at skitsere kometen som jeg så den i mit teleskop.

Efter PanSTARRS var jeg og nattens udfordring klar til at lege gemmeleg. Nattens udfordring var endnu et Messier-objekt – M83. En klar galakse langt, langt nede på himmelen, så langt, så den må regnes med i gruppen af umulige Messier-objekter. Set fra Møn, står M83 maksimalt 5 grader over horisonten, så masser af atmosfære til at sprede og svække lyset fra M83 og så tilsat en god portion dis til at gøre det endnu værre.

Jeg har ikke hørt om andre der har set M83 fra Danmark, men det er jo ingen hindring for at prøve.

Spica i Jomfruen, valgte jeg som udgangspunktet for stjernehoppet til M83 og med det ene øje klistret til okular og det andet øje fast på stjernekortet i Uranometria, svingede jeg langsomt teleskopet mod syd. Indtil Østersøens horisont dukkede op i synsfeltet – Ups, for langt! Flyttede teleskopet lidt op indtil jeg fandt en gruppe stjerner jeg kunne genkende fra stjernekortet i Uranometria. Herfra var det et ganske lille hop mod øst. Og ganske rigtig de rigtige stjerner omkring M83 dukkede op og det samme gjorde en umådelig svag tåget plet. Dobbelttjekkede et par gange med stjernekortet om det nu kunne passe med M83 og det gjorde det! Så et umuligt objekt var i hus!!

Skitse af M83 og stjernerne omkring galaksen. Klik på billedet for at se skitsen sammen med et stjernekort, der viser samme område og med okularets synsfelt markeret med en cirkel.

M83 er måske en klar og flot galakse, set fra sydlige himmelstrøg. Men set 5 grader over Østersøen var galaksen ganske svag, den kunne bedst ses når jeg flyttede lidt på teleskopet. Galaksen var omkring 5 bueminutter i diameter, hvilket overraskede mig, da det kun er det halve af den officielle diameter. M83 var flankeret af tre meget svage stjerner på sydsiden.

At se M83 er ikke en observation hvor jeg er gået efter det smukke og imponerende, men derimod udfordringen i at finde et objekt, som er placeret så langt nede på himlen, så det går imod normal snusfornuft at bruge tid på at lede efter objektet. Så det er jagten på objektet der er det spændende.

Med M68 og M83 afkrydset på listen, mangler jeg kun at se 9 Messier objekter. 7 af de 9 objekter hører til gruppen som er ”umulige” at se fra Danmark, som M83 gjorde tidligere. Så det bliver spændende at se hvor mange jeg rent faktisk kan se fra Danmark. En jagt som godt kan komme til at tage lidt tid, for det kræver ekstremt klart vejr at finde deep-sky objekter så langt nede på himlen.

Efter M83 kiggede jeg lidt på M101 over Karlsvognens vognstang. M101 er en klar og STOR galakse. I teleskopet kunne jeg tydelig se kernen og fornemmede ved indirekte syn at der var nogle svage pletter rundt om kernen, måske antydningen af spiralarmene? Jeg var ikke sikker og trætheden fra arbejdsdagen var også ved at gøre sig meget mærkbar, så det kunne også være almindelig synsbedrag! Så jeg besluttede mig for at de ”spiralarme” måtte vente til en anden og bedre nat for bekræftelse og pakkede udstyret ned for denne gang.

Follow