Tit og ofte læser vi i aviserne og på internettet at, i aften er der mange stjerneskud og de vil komme på østhimlen. Nu har du lige været ude og har set en masse stjerneskud, men de kom over hele himlen! Hvordan kan det lade sig gøre?

Stjerneskuddene fra en stjerneskudssværm optræder over hele himlen og årsagen er meget simpel, men kan være svær at forstå. Så jeg vil bruge skitserne i figuren til at forklare ud fra.

Skitse af Jorden der bevæger sig igennem en sværm af stjerneskudspartikler. Se nærmere forklaring i teksten.

Figur A. De partikler der bliver til stjerneskud når de rammer vores atmosfære, følger hver sin egen bane rundt om solen. Zoomer vi ind, så skitsen kan vise Jorden og partiklerne i det nærmeste rum omkring Jorden. Skitsen viser to ting, for det første at partiklernes baner er tæt på at være parallelle. For det andet at partiklerne i stjerneskudssværmen er nogenlunde jævnt fordelt i rummet. Partiklerne vil derfor ramme jævnt fordelt på den halvdel af Jorden som vender imod strømmen af partikler.

Skitse af Jordens atmosfære med stjerneskud og observatør. Se nærmere forklaring i teksten.

Figur B. Her ser vi ind på et udsnit af Jordens overflade og atmosfære. Nede på Jorden står en lille mand og kigger op. Idet partiklerne rammer ind i Jordens atmosfære i ca. 100 km højde, får de luften til at gløde og vi har et stjerneskud. Da partiklerne er jævnt fordelt når de rammer atmosfæren, så vil den lille mand se stjerneskuddene fordelt over hele det udsnit af atmosfæren som han kan se. Og det er både når han ser mod nord, syd, øst og vest.

Skitse af hvordan observatøren ser stjerneskuddene. Se teksten for nærmere forklaring.

Figur C. Her ser vi op på himmelen fra den lille mands standpunkt. Stjerneskuddene er fordelt over hele himlen. Men som følge af perspektivet, så vil det se ud til at stjerneskuddene flyver væk fra et punkt på himlen. Dette punkt på himlen kaldes radianten. Det er de færreste stjerneskud som starter ved radianten, men et af de viste stjerneskud er meget tæt på radianten og kommer lige imod den lille mand. Sådanne stjerneskud forekommer, men de er relativ sjældne.

En sammenligning med hverdagen.

Hvis vi skal sammenligne stjerneskuddenes fordeling over himmelen med en hverdagsting. Som de fleste mennesker kan forholde sig til. Så tænk på en køretur om natten i en snebyge. Masser af snefnug er synlig i lyset fra bilen. Men når du kører igennem sneflokkene, så ser det ud til at snefnuggene flyve ud fra det samme punkt, et sted ude foran bilen. Dette punkt kan man godt kalde snefnuggenes radiant.

Erstat nu snefnuggene med små partikler og bilen med Jorden. Ligesom snefnuggene, så vil det også se ud til at partiklerne i stjerneskudssværmen flyver ud fra det samme sted. Men da Jorden ikke er udstyret med forlygter til lyse partiklerne op med, ser vi ikke partiklerne førend de rammer Jordens atmosfære. Stjerneskudssværmens radiant er derfor ikke tydelig som ved snefnuggene.

Radianten vi finder derfor kun, ved i tankerne, at forlænge stjerneskuddene bagud (de stiplede linjer i Fig. C) og finde det sted på himlen hvor de krydser.

Follow