Den 23. marts var der endelig en klar aften her på Møn, efter flere dage med snebyger på stribe og masser af blæst. Så jeg fandt et sted bag brændestablen, hvor snedriverne var af en overkommelig dybde, læ for vinden og med frit udsyn mod vest.

Med den store prismekikkert afsøges vesthimmelen.

Omkring kl. 19.20 var jeg klar med min store kineser prismekikkert en ”omvendt-Bushnell” af overraskende god kvalitet (der slipper lys igennem!!). Jeg kender ikke dens eksakte forstørrelse, da stemplerne på kikkerten er det rene nonsens, men jeg estimerer den til at være en 20×80. Nå, men efter at jeg var klar, begyndte jeg at afsøge himlen som jeg har beskrevet i Har du set PanSTARRS?. Ret hurtigt dukkede der nogle rutefly i synsfeltet, mens jeg afsøgte vesthimmelen og så omkring 19.30 var det kometen der dukkede op i synsfeltet.

Kometen havde en meget klar og koncentreret kerne, med en kort hale. Efterhånden som mørket faldt på blev der lidt mere hale at se, men helt godt blev det aldrig, da der hang en tyk måne højt på himlen og lyste op. Lidt over kl. 20, vurdere jeg dog halen til at have en længde på ca. 40 bueminutter (ca. 1½ månediameter) og ca. en fjerdedel af dette i bredde.

Det var tydeligt at se i kikkerten, at halen var skarp afgrænset på nordsiden (til højre i skitsen) og meget diffuse på sydsiden. Forskellen på de to sider af halen skyldes helt sikkert den synsvinkel vi har på kometens hale her fra Jorden og så kometens bevægelse mod nord.

Skitse af komet PanSTARRS, som jeg så den igennem min 20x80 prismekikkert. Nord er til højre i skitsen..

Efter at jeg havde tegnet min skitse af PanSTARRS færdig, kom Mette ud og fik et kig på kometen. Det var hendes første kig på en komet. ”Den er flot” lød hendes kommentar, hvorefter hun svingede kikkerten over på Jupiter!

Vi kunne begge se kometen som en lille tåget stjerne. Ikke ligefrem et imponerende syn med det blotte øje, men i en prismekikkert er den et flot syn, som det er værd at dvæle ved – Synes jeg!

Follow