Perseiderne 2013

Mange mennesker forbinder de lune augustnætter med stjerneskud. Og det med god grund. For stjerneskudssværmen Perseiderne, som er en af årets bedste sværme, topper natten mellem d. 12. og 13. august. Fra de bedste steder i Danmark, såsom Møn, Langeland og Thy vil vi kunne se 45-57 stjerneskud i timen. Desværre bor de fleste danskere steder, hvor de ikke ser så mange stjerneskud. Hvor mange du kan forvente at se, kan du læse om i denne artikel.

Allerede mens jeg sad og skrev dette i slutningen af juli, var støvkornene fra Perseiderne begyndt at ramme Jordens atmosfære. D. 17. juli ramte de første støvkorn og brændt op som stjerneskud og det vil de forsætte med at gøre frem til d. 24. august.

Perseiderne har maksimum natten mellem d. 12. og 13. august. Og 2013 tegner til at blive et godt år for Perseiderne. Ikke fordi der forventes flere stjerneskud end andre ”normale” år, men fordi Månen ikke vil genere med sit lys. Forholdene for at se mange stjerneskud er derfor optimale fra naturens side. Faktisk er Perseiderne den eneste stor stjerneskudssværm som ikke er generet af Månens lys i år.

Som sagt så forventes Perseiderne at opføres sig ”normalt” i år, det vil sige at det teoretiske antal stjerneskud i timen (ZHR) er omkring 100 stjerneskud. Men dette er et teoretisk værdi! Omregnes ZHR til mere praktiske værdier, som også tager højde for lysforureningen det sted du kigger fra, så får vi tallene i tabellen, som gælder i perioden 8. til 16. august.

Tabel med forventelig antal stjerneskud i timen du kan se. Farvekoden er et udtryk for lysforureningen det sted du kigger fra og din farvekode finder du på korten nedenfor.

Find din farvekode på kortet. Klik på det for at se det i læsbar størrelse! Credit: P. Cinzano, F. Falchi (University of Padova), C. D. Elvidge (NOAA National Geophysical Data Center, Boulder). Copyright Royal Astronomical Society. Reproduced from the Monthly Notices of the RAS by permission of Blackwell Science.

Farvekoden for det sted du kigger fra, finder du på kortet til højre. Klik på kortet for at se det i læsbar størrelse. Noter dig farven for det sted du kigger fra. Gå dernæst ind i tabellen. Tallet du aflæser udfor farvekoden er det antal stjerneskud du kan forvente at se pr. time.

Det fremgår tydeligt af tabellen, at det er bedst at opholde sig steder med hvid eller lysegrøn farvekode, som er steder med ingen eller minimal lysforurening. Så vil du se rigtig mange stjerneskud kan det anbefales at opsøge et af disse, desværre alt for få, steder med naturlig nattemørke.

Hvor på himlen skal du kigge og hvornår

Stjerneskud kommer over hele himlen og derfor er der i princippet ikke nogle ”bedste” steder. Men når det så er sagt, så skal det med det samme siges at de to dårligste steder at kigge, med længst tid mellem stjerneskuddene, er himlen lige over dit hoved og så i retningen af Perseidernes radiant. Perseidernes radiant befinder sig lidt under stjernebilledet Cassiopeia (det W-formet stjernebillede) på nordøsthimlen.

Billede med alle fem perseider jeg fotograferede i 2012. Mens kameraet knipsede billeder talte jeg stjerneskud for IMO og i løbet af to timer så jeg i alt 88 stjerneskud.

Når du bevæger dig ud i natten fra at kigge, så sørg for at være afslappet. Det nytter ikke at stå op og kigge med bøjet nakke, sørg i stedet for at sidde ned eller endnu bedre ligge ned i en liggestol eller drømmeseng. Hvis du fryser så slapper du heller ikke af, så klæd dig varmt på. Og skal dine øjne vænne sig til mørket, giv dem mindst 15 minutter til dette.

Perseiderne kan ses så snart det bliver mørkt nok. I Danmark hvor de lyse nætter kun lige er overstået d. 12., er det mørkt nok i tidsrummet 23.30 til 2.30. Fordi Perseidernes radiant stiger højere op på himlen i løbet af natten, vil antallet af stjerneskud du kan se stige. Så stjerneskud komme oftest sidst i tidsrummet.

Det er ikke alle mennesker som kan holde sig vågne kl. 2 om natten, så du kan også nøjes med at være ude mellem midnat og kl.1. Tallene i tabellen gælder for dette tidsrum og viser at der vil være nok at se.

Antallet af stjerneskud svinger fra år til år

Jeg har gravet lidt i IMO’s data for de sidste seks år og de år illustrere fint hvor stor variationen i antallet af stjerneskud er fra år til år.

Gennemsnitlig for perioden var en ZHR på 108 stjerneskud i timen, hvilket passer ganske godt med de 100 som IMO bruger som værdi for Perseiderne. De 108 dækker dog over en stor variation fra ZHR på 58 i 2011 til 173 i 2009.

Korrigeret ZHR som viser hvor meget ZHR svingede fra time til time i 2009. Kilde: www.imo.net

Inden for et enkelt maksimum kan der også være store variationer. 2009 er det år med den største variation i perioden, se til højre. Her varierede ZHR fra 50-60 til 200-225 indenfor en periode på otte timer! Det er en markant variation og Jorden har tydeligvis bevæget sig igennem forskellige bånd af støv det år.

De fleste år udviser ikke så store variationer indenfor få timer som 2009 eller så lav ZHR som 2011. Men de store variationer indenfor blot seks år og et enkelt maksimum er en påmindelse om, at du skal gå ud og kigge stjerneskud med åbent sind. Måske ser du flere stjerneskud end tallene i tabellen angiver, måske færre.

Kilden til Perseiderne

Perseiderne er støvkorn og det man med et almindelig udtryk kan beskrive som småsten fra komet 109P/Swift-Tuttle. Komet 109P/Swift-Tuttle er en periodisk komet, så den returnerer regelmæssigt til vores del af solsystemet. Når kometen kommer i nærheden af solen bliver dens kerne opvarmet af solen. Ved opvarmningen begynder gasser og vand på og lige under kernes overflade at fordamper og det river så nyt støv og småsten ud i og omkring kometens omløbsbane. Gasserne og støvet danner den flotte hale som kometerne er kendte for at have.

Gasserne forsvinder ganske hurtigt ud i verdensrummet, mens støv og småsten forsætter med at cirkle om solen. Og på et tidspunkt, det kan være mange hundrede år senere, rammer støvet og småstenen Jorden og bliver til stjerneskuddene vi kender som Perseiderne.

109P/Swift-Tuttle blev opdaget i 1862, men man har fundet kinesiske optegnelser som sandsynligvis er observationer af kometen i år 68 f.Kr. og 188 e.Kr. Kometen har dermed været en regelmæssig gæst i vores del af solsystemet i mindst 2000 år.

Komet Swift-Tuttle i november 1992. Den lange lige hale er gashalen, mens støvet som giver os Perseiderne, ses som en kort og meget diffus hale til højre for den lange gashale. Billedet er venligst stillet til rådighed af den canadiske astrofotograf John C. Mirtle. © 1992 John C. Mirtle

Sidst kometen var synlig, var i 1992. Hvor jeg observerede og tegnede kometen fra en baghave i Aalborg, med det lille 60 mm linseteleskop, jeg havde på det tidspunkt. Min logbog fra dengang er imidlertid blevet væk i en af mine mange flytninger, så i stedet har jeg fundet et flot billede af kometen, som den så ud midt i november 1992. Billedet taget af den canadisk astrofotograf John C. Mirtle. Hans hjemmeside, hvor han har mange andre flotte billeder finder du her http://www.astrofoto.ca/john/

20 tanker om "Perseiderne 2013"

  1. Vi fik en vidunderlig og lidt uventet klokkeklar ‘tårefyldt’ nat her på Røsnæs tirsdag…ikke under 10 stjerneskud på et kvarter, og to satelitter som bonus oveni…absolut betagende! 🙂

  2. Hej Tom

    Jeg var heldig at få nogle fine stjerneskud ud af min søvnløshed kl. 2 i nat, da Trekantsområdet havde hul i skyerne, og min have var mørk. Fantastisk stjernehimmel, for øvrigt, i den måneløse nat!

    Mit spørgsmål, som har plaget mig hele dagen, er om du har en forklaring på hvorfor det så ud som om at “stjernestøvet” kom fra flere retninger.
    Når Jordens bane krydser Perseidernes bane, må deres indbyrdes retning vel være stort set konstant, når man ser bort fra massetiltrækningens effekt på støvet. Er det fordi vi rammer sværmen lige på, så støvet “går til begge sider” af atmosfæren?

    Tak på forhånd!

    Hilsen Jacob

    • Hej Jacob,

      Godt og meget relevant spørgsmål du kommer med. Jeg ved ikke om jeg kan besvare spørgsmålet uden en skitse, men nu gøre jeg et forsøg og ellers må jeg vende tilbage til spørgsmålet i et indlæg en gang i fremtiden 🙂

      Som jeg forstår dit spørgsmål, så spørger du om hvorfor vi ser Perseider i alle kompasretninger på himlen (både mod nord, syd, øst og vest) og ikke kun i en retning. Sige til hvis jeg har misforstået dig?!

      Som udgangspunkt, så følger støvkornene, som giver os Perseiderne, baner som er tilnærmelsesvis parallelle, mens de ramler ind i jordens atmosfære. På grund af perspektivet ser det ud til at støvkornenes/stjerneskuddenes parallelle baner flyver væk fra hinanden eller mere præcist flyver væk fra forsvindingspunktet. Derfor ser det ud til at alle perseider flyver væk fra hinanden i alle retninger, men det er kun et synsbedrag p.g.a. perspektivet.

      …. Sikke et håbløs svar! Du må lige kigge forbi grib-stjernerne.dk om en uge eller to, så har jeg lagt en skitse op med en bedre forklaring!!

      mvh Tom

  3. Så to stjerneskud kort efter midnat d. 13/8 i løbet af 2 minutter på det nordlige Djursland. Det ene fløj fra syd mod den nordøstlige horisont. Det var som om at horisonten blev oplyst kort efter, men ikke sikkert at det var stjernskuddets skyld.

    Det andet stjerneskud fløj fra nord mod syd, og var kortere men mere intenst. Det sluttede af med et lille glimt(småstenen eksploderende, formode jeg). Der blev jeg bange og smuttede ind igen og gemte mig under dynen 🙂

  4. Hej 🙂 Jeg var ude i nat på min altan, og så de smukkeste stjerneskud mellem kl. 23.00 – 00.00…. men, jeg så også nogle små lysende “kugler” komme i en bestemt bane over nattehimlen. Disse “kugler” endte ikke ud, som et stjerneskud men forsatte over himlen til øjet ikke kunne se dem mere. Hvad er dette? Ps. Jeg så 3 stk, i den time jeg var ude. Mvh. Birgitte

    • Hej Birgitte

      Nu skriver du ikke hvor hurtig “kuglerne” bevægede sig. Men umiddelbart tænker jeg at det har været tre satellitter du har set, men de bevæger sig meget langsom i forhold til hvordan stjerneskuddene bevæger sig. Gjorde de det?

      mvh Tom

      • Hej igen. Ja, farten var ikke som i et stjerneskud, så det har nok været satellitter som du skriver. Jeg har ofte set det samme, på stranden ved Marienlyst når mørket er faldet på. Og jeg kan også huske at nogle nævnte at det var satellitter, men troede absolut ikke på det, da de jo egentlig ikke er specielt store. Men tak for dit svar og tak for en fantastisk website. Mvh. Birgitte.

  5. Er netop vent hjem fra vores årlig stjerneskuds nat i det østjyske.
    Helt fantastisk oplevelse som kun kræver at man køre ca. 20min nord for Århus og finder en mørk plet der. Vi har fundet vores egen lille p plads hvor der er kul sort — og hold da op hvor er det flot. Nu kan jeg så gå og glæde mig til næste år.
    Mange stjerne hilsner
    Helle

  6. Hej Tom
    Fin hjemmeside.
    Jeg var ude med hunden for en halv time siden og var heldig at se 5 stjerneskud i løbet af 20 minutter på en klar og fin himmel. Måtte dog gå ind fordi der kom en regnbyge forbi.
    Jeg bor i Sønder Omme i Midtjylland
    Venlig hilsen
    Karin

  7. Hej Tom
    Jeg har tit tænkt på at hvad nu hvis en af stjernerne fra f.eks karlsvognen falder ned eller bliver til et stjerneskud? Hvad sker der så?
    Fed hjemmeside 🙂

    • Hej Thomas den undrende

      Stjerneskud har ikke noget med stjerner at gøre, selvom at de ligner stjerner der falder ned fra himlen. Så stjernerne i Karlsvognen bliver hvor de er 🙂
      Stjerneskud er småsten udefra solsystemet, hvor der er masser af støv og småsten, der rammer Jordens atmosfære med så stor fart så de får luften til at gløde. F.eks. Perseiderne rammer atmosfæren med ca. 60 km i sekundet! Det er 216.000 km i timen eller ca. 2000 gange så hurtig som du må køre på motorvejen.

  8. Jeg har nu her set 6 stjerneskud på en halv time. Bor på Midt Sjælland. Nu blev det skyet men fik da nydt nogle virkelig smukke stjerneskud. 2 af dem var meget kraftige og meget lange. Nærmest tværs over himlen. Sidder ude i haven med min søn der har falsk strubehoste. Så det var lidt held i uheld at vi opdagede de mange smukke stjerneskud. God nat til jer alle 😉

    • 10 min. efter jeg skrev var alle skyer helt væk igen og det var total stjerneklart. Jeg så 14 stjerneskud på små 3 kvarter.
      Så frøs jeg altså og gik ind :O)
      Blir så imponeret når naturen/universet laver sådanne smukke ting.

  9. Hej Tom

    Det lyder superspændende… jeg er i Tyrkiet i de følgende dagen (Alanya hetl præcis)
    Er der nogen chance for at vi kan se de mange stjerneskud hernede fra?

    Venlig Hilsen
    Rikke

    -)

    • Hej Rikke,

      Ja det kan du godt. Fra omkring kl. 22.30 eller 23 lokal tid og frem til morgendæmringen bryder frem, er radianten høj nok på himmelen over Alanya til at du kan se stjerneskud.

      Jeg kender ikke noget til lysforureningen i området, da jeg kan ikke finde nogle kort som viser lysforureningen i Tyrkiet. Men da Alanya er et turiststed vil jeg forvente at lysforureningen omkring byen er massiv. Så forvent ikke for mange stjerneskud hvis du er inde i Alanya.

      mvh Tom

  10. Det var da ganske interessant, at læse om. Men hvorfor kan vi ikke se det i D.K.? skyldes det lysforurening, dårlig placering, sommertid, hvad?
    mvh

    • Hej Merles mormor

      Vi kan skam godt se stjerneskudssværmen Perseiderne fra Danmark!!

      Men p.g.a. lysforureningen fra byerne, så er nattehimlen mange steder i Danmark så lys, så man ikke kan se de svage stjerner og svage stjerneskud. I en stjerneskudssværm er størstedelen af stjerneskuddene svage og de vil derfor hurtigt drukne i lysforureningen. Tilbage bliver der nogle få klare stjerneskud som kan ses fra byerne. Det kan sammenlignes med at føre en samtale et støjfyldt sted. Mange af ordene drukner i støjen og samtalen bliver uforståelig og ligegyldig.

      Derfor er det bedst at tage en tur på landet, hvis du vil se mange stjerneskud. “På landet” er et sted med grøn, lys grøn eller hvid farvekode i tabellen.

      mvh Tom

Der er lukket for kommentarer.