Blink blink

Den grønne linje viser banen for strejfokkultation af Aldebaran d. 21. april 2015. Nordfor linjen var det en normal okkultation, sydfor linjen en tæt passage. Som det ses af det venstre kort passere banen lige nordfor Sjælland. Det højre viser hvor banen passerede fast grund på Sjælland, Gilleleje havn.

Den grønne linje viser banen for strejfokkultation af Aldebaran d. 21. april 2015. Nordfor linjen var det en normal okkultation, sydfor linjen en tæt passage. Som det ses af det venstre kort passere banen lige nordfor Sjælland. Det højre viser hvor banen passerede fast grund på Sjælland, Gilleleje havn.

Hver aften og nat passere månen foran stjerner. For det meste er stjernerne svage, men en gang i mellem er de klare. Endnu sjældnere snitter månen lige akkurat den klare stjerne, så kun månens bjergtoppe dækker stjernen i nogle sekunder, det hedder en strejfokkultation.

En strejfokkultation er kun synligt fra et smalt landområde. D. 21. april havde vi en af disse strejfokkultationer. Tilmed en strejfokkultation af den klareste stjerne som Månen kan passere foran, nemlig Aldebaran. Området hvor strejfokkultation kunne ses, passerede henover Midtjylland og strejfede kun Sjælland i det allernordligste punkt – Gilleleje havn.

Herfra så vi strejfokkultationen af Aldebaran. Længere nordpå kan vi ikke komme på Sjælland.

Herfra så vi strejfokkultationen af Aldebaran. Længere nordpå kan vi ikke komme på Sjælland.

Det er en sjælden begivenhed at se en strejfokkultation af Aldebaran, hvis vejret samarbejdede, skulle denne ses!

D. 21. oprandt med en flot blå himmel og kl. 17 kørte jeg fra arbejdet i København med kursen nordpå. Jeg var fremme, kl. 18, i god tid til strejfokkultationen som skulle finde sted kl. 19.44.11. På www.astro-forum.dk var vi en lille gruppe, som planlagde at skulle se denne sjældne begivenhed fra Gilleleje havn og de fem andre dukkede nu løbende op over den næste time.

Teleskoperne var hurtigt stillet op og Månen og Aldebaran var begge hurtig fundet på den blå himmel. Nu var det blot at vente.

Nogle minutter før strejfokkultationen, satte jeg mig til okularet og begyndte at holde øje. Pludselig var Aldebaran væk og alle råbte op. Der gik nogle lange sekunder, så blinkede Aldebaran i et kort sekund gennem en dal på månen, så var stjernen væk igen og alle råbte endnu en gang. Der gik noget det føltes som lang tid, men det var reelt kun 15 sekunder, så tændtes stjernen igen. Åbenbart lyset Aldebaran nu ned til os gennem en bred dal, for der gik tæt på 30 sekunder før stjernen forsvandt igen. Nu gik der lang tid, faktisk viste tidsmålinger på de optagne videoer, at der gik 2 minutter før Aldebaran pludselige tændte igen. Denne gang forblev stjernen tændt, strejfokkultationen var over.

Det var en meget speciel oplevelse at se en strejfokkultation af Aldebaran, en begivenhed der ikke gentager sig fra dansk område de næste mange år. Med til at gøre oplevelse ekstra sjov var at opleve den sammen med andre amatørastronomer. Så tak til Niels, Michael, Henrik, Finn og frue for en hyggelig aften. Det skal prøves igen.

Note om videoen: Så er det den video som Niels Haagh optog gennem hans teleskop. Videoen afspilles i fem gange normale hastighed. Nielses video i normal hastighed finder du her: Grazing Occultation of Aldebaran

2 thoughts on “Blink blink

  1. Herlig beskrivelse af fænomenet strejfokkultation som jeg aldrig har hørt beskrevet før. Okkultation kender jeg, men ikke med et strejf i. Desværre var jeg ikke opmærksom på tidspunktet for blinket. Jeg var selv samme aften ude omkring Kokkedal for at fotografere Månen, Venus og Pleiaderne. Men først da det nautiske tusmørke var ved at indfinde sig, og så var Blink-Blink tidspunktet for længst passeret. Ærgerligt jeg ikke var ude før, men så er det godt at I var der og optog det hele. Astro-forum – er det kun for nørder, eller kan vi andre amatører også deltage?.
    Med venlig astro hilsen
    Niels Galle

    • Strejfokkultationer er ikke nemme, da de kun er synlige i et smalt område, 5-10 km bredt, men mange tusinde kilometer langt. Der er heller ikke mange der kender til dem, på det benævnte astro-forum, var eksistensten af strejfokkultationer nærmest ukendt indtil en af de andre deltager på forummet og jeg bragte emnet op i februar. Jeg har nu heller ikke set mange strejfokkultationer, den i tirsdags var min første, men bestemt ikke den sidste.

      http://www.astro-forum.dk er for alle som er interesseret i astronomi og stjerner generelt. Jeg må dog indrømmet at astrofoto dominere RIGTIG meget, så hvis man kommer om novice, kan det være svært at lærer noget. Men vi er dog en håndfuld medlemmer, som holder fanen højt med visuelle observationer 🙂
      De bedste stjernehilsner
      Tom

Der er lukket for kommentarer.