De mørkeste steder

Her på Møn og Sydsjælland er vi mange steder beriget med en relativ mørk himmel, i hvert fald så snart vi bevæger os udenfor Næstved og Vordingborg by. Men selv om at vi er et par kilometre udenfor f.eks. Næstved, så dækker byens lys stadig det meste af himlen med et grumset baggrundslys. Et baggrundslys som skjuler de svageste stjerner og slører de fine detaljer i Mælkevejen, så meget af fascinationen går tabt.

Heldigvis har vi stadig adskille steder her i området hvor bylyset fra både de større og mindre byer ikke er så generende, så meget af nattehimlens fascination stadig er intakt. Og endnu mere heldigt er det at tre af de mørkeste steder er ejet af staten, hvilket betyder at alle har lov til at befinde sig i området, uanset tidspunkt på døgnet.

I vinternatten fyldes himlen over Jydelejet med stjerner, der funkler som diamanter.

De tre mørkeste steder er:

Avnø – Avnø Naturcenter

Nyord – Hyldevang Naturcenter

Jydelejet – Klinteskoven, Møns Klint 

Alle tre steder frembyder en utrolig flot nattehimlen, specielt her i sensommeren og efteråret, når Mælkevejen står højt på himlen.

Hvis du tager ud og besøger et af stederne efter en tindrende klar dag, med dybblå himmel, så er du sikker på at blive mødt af et væld af klare funklende stjerner, som er så mange, så det kan være næsten uoverskueligt at finde rundt på himlen. Mælkevejen ligner det den er, skyer af stjerner.

Vi er utrolig heldige at have tre af sådanne steder her i området!

Lige et par tips til sidst

De flotteste stjernenætter er når Månen ikke genere, så vælge en aften / nat hvor Månen er tæt på nymåne. Månens faser kan du finde på denne Månekalender.

Husk at lade dine øjn vænne sig til mørket, det tager 20-30 minutter. Og her er det så passende med en kommentar om, at stjernekortet på din smartphone udsender et skarpt hvidt lys som ødelægge dit nattesyn, så du efterfølgende må starte forfra med mørketilvænningen! Så brug smartphone stjernekortet med omtanke.

Bevæger du dig væk fra parkeringsområdet, så hold dig til stierne. Udenfor stierne er der fyldt med lumske forhindringer i mørket, som venter på at spænde ben for dig!

Hvis du kender til et fjerde eller femte sted her i området. Hvor nattehimlen er ligeså mørk og fascinerende som de nævnte steder og der er offentlig adgang om natten, så vil jeg gerne vide besked. Så send mig i så fald en kommentar.

2 tanker om "De mørkeste steder"

  1. Fin blog, du har fået sat i gang.

    Ovenfor link til et essay om lysforurening – og hvad man trods alt kan komme til at opleve af nattehimmel i det sydsjællandske, hvis man er lidt ihærdig.
    Jydelejet lyder som et fint tip. Skove ved vandet har to fordele – der er ingen byer til den ene side, og træerne begrænser den horisontale lysforurening. Korselitze østerskov er et ok sted, men det er forbavsende så meget lys der kommer nede fra Nordtyskland.

    Venlig hilsen

    Erik

    • Hej Erik
      Jeg har lige læst dit essay – erikkruse.dk/tilstjernerne.htm – meget godt skrevet og tankevækkende.

      Et perfekt mørkt sted som i “gamle dage” – Så mange år er det jo heller ikke siden! – Er det svært, hvis ikke umuligt at opdrive i dagens Danmark. Og så må os romantiker og astronomer opsøge de steder som kommer tættest på. Og det inkludere bl.a. de steder jeg har nævnt i min indlæg og de øer du nævner i dit essay.

      Corselitze Østerskov på Falster er bestemt et godt sted, vurderet ud fra kortet jeg har i mit andet indlæg , desværre har jeg ikke være i Corselitze Østerskov. Så jeg kan ikke tale med om hvor godt det virkelig er.

      Venlig hilsen Tom

Der er lukket for kommentarer.