For et par uger siden sad jeg og rodede i mit billedarkiv, i gang med at forberede et billedforedrag. I en af de mange filmapper fandt jeg et par gamle billedfiler fra min jagt på Komet Mc Naught i 2007. Hvilket vækkede en masse minder. Så her er beretningen, fra et par dage i januar 2007.

Komet McNaught set fra vest Australien d. 20. januar 2007. Kilde www.wikipedia.org

Komet Mc Naught blev opdaget i august 2006 og det stod hurtigt klart at den ville passere relativ tæt på solen og blive klar! Kometen udviklede sig til den mest spektakulære komet i 00’erne. Specielt for de mennesker som boede på meget sydlige himmelstrøg. Her var komet McNaught synlig som en meget klar (klarere end Venus!) komet med en enorm hale. Nordfor ækvator var kometen ikke synlig, i hvert fald på papiret.

For ude fra observationstederne begyndte der i midten af januar 2007 at komme rapporter om, at halen var set fra områder nordfor ækvator. Mest fra sydlige steder såsom Hawaii, USA og Spanien. Det pirrede til min nysgerrighed, for godt nok gik jeg glip af en af de mest spektakulære kometer i lang tid, men måske kunne jeg se de mest ekstreme endestumper af kometens hale.

Mit billede fra Avnø d. 19. januar. De svage lodrette striber fra McNaughts hale ser du midt i billedet, lige over horisonten. Et par flyspor går gennem den klareste af halestumperne. Alle de røde klatter og striber i himlen er airglow som diasfilmen registrede som rød.

Så da det endelig var huller mellem skyerne d. 19. januar 2007, startede min jagt på et udsigtspunkt med et hul mellem skyerne, i den rigtige retning. Husker endnu hvordan jeg kørte rundt i området mellem nordsiden af Holmegård mose, Holme Olstrup for til sidst at ende på Stejlebanke ved Dybsø fjord.

Her lykkes det mig faktisk at skimte nogle utrolig svage og tågede striber, som strakte sig vinkelret på zodiakallyset som også var synlig på vest-syd-vesthimlen. Zodiakallyset og bilerne som passerede forbi på landevejen mellem Vordingborg og Næstved generede rigtig meget. Så jeg var ikke helt sikker på min observation. Så jeg kørte videre til Avnø Naturcenter, hvor jeg igen så de svage striber. Under Avnøs mørke nattehimmel bemærkede jeg, at stjernehimlen slet ikke var så mørk som den plejer at være. Men faktisk var dækket af striber og klumper i det mest massive udbrud af airglow jeg nogensinde har set.

D. 20. januar kunne man se at striberne havde flyttet sig i forhold til stjernerne. Masser af blæst den dag!

Næste dag, var det klart igen, men meget blæsende. Blæsten tiltrods kørte jeg til Avnø Naturcenter. Blæsten gav en masse vand i øjnene. Tiltrods for vandet i øjnene og zodiakallyset, lykkes det mig faktisk at skimte de samme utrolig svage og tågede striber. Så nu var jeg sikker på, at jeg havde set de mest ekstrem endestumper af komet McNaught’s hale. En komet, som de en halv verden væk, stod og beundrede.

Jeg ved ikke om min observation af komet McNaughts hale er den mest nordlige observation, men jeg har ikke hørt / læst om andre, så indtil jeg hører andet vil jeg forblive i troen på at min observation er den mest nordlige.

Follow