En lille sort fregne

Merkurpassage d. 9. maj kom og gik i fantastisk vejr. Høj blå himmel hele dagen og Merkur som en lille sort fregne mod solens glødende overflade.

Merkurs silhuet mod solens glødende overflade bliver nærstuderet.

Merkurs silhuet mod solens glødende overflade bliver nærstuderet.

Merkurpassage 9maj2016_web

Min “timelaptegning” af Merkurpassagen. Løbende under passagen tilføjede jeg nye Merkur, efterhånden som den lille sorte fregne flyttede sig henover solskiven. Skitsen er spejlvendt fordi jeg brugte et zenithspejl. Retningerne Nord og Vest angiver synsretningerne i okularet og ikke Nord og Vest på solen.

I det fantastisk vejr var det en fornøjelse at stille teleskopet op på Avnø Naturcenter. Vi, fra Astronomisk Forening for Sydsjælland, var klar lidt før kl. 13 og præcis til tiden, 13:12, kom der et lille hak i solens kant, Merkur var på vej ind foran solen.

Tydeligst var Merkurs bevægelse ude ved kanten af solskiven eller da den var tæt på solpletterne, så var der nogle fikspunkter som bevægelsen kunne forholdes til. Nu var det ikke fordi bevægelsen kunne ses direkte, det var Merkur for langt væk fra Jorden til at vi kunne se, men set med 30-40 minutters mellemrum var det tydeligt at den havde flyttet sig.

Arrangementet på Avnø var ikke overrendt af mennesker, men der var jo også god tid, så folk kom dryssende 1, 2, 3 stykker af gangen og hele eftermiddagen og aftenen var der nogle som skulle have et kig på den lille fregne. I alt blev det 40-45 meget interesserede gæster der kiggede forbi.

Jeg havde om morgen d. 9. en del kvaler omkring hvor meget udstyr jeg skulle slæbe med og om jeg skulle fotografer begivenheden. I sidste ende blev det kun til et teleskop, tegnepapir, blyanter og tush. Mellem alle gæster der skulle have et kig, plottede jeg så Merkur ind på min ”timelaptegning”. Med tegningen var det også nemt at vise gæsterne hvordan Merkur havde flyttet sig i løbet af dagen. En dejlig simpel løsning som jeg blev mere og mere glad for i løbet af dagen.

Herlig dag og oplevelse!

Zodiakallyset

Zodiakallyset fra Avnø Naturcenter d. 10. februar 2015. Zodiakallyset er den pyramide af diffust lys som vælter til vester i billedet.

Zodiakallyset fra Avnø Naturcenter d. 9. februar 2015. Zodiakallyset er den pyramide af diffust lys som vælter til vester i billedet. De to klare “stjerner” for foden af Zodiakallyset er Venus og Mars.

Så er det atter sæson for Zodiakallyset. I mandags d. 9. februar var jeg til det månedlige møde i Astronomisk Forening for Sydsjælland. Mødet var på Avnø Naturcenter hvor foreningen holder til.

Nå, men jeg var i god tid til mødet, så jeg benyttede mig af det klare vejr til at kigge lidt og fotografere lidt inden mødet. Og i vest stod Zodiakallysets væltede pyramide af svagt lys.

Du kan selv se Zodiakallysets pyramide i de kommende måneder, frem til midten af april. Eneste krav er at du finder en vesthorisont som er fri for lysforurening og månen skal også være væk fra himlen. Og så skal du vente med at kigge til sidst glød af den rigtige solnedgang er forsvundet. Den sidste glød er forsvundet ca. 2 timer efter solnedgang.

Hat du fundet er mørkt sted at kigge fra vil du nu tænke at solnedgangen ikke er overstået endnu, men det er faktisk Zodiakallyset der spiller falsk solnedgang, du ser. Zodiakallyset er et stort lysfænomen, så du skal kigge efter et stort diffust pyramideform af lys. Ja, det lyder lidt forvirrende. Men når du først opdager Zodiakallyset, er det en Aha-oplevelse, for lyset er der lige foran din næse, skjult som den falske solnedgang.

God fornøjelse!

 

Komet McNaught – så du halen?

For et par uger siden sad jeg og rodede i mit billedarkiv, i gang med at forberede et billedforedrag. I en af de mange filmapper fandt jeg et par gamle billedfiler fra min jagt på Komet Mc Naught i 2007. Hvilket vækkede en masse minder. Så her er beretningen, fra et par dage i januar 2007.

Komet McNaught set fra vest Australien d. 20. januar 2007. Kilde www.wikipedia.org

Komet Mc Naught blev opdaget i august 2006 og det stod hurtigt klart at den ville passere relativ tæt på solen og blive klar! Kometen udviklede sig til den mest spektakulære komet i 00’erne. Specielt for de mennesker som boede på meget sydlige himmelstrøg. Her var komet McNaught synlig som en meget klar (klarere end Venus!) komet med en enorm hale. Nordfor ækvator var kometen ikke synlig, i hvert fald på papiret.

For ude fra observationstederne begyndte der i midten af januar 2007 at komme rapporter om, at halen var set fra områder nordfor ækvator. Mest fra sydlige steder såsom Hawaii, USA og Spanien. Det pirrede til min nysgerrighed, for godt nok gik jeg glip af en af de mest spektakulære kometer i lang tid, men måske kunne jeg se de mest ekstreme endestumper af kometens hale.

Mit billede fra Avnø d. 19. januar. De svage lodrette striber fra McNaughts hale ser du midt i billedet, lige over horisonten. Et par flyspor går gennem den klareste af halestumperne. Alle de røde klatter og striber i himlen er airglow som diasfilmen registrede som rød.

Så da det endelig var huller mellem skyerne d. 19. januar 2007, startede min jagt på et udsigtspunkt med et hul mellem skyerne, i den rigtige retning. Husker endnu hvordan jeg kørte rundt i området mellem nordsiden af Holmegård mose, Holme Olstrup for til sidst at ende på Stejlebanke ved Dybsø fjord.

Her lykkes det mig faktisk at skimte nogle utrolig svage og tågede striber, som strakte sig vinkelret på zodiakallyset som også var synlig på vest-syd-vesthimlen. Zodiakallyset og bilerne som passerede forbi på landevejen mellem Vordingborg og Næstved generede rigtig meget. Så jeg var ikke helt sikker på min observation. Så jeg kørte videre til Avnø Naturcenter, hvor jeg igen så de svage striber. Under Avnøs mørke nattehimmel bemærkede jeg, at stjernehimlen slet ikke var så mørk som den plejer at være. Men faktisk var dækket af striber og klumper i det mest massive udbrud af airglow jeg nogensinde har set.

D. 20. januar kunne man se at striberne havde flyttet sig i forhold til stjernerne. Masser af blæst den dag!

Næste dag, var det klart igen, men meget blæsende. Blæsten tiltrods kørte jeg til Avnø Naturcenter. Blæsten gav en masse vand i øjnene. Tiltrods for vandet i øjnene og zodiakallyset, lykkes det mig faktisk at skimte de samme utrolig svage og tågede striber. Så nu var jeg sikker på, at jeg havde set de mest ekstrem endestumper af komet McNaught’s hale. En komet, som de en halv verden væk, stod og beundrede.

Jeg ved ikke om min observation af komet McNaughts hale er den mest nordlige observation, men jeg har ikke hørt / læst om andre, så indtil jeg hører andet vil jeg forblive i troen på at min observation er den mest nordlige.