Har du nogensinde set Gegeschein fra Danmark?
Indtil forrige år troede jeg at det var umuligt, men det er det ikke. Her er historien.
Det hele startede natten mellem d. 8. og 9. oktober i det herrens år 2010. Da var knap 40 amatørastronomer samlet på Avnø Naturcenter til den første Astroweekend i historien.
Omkring kl. 01, da natten var allermørkest, og alle amatørastronomerne flittigt optaget af gøre det de gør bedst, nemlig at fjernestyre deres high-tech fotonsamler fra deres PC’er. Da var der én, som i et øjebliks forvirring kiggede op i den krystalklare nat, og blev lidt ærgelig over at se at en skystribe var på vej ind fra sydsydøst. Okay, tænkte jeg, jeg klør på, så når jeg nok at blive færdig med mit billede af komet Hartley inden skyerne når frem.
Cirka 45 minutter senere var jeg færdig med mine billeder af Hartley og kunne kigge op igen. Jo jo, de billeder blev sør’me guidet på den gammeldags måde med øjet klæbet til et guidokular. Hvad med skyerne, var de kommet tættere på?
Det var de faktisk ikke! Og nu bemærkede jeg at skystriben fuldte ekliptika (dyrekredsen) – Huh! Det plejer skyer normalt ikke at gøre. Så var det at den trætte hjerne af sig selv sagde “bred diffus lysstribe” + “følge ekliptika” + “mod syd kl. 1 i oktober” = Gegenschein!!
Det var mit første møde med Gegenschein.
Jeg har igen i september og oktober i år set Gegeschein ved to lejligheder. Første gang var igen omkring kl. 01, hvor jeg en blæsende, men ellers en mere end krystalklar, nat var ude at måle den mørkeste og klareste stjernehimmel jeg indtil videre har målt over Møn, med min “mørkemåler”. Mens jeg stod derude bemærkede jeg efter kun ti minutters mørktilvænning et større diffust lysende område lige under den vestlige fisk, i stjernebilledet Fiskene. Positionen passede fint med antisolarpunktet, så det var Gegenschein jeg så.
Anden gang var d. 11. oktober, hvor jeg lige skulle ud kl. 23 og kaste et blik på stjernehimlen, mens jeg ærgede mig over at det var arbejdsdag næste dag. Efter at have målt stjernehimlen til at være knap så mørk som en god gennemsnits nat på Møn. Stod jeg og kiggede på Pegasus’s enorme firkant, her blev mit blik fanget at et ganske svagt, stort og ekstremt diffust område cirka centreret på stjernen Epsilon Pisces. Et tjek i Uranomatria viste at det passede fint med antisolarpunktet, så det måtte endnu engang være Gegenscheinet som var på spil.
I modsætning til de andre gange forsøgte jeg denne gang også at fotografere Gegescheinet. Det var sværere end jeg troede, for kontrasten mellem Gegenschein og resten af himlen var ekstremt lav og kun ved at give billedet masse af kontrast er det lykkes mig at få det frem.
De to byer der lyser op på himlen er Rostock og Barth i Tyskland.
Det der gjorde observationen d. 11. oktober udfordrende, var ikke så meget lysstyrken af Gegenschein, men der i mod den utrolig lave kontrast med den omgivende himmel. Hver gang jeg ser noget på grænsen til det synlige, som f.eks. Gegenschein, så bliver jeg fascineret af hvor følsomt øjet er overfor bittesmå kontrastforskelle.
Du kan læse mere om Gegenschein på Wikipedia.
En meget kort version på dansk.
En mere udførlig forklaring på engelsk, inklusiv en historisk dansk forbindelse.