Airglow og kornmod

Lørdag aften havde vi været på besøg ved nogle venner, men da vi kom hjem var det flot klart vejr, så jeg besluttede mig for at en hurtig tur ud under stjernerne med håndkikkerten inden sengen kaldte. Kameraet kom med, så kunne det stå og forsøge at fange et stjerneskud, mens jeg kiggede med håndkikkerten.

Kornmod! Lynet forvandler toppen af tordenskyen til en stor hvidglødende blitz. Tordenskyen befinder sig i en afstand af ca. 120 km, næsten over ved Bornholm.

Stjernerne og Mælkevejen strålede, mens kornmod fra nogle tordenbyger ved Bornholm lyste østhimlen op med deres blitzlys. Elsker kornmod, det har en stemning af august og sensommer over sig.

Efter at have beundret kornmodet i en tid, fik jeg mig løsrevet og turede dernæst rundt på himlen med håndkikkerten. I Mælkevejen tæt på Deneb, Svanens hale, så jeg Nordamerikatågen, som var tydelig i håndkikkerten. Tågen levede fuldkommen op til sit navn i det både Nordamerika og Mellemamerika var synlige i håndkikkerten. Meget flot. Fik også kigget på M39, en “klar” stjernehob som Messier fandt i 1764. Stjernehoben var fin opløst i enkelt stjerner i håndkikkerten og var synlig med det blotte øje som en tåget plet.

Efter Mælkevejen flyttede jeg mit fokus til Helixtågen. En stor planetarisk tåge som står ret langt nede på himlen. Helixtågen er stor, næsten ligeså stor som månen der er en halv grad i diameter. P.g.a. af sin størrelse ses Helixtågen bedst ved lav forstørrelse. I håndkikkerten var Helixtågen da også en nem sag at finde, som en stor rund og ensartet grå plamage. Mens jeg sad og studerede Helixtågen, fløj der et par svage stjerneskud igennem synsfeltet af håndkikkerten. Det skete faktisk flere gange inden jeg pakkede sammen, så alt i alt så jeg 5 svage stjerneskud i håndkikkerten. Det er vist personlig rekord for en aften.

På vej ind bemærker jeg at nordøsthimlen under stjernebilledet Kusken, ser underlig ud. Som om der er et stort svagt lysende bånd der strækker sig på tværs af Mælkevejen og over mod Karlsvognen. En kæmpe komethale? Næppe! Måske Cirrusskyer? Prøvede at tage et billede med kameraet og det gav svaret – Airglow.

På billedet var de bånd og lysende klatter som er karakteristisk for airglow, tydelige. Og det var det klareste bånd jeg så som en ”komethale”.

Langt oppe i atmosfæren, 90-100 km oppe, er atomerne og molekylerne blev anslået og oplageret med energi af sollyset i løbet af dagen. Om nat afgives denne energi igen, som et ganske svagt grønt lys. Lyset er så svagt, så det kun kan ses fra de mørkeste steder. Tit og ofte er det ganske strukturløst, så det er rigtig svært at se. Men natten til søndag var der tydelig bånd og klatter i den svage glød.

Det mest utrolige er at de lysende bånd som oftest skyldes tordenskyer, kraftige lavtryk og lignende vejrfænomener i den nederste del af atmosfæren. Så passer det jo meget godt med at der ca. 120 km væk, over Østersøen var flere mindre tordenvejr i gang. Det er dog mere sandsynligt at strukturerne skyldes nogle kraftigere tordenvejr over Tyskland, tidligere på aftenen.

Det klareste stjerneskud som jeg så og fotografere natten til søndag d. 24. august. Airglow ses som et svagt lysende grønlig himmelbaggrund, med svage båndstrukturer i. Stjerneskuddet er højeste sandsynlig fløjet igennem dette lag af lys.

Airglowen ændrer hurtigt strukturer og lysstyrke. Det ses i videoen jeg har stykket sammen af de billeder jeg tog. Den første sekvens i videoen strækker sig over cirka 20 minutter og den anden sekvens over cirka 10 minutter. Selv indenfor disse korte tidsrum kan man se at strukturen i airglowen ændrer sig.

Ud over airglow blev det også til et enkelt klart stjerneskud. Stjerneskuddet fløj gennem kameraets synsfelt, mens jeg tog billeder af airglowet. Stjerneskud lyser normalt op i 80-120 km højde, så det er nok fløjet lige igennem det lag af airglow som kan ses på billedet.

Fascinerede nat.

 

4 tanker om "Airglow og kornmod"

  1. Hej Tom,

    Tak for svaret. Ja, du er heldig at bo på en af de mørkeste steder i DK. Og jeg ved at du også fremhæver det hver gang, fordi det er så vigtigt at undgå den lysforurening, som optræder næsten overalt.
    Jeg var overrasket over at du brugte så høje ISO´s . Det ses ellers ikke af videoen. Giver en fingerpeg om hvordan jeg skal stille mit kamera, her til aften. De lover jo fine nætter de næste dage.
    En enkel detalje kunne jeg godt bruge.
    Hvor lang tids interval er der mellem dine billeder. Altså, hvor lang tid går der mellem at lukkeren er åben i de 20 sek. og til den igen lukker op.
    Bedste astro hilsener
    Niels

    • Hej Niels,

      Der er kun 3 sekunders pause mellem billederne. Så et billede hvert 23 sekund.
      God fornøjelse med optagelserne de næste par aftner/nætter! 🙂

      De bedst stjernehilsner
      Tom

  2. Hej Tom,
    Som sædvanligt skønt at læse din blog, og denne gang om dine oplevelser fra den 23. august. Selv samme aften/nat var jeg til Mega Event for Geocachers i Hersted Vester, og beundrede også den skønne stjernehimmel, som opstod efter dagens ustabile vejr med mange tordenbyger. Men var på anden mission, og fik kun glimtvis øje på nattehimlen.
    Men tilbage til din aften. Fint at du også fik øje på Airglow og kunne præsentere det i din lille video. Jeg blev først opmærksom på at der havde optrådt Airglow, da jeg så Jespers Grønne´s version på DMI. Han gør det jo godt, det ved vi, men jeg synes din præsentation også er god, og din beskrivelse af hele forløbet den nat, tiltaler mig meget. Let forståeligt og lige ud af landevejen, god video med informative bemærkninger. Du får det til at lyde så enkelt, at man selv får lysten til at stå derude og kigge med på alt det fascinerende, der sker derude.
    Har du mulighed for at oplyse om de billedmæssige data, som du brugte for at optage din lille time laps ( ISO, F-tal og lukketid m.m.). Gerne på min mail adresse.
    Gode stjerne hilsener fra
    Niels
    Kan godt forstå at du synes det er

    • Hej Niels,

      Ja, det virker så enkelt og det er det måske også for mig. For jeg er heldig at bo under den bedst nattehimmel man finder i Østdanmark og det gør det noget “nemmere” at spotte airglow, gegenschein og andre svagtlysende fænomener. Men nattehimlen gør ikke hele forskellen, for erfaring tæller helt sikkert også med. Erfaringen gør at jeg intuitivt bruger indirekte syn og kender stjernehimlen ud og ind, så små ændringer påkalder sig min opmærksomhed.

      Men uanset sted og erfaring så er nattehimlen med dens vrimmel af stjerner fascinerende for alle og jo mere tid man opholder sig under den, jo mere fascinerende bliver den 🙂

      Vedrørende billededata, så var det en gammel 28 mm f:2,8 Nikkon AI-linse jeg brugte til optagelserne. Linsen var hele tiden indstilt på blænde 2,8, altså fuld blændeåbning. Eksponeringstiden var 20 sekunder. Forskellen mellem de to sekvenser er, at den første sekvens er taget med ISO 2500 og den anden sekvens på ISO 4000.

      De bedst stjernehilsner
      Tom

Der er lukket for kommentarer.