Mørkemålinger

Natten mellem fredag og lørdag tegnede til at blive klar, så jeg var ude at måle mørket i forbindelse med ansøgningen til Dark Sky Park. Turen var primært med fokus på at måle mørkets kvalitet, men det kan ikke undgås at der kommer mange andre oplevelser med på turen.

Venus trækker en lysbro mellem Nyord og Sydsjælland.

Venus trækker en lysbro mellem Nyord og Sydsjælland.

Turen startede ved slut af astronomisk tusmørke, sådan cirka kl. 23 på Nyords nordvestlige hjørne. Her var der en fin udsigt til Sydsjællands østkyst, som Venus strålede over og trak en lysbro over til, i Ulvsunds bølger. Videre til Nyord by, her havde en nabo til p-pladsen installeret en enlig lampe som gjorde et tappert forsøg på at fortrænge natten med dens lys. Lidt effekt have den og Nyord bys gadelamper på mørkmålingerne, men meget var det ikke.

Efter Nyord var det Ulvshale. Jeg havde selvfølgelig valgt at turen skulle være vanskelig, så den ene måling var ude ved skansen. Selvom at det var mørkt og svært at se stien, gik det fint med af følge stien, ved at fornemme stiens underlag under fødderne. Hvis jeg bevægede mig udenfor stien, blev underlaget blødt. De mange, stadig nøgne, birketræer i området gave en speciel stemning til stjernehimlen. Næste målestation på Ulvshale var tæt på vejen på et lille stykke hede.  Herfra gik turen ud til Østmøn. Første stop var Liselund Park.

Netop som jeg svinger bilen ind på de sidste 100 meter vej til p-pladsen ved Liselund park, ”daler” der et klart stjerneskud igennem mit synsfelt. Ganske langsomt, 2-3 sekunder i varighed, langt og klar som Venus var bevægede det sig af sted bag trætoppene, for til sidst at smuldre op og slukkes. Flot var det sgu’, fik trillet bilen de sidst meter og går ind i parken som henlægger i total mørke.

Liselund gamle slot, der er fantastisk mørkt i Liselund park.

Liselund gamle slot, der er fantastisk mørkt i Liselund park. Fotoet er et kompositbillede, for at få et billede, der minder om det øjet ser.

Kan fornemme stierne, vandets klukken, nogle ænder som giver nogle rap fra sig, men ellers stille og dejligt mørkt. Over hovedet er der fyldt med stjerner, ikke så mange som jeg kunne ønske mig, men målingerne har jo allerede vist at natten er lysere end normalt. I parken er der noget svagt lys inde i Den Schweiske Hytte, men det når ikke ud i mørket og kan på ingen måde genere mine mørketilvænnet øjne. Fra hotellet er der også kun svagt lys indefra.

Fantastisk sted at opleve natten fra!

Videre går det til Jydelejet, når lige at kravle op på den første bakke i Jydelejet før stilheden slår om mig. Helt utrolig stilhed! Ikke engang turisterne på campingpladsen giver nogle lyde fra sig. Heller ingen vind til at suse i trætoppene. Kun stilhed og så nogle ganske få fugle der skræpper op i det fjerne. Over hovedet har Karlsvognen nu passeret zenit og er begyndt at bevæge sig ned på vesthimlen. Lige over Aborrebjerg i sydøst, titter Saturn frem blandt de spredte skyer.

Får taget nogle billeder og bevæger mig så afsted mod klinten. Nede i Jydelejet er der kun stjernehimlen til at lyse op og stien ud til klinten fornemmes mere med fødderne end den ses med øjnene. Passerer nogle koformede mørke skikkelser. Hmmm… Nå I er også ude i nat? Når lige at opdage et elhegn inden jeg går ind i det, finder lågen og kommer videre ud mod kanten.

Ude ved klinten er der mørkt, men oplevelsen mindskes lidt at lysene fra skibene på Østersøen, det var flottere længere oppe i Jydelejet. Får taget mine målinger og går tilbage. Klokken er mange og jeg er kun nået halvvejs i måleserien.

Det går lidt tjept til Havrelukket, hvor den næste måling bliver gjort fra p-pladsen, ingen tid til at bevæge sig ind i området. Et rådyr bjæffer i nærheden, nå der er andre der følger mine bevægelser.

Videre til GeoCenteret måler ved indkørslen til p-pladsen. Åh nej! De der tågede pletter på himlen ligner skyer? Det er skyer! Okay jeg må videre, se hvor mange flere målinger jeg når inden skyerne lukker himlen til.

Ikke alle nætter er lige mørke. Her er vist tre forskellige nætter og jeg var selvfølgelig rundt og måle mørket i Dark Sky Park områderne på den dårligste nat, d. 17. til 18. april. Skalaen er "omvendt", så jo mørkere og bedre nattehimlen er jo højere tal, det mørkeste nattehimlen kan være, er omkring 22,00 i sjældne tilfælde ned til 22,10. Natten mellem d. 15. og 16. har været rigtig flot.

Ikke alle nætter er lige mørke. Her er vist tre forskellige nætter og jeg var selvfølgelig rundt og måle mørket i Dark Sky Park områderne på den dårligste nat, d. 17. til 18. april. D. 16. til 17. var der cirrusskyer, derfor den meget ujævne kurve. D. 15. til 16. klart og meget mørkt. Skalaen er “omvendt”, så jo mørkere og bedre nattehimlen er, jo højere tal. Det mørkeste nattehimlen kan være, er omkring 22,00 i sjældne tilfælde 22,10. Natten mellem d. 15. og 16. har været rigtig flot.

Kører videre til Busene have, her er der klart og skyerne befandt sig langt ude over Østersøen. Med lyset fra fyrtårnet fejende igennem trætoppene og et lyshav af en krydstogt skib på Østersøen, fik jeg lavet mørkemålingen fra stranden, målingen skilte sig ikke ud fra alle de andre, så selv med et fyrtårn lige ved siden af, er der ikke den store forskel. Meget specielt sted.

I Mandemarke haver mødte jeg er rådyr på grusvejen. Rådyret var lidt kræsent med valg af dyreveksel af grusvejen, så det endte med at jeg tøffede af sted bag rådyret. Til sidst fandt den et acceptabelt veksel og forlod grusvejen, så jeg kunne køre ud til p-pladsen ved strand og lave målingen.

Fra Mandemarke haver var det nu kun at tage vejen lige tilbage til p-pladsen ved Høvblege. Her ”besteg” jeg den enorme bakke til Kongens køkken. Eller er det i virkeligheden blevet til et bjerg, her i mørket? Det føles sådan. Stien op og senere ned, var ikke nem, da den er ujævn, smal og nogle steder er der trin. Brugen af en svag rød lygte vil sikkert have været en fordel, men det gjorde jeg altså ikke brug af. På toppen af bakken åbnede der sig et fantastisk syn op. Klintholm Havn lå og lyste som en by for foden af et bjerg. Ude på Østersøen var der et mylder af skibe og over skibene hang Saturn og Skorpionen og lyste. Bjergtagende er vist et passende udtryk at bruge om synet.

Efter mørkemålingen gik jeg forsigtig ned igen, en rød lygte kan kraftigt anbefales! Nå, men ned kom jeg og den sidste måling blev gjort udenfor Mandemark.

Nu var klokken også 2.40, tid at vende næsen hjemad, lidt i 3 var jeg hjemme. En lang tur og lang nat, men med mange oplevelser. En tur ud i natten for blot at opleve mørket og lydene kan varmt anbefales. Husk en rød lygte!

En alternativ solformørkelse

Som det næppe er gået upåagtet hen, var der en partiel solformørkelse den 20. marts. I Astronomisk Forening for Sydsjælland, var vi selvfølgelig også på banen, på Avnø Naturcenter, med teleskoper og solfiltre.

Mørkemåleren udstyret med solfilter. Solfilteret en en fotografisk udgave af den vi kender fra solformørkelsesbrillerne, den har derfor en densitet på ND 3,8.

Mørkemåleren udstyret med solfilter. Solfilteret er en fotografisk udgave af den vi kender fra solformørkelsesbrillerne, den har derfor en densitet på ND 3,8.

Desværre smilede den formørkede sol ikke ligefrem til os på Avnø. Masser af lave skyer og til tider også indslag af tåge. Så de ca. 25 personer, gæster og AFFS-medlemmer, fik kun set et par korte glimt af solen, hvor der var taget et bid af – Ærgerligt.

I mellemtiden hjemme i baghaven på Møn stod min mørkemåler udstyret med “solbriller” og tog målinger. På Møn var der ingen tågebanker og de høje cirrusskyer begyndte først af tykne lige efter dybeste del af den partielle fase.

Det gav en interessant kurve som viser hvordan lyset aftog fra ca. kl. 9.40, frem til maksimum kl. 10.48, for derefter at tiltage igen frem til kl. 11.59 hvor den partielle formørkelse var overstået.

Til sammenligning er kurven for den 19. marts også vist. D. 19. var en klar solskinsdag, så her er kurven ret jævn. Det kan ses at ved maksimum d. 20. var lysintensiteten kun en fjerdedel af hvad den var på samme tidspunkt dagen før.

Øverste kurve er målingen fra d. 19. marts. Jævnt stigende frem til kl. 11.15, hvor der er kommet nogle høje skyer eller dis, der gør at kurven hopper. Nederst kurve er fra d. 20. marts, her er der flere skyer , men faldet i lysintensiteten mellem kl. 9.40 og 10.48 er tydelig.

Øverste kurve er målingen fra d. 19. marts. Jævnt stigende frem til kl. 11.15, hvor der er kommet nogle høje skyer eller dis, der gør at kurven hopper. Nederst kurve er fra d. 20. marts, her er der flere skyer , men faldet i lysintensiteten mellem kl. 9.40 og 10.48 er tydelig.

På begge kurver er der en del “savtak”-variationer. Det er skyer og højt dis, som har bevæget sig ind på den del af himlen som mørkemåleren “ser”.

Selvom at en kurve ikke kan sammenlignes med at se den partiel formørkede sol med egne øjne, er det nu meget sjovt at kunne dokumenter formørkelsen på denne måde.