Sildevejen

Sildevejen - Står klar lysende på den mørke mønske nattehimmel i efterårsmånederne.

Klip fra Folk og fauna 1, med det lokale mønske navn for Mælkevejen - Sildevejen.

Jeg hører en del radio, når jeg kører til og fra arbejde. I dag spidsede jeg ørerne ekstra meget for Thomas Neumann, Naturvejleder ved Danmarks Naturfredningsforening, fortalte om sildestimer på P1.

Ja, sildestimer! Hvad pokker har det med denne blog at gøre?

Det Thomas fortalte var, at i gamle dage blev Mælkevejen lokalt på Møn, Nyord og Bogø kaldt for Sildevejen. Grunden var at om efteråret når sildestimerne trak gennem Øresund, så lyste Mælkevejen særlig klart, og det mente man var genskæret fra de store stimer af fede høstsild.

Sildene er her endnu og Mælkevejen lyser stadig klar over Møn.

Så hermed et nyt-gammelt lokalt navn for Mælkevejen – Sildevejen :-)

Du kan læse om silden, Sildevejen og mange andre spændende dyr og folketro her på Folk og fauna 1.

Her er et link til Bogøs brug af Sildevejen Link til Kgl. Bibliotek – Folketro, sol, måne og stjerner

 

Airglow og kornmod

Lørdag aften havde vi været på besøg ved nogle venner, men da vi kom hjem var det flot klart vejr, så jeg besluttede mig for at en hurtig tur ud under stjernerne med håndkikkerten inden sengen kaldte. Kameraet kom med, så kunne det stå og forsøge at fange et stjerneskud, mens jeg kiggede med håndkikkerten.

Kornmod! Lynet forvandler toppen af tordenskyen til en stor hvidglødende blitz. Tordenskyen befinder sig i en afstand af ca. 120 km, næsten over ved Bornholm.

Stjernerne og Mælkevejen strålede, mens kornmod fra nogle tordenbyger ved Bornholm lyste østhimlen op med deres blitzlys. Elsker kornmod, det har en stemning af august og sensommer over sig.

Efter at have beundret kornmodet i en tid, fik jeg mig løsrevet og turede dernæst rundt på himlen med håndkikkerten. I Mælkevejen tæt på Deneb, Svanens hale, så jeg Nordamerikatågen, som var tydelig i håndkikkerten. Tågen levede fuldkommen op til sit navn i det både Nordamerika og Mellemamerika var synlige i håndkikkerten. Meget flot. Fik også kigget på M39, en “klar” stjernehob som Messier fandt i 1764. Stjernehoben var fin opløst i enkelt stjerner i håndkikkerten og var synlig med det blotte øje som en tåget plet.

Efter Mælkevejen flyttede jeg mit fokus til Helixtågen. En stor planetarisk tåge som står ret langt nede på himlen. Helixtågen er stor, næsten ligeså stor som månen der er en halv grad i diameter. P.g.a. af sin størrelse ses Helixtågen bedst ved lav forstørrelse. I håndkikkerten var Helixtågen da også en nem sag at finde, som en stor rund og ensartet grå plamage. Mens jeg sad og studerede Helixtågen, fløj der et par svage stjerneskud igennem synsfeltet af håndkikkerten. Det skete faktisk flere gange inden jeg pakkede sammen, så alt i alt så jeg 5 svage stjerneskud i håndkikkerten. Det er vist personlig rekord for en aften.

På vej ind bemærker jeg at nordøsthimlen under stjernebilledet Kusken, ser underlig ud. Som om der er et stort svagt lysende bånd der strækker sig på tværs af Mælkevejen og over mod Karlsvognen. En kæmpe komethale? Næppe! Måske Cirrusskyer? Prøvede at tage et billede med kameraet og det gav svaret – Airglow.

På billedet var de bånd og lysende klatter som er karakteristisk for airglow, tydelige. Og det var det klareste bånd jeg så som en ”komethale”.

Langt oppe i atmosfæren, 90-100 km oppe, er atomerne og molekylerne blev anslået og oplageret med energi af sollyset i løbet af dagen. Om nat afgives denne energi igen, som et ganske svagt grønt lys. Lyset er så svagt, så det kun kan ses fra de mørkeste steder. Tit og ofte er det ganske strukturløst, så det er rigtig svært at se. Men natten til søndag var der tydelig bånd og klatter i den svage glød.

Det mest utrolige er at de lysende bånd som oftest skyldes tordenskyer, kraftige lavtryk og lignende vejrfænomener i den nederste del af atmosfæren. Så passer det jo meget godt med at der ca. 120 km væk, over Østersøen var flere mindre tordenvejr i gang. Det er dog mere sandsynligt at strukturerne skyldes nogle kraftigere tordenvejr over Tyskland, tidligere på aftenen.

Det klareste stjerneskud som jeg så og fotografere natten til søndag d. 24. august. Airglow ses som et svagt lysende grønlig himmelbaggrund, med svage båndstrukturer i. Stjerneskuddet er højeste sandsynlig fløjet igennem dette lag af lys.

Airglowen ændrer hurtigt strukturer og lysstyrke. Det ses i videoen jeg har stykket sammen af de billeder jeg tog. Den første sekvens i videoen strækker sig over cirka 20 minutter og den anden sekvens over cirka 10 minutter. Selv indenfor disse korte tidsrum kan man se at strukturen i airglowen ændrer sig.

Ud over airglow blev det også til et enkelt klart stjerneskud. Stjerneskuddet fløj gennem kameraets synsfelt, mens jeg tog billeder af airglowet. Stjerneskud lyser normalt op i 80-120 km højde, så det er nok fløjet lige igennem det lag af airglow som kan ses på billedet.

Fascinerede nat.

 

Mælkevejen – Et syn for de få. Et stykke tabt kultur for de fleste

Lysforureningen øst for Storebælt har nået et omfang, hvor 85-90% af befolkningen ikke kan se Mælkevejen. Eller hvis de kan se den, så kun som et svagtlysende strukturløst bånd. Med den tabte forbindelse til Mælkevejen og stjernerne mistes også en kulturel forbindelse.

Tilbage i september 2012 lavede jeg en række målinger af nattemørkets kvalitet over Møn, mens den sidste rest af solnedgangen svandt og natten faldt på. Samtidig med mine målinger noterede jeg mig også løbende Mælkevejens udseende med det blotte øje.

Øst for Storebælt bor 85-90% af befolkningen i områder hvorfra de ikke kan se Mælkevejen eller de tusinde stjerner der kan fylde en mørk nat. Dermed er der tabt en kulturelforbindelse som rækker hele vejen tibage gennem mennekset historie. På Møn og Nyord arbejdes der på at få bevaret en af de sidste rester af mørk nat. Kortkilde: David Lorenz, http://djlorenz.github.io/astronomy/lp2006/

Sammenholdes mine målinger med lysforureningskortet, se figur til højre. Så svarede min første måling, mens det stadig var ret lyst, til zonen med mørk orange. Her var de klareste dele af Mælkevejen lige netop synlig. Hvis, altså du ved, hvor på himlen du skal kigge!

De næste målinger jeg lavede svarede til gul zone. Her kan Mælkevejen ses som et svagt lysende strukturløst bånd der strækker sig henover himlen. Ikke et specielt inspirerende syn.

I mørk gul og grøn zone bliver udsynet til Mælkevejen bedre og bedre. Den bliver bredere, klarere og med flere detaljer.

Da mine målinger viste en kvalitet af nattehimlen, der svarede til mørkegrøn og lys blå zoner, havde Mælkevejen et udseende som var overvældende i skønhed. Mælkevejen er så klar og bred at den dominerende nattehimlen og mængden af detaljer og strukturer som kan ses med det blotte øje er enorm. Først i disse zoner begynder du virkelig at forstå hvorfor natten og stjernerne altid har fascineret mennesket.

En rask sammentælling af befolkningstallet i de byer og regioner som er dækket med gul, orange og røde farver giver, at 85-90% af befolkningen på Sjælland, Amager, Møn, Falster og Lolland bor i områder med så meget lysforurening, at de ikke kan se Mælkevejen.

Mælkevejen i april rejser sig i en mægtig bue fra østhorisonten. Dette syn er umuligt at se for 85-90% af befolkningen øst for Storebælt.

Det er et skræmmende stort antal mennesker! Og et skræmmende stort kulturtab!

For udover at vi med vores lysforurening øger risikoen for en stribe sygdomme og spilder en masse energi. Så afskærer vi os også fra en vigtig inspirationskilde i vores kultur. En kilde som har inspireret til poesi, digte, sange, kunst, religion, sproglige udtryk, litteratur og meget andet gennem hele menneskehedens eksistens.

Selv i moderne pop og rock sange finder vi ofte henvisninger til natten, måne og stjernerne. Prøv at vær opmærksom på de pop- og rocksange du hører. Lige pludselige vil du opdage henvisninger til natten, månen og stjernerne i rigtig mange af dem. Nogle eksempler er Creedence Clearwater Rivival Bad moon rising. OneRepublic Counting Stars. Kammerkoret Musica Danmark nu blunder den lyse nat. Brødrene Olsens Smuk som et stjerneskud. Henvisningerne er selvfølgelig tit og ofte i en overført betydning, men det giver et fingerpeg om hvor dybt forankret den rigtige naturlige nat, ligger i vores sproglige og kunstneriske kultur.

I maleriet støder vi også tit og ofte på inspiration fra natten. Tag et kig på Van Goghs maleri Stjernenat. Ellers vores hjemlige maler C.W. Eckersbergs Måneskinsbillede og P. S. Krøyers Badende drenge en sommeraften ved Skagens strand. Alle tre kunstner har lavet nogle utrolig stemningsfulde malerier med inspiration fra natten, hver med deres fortolkning. Faktisk er så mange danske malerier inspireret af natten, at blot et lille udsnit af dem var med i særudstillingen Himmelgåder i 2012.

Ved at fylde vores nat med unødvendigt lys, er det ikke blot udsynet til nogle stjerner vi mister, vi mister også en kulturel forbindelsen.

Med det arbejdet som er i gang for få etableret en International Dark Sky Park på Møn og Nyord vil der blive bevaret en lille rest nattehimmel som stadig er så mørk, at stjernerne stadig kan inspirere til vores kultur.