Dobbeltstjerner – himlens ædelsten

Dobbeltstjerner kan bedst beskrives som himlens ædelsten. Mange af dem har tydelige farver, ligesom ædelsten. Og variationen i farvenuancerne er ligeså stor blandt stjernerne som blandt ædelstene.

Det jeg synes gør dobbeltstjerner så spændende at observere, er at de er for det meste er ret klare, så de er nemme at finde.Og så er de for er for alle størrelse teleskoper, lige fra den lille håndkikkert til de store Keck-teleskoper på Hawaii. Selvom at det er lidt andre dobbeltstjerner de kigger efter.

Og så er der selvfølgelig farverne. Nogle af dem er virkelig ædelsten med flotte og kraftige farver. Andre gange får jeg mig en overraskelse fordi de farver jeg ser i mine teleskoper, ikke stemmer med det andre ser i deres teleskoper, så bliver det rigtig interessant. Hvorfor er mine farver anderledes? Men det er der faktisk ikke noget usædvanligt i, op gennem tiden har de forskellige observatører set forskellige farver på de samme dobbeltstjerner. Så det giver et historisk pust pludselig at se nogle andre farver på dobbeltstjernerne end flertallet af amatørastronomer ellers ser.

Jeg vil i dette indlæg beskrive tre fine dobbeltstjerne med farvekontrast. To af dobbeltstjernerne er nemt fundet i det NV hjørne af stjernebilledet Aquila – Ørnen og den tredje finder du i Saggitae – Pilen.

Udover det sædvanlige snik-snak, så har jeg også været igang med at lave digitale tegninger af dobbeltstjernerne. For på den måde at forsøge at gengive de farver som jeg har set. Det er første gang jeg har lavet digitale tegninger, så der er plads til forbedringer. Så er det jo godt at der er mange tusinde dobbeltstjerner jeg kan øve mig på 😉

Klik på billedet for at downloaded søgekort i pdf-format.

Et søgekort til turen kan du downloade her i pdf-format.

 

 

 

 

 

 

11 Aquila (11 AQL)

11 Aql - farverig dobbeltstjerne

11 Aql, er en smuk dobbeltstjerne. Som er gemt lidt af vejen i den nordvestlige hjørne af Ørnen. Tegningen viser hvad jeg så i min 15 cm-spejlteleskop, ved 85x forstørrelse.

11 AQL er nemt fundet, lidt over 1 grad stik syd for Epsilon AQL og ca. 1½ grad vest for Zeta AQL, den klarest stjerne i Ørnens øjne. Set i min 15 cm-teleskop er 11 AQL. nemt adskilt ved en forstørrelse på 85x i et flot par. Den klareste stjerne (A) er gul-orange og den lidt svagere B er blå.

 

 

 

 

 

Struve 2426

Struve 2426 - En farverig dobbeltstjerne

Struve 2426, her er der masser af farvekontrast. A er flot orange og B er en klar blå. Tegningen viser Struve 2426 som set gennem min 15 cm spejlteleskop ved 85x.

Stik syd for 11 AQL, knap en grad, finder vi Struve 2426 (STF2426). Stjernerne er svagere end ved 11 AQL, men farverne er alligevel tydelige og flotte. A er klar orange mens B-stjernen igen er blå. Dog i en nuance som virker renere end i 11 AQL.

 

 

 

 

 

 Zeta Saggitae (Zeta SGE)

Zeta SGE en klar dobbeltstjerne. Her set i 15 cm-spejlteleskopet ved 130x. Den lille B stjerne er rød, hvilket mystificerer mig, da andre ser den som blå.

Zeta Saggitae er nemt fundet lidt nordfor den midterste stjerne i Saggitae – Pilen. de to komponenter i zeta var noget tættere på hinanden end ved de to andre dobbeltstjerner, så her måtte jeg op på 130x.

A-stjernen var som forventet en klar hvid stjerne, men B-stjerner var nattens mysterie. for jeg så den ikke som blå, som den ellers var beskrevet i de observationer jeg havde set på nettet, men derimod rød! Allerede mens jeg var ved teleskopet studsede jeg over farven og det blev da ikke mindre da jeg checked på nettet, hvad andre havde set.

Så den skal jeg helt sikkert have kigget på igen. Måske skifter den farve for mig igen 🙂