En alternativ solformørkelse

Som det næppe er gået upåagtet hen, var der en partiel solformørkelse den 20. marts. I Astronomisk Forening for Sydsjælland, var vi selvfølgelig også på banen, på Avnø Naturcenter, med teleskoper og solfiltre.

Mørkemåleren udstyret med solfilter. Solfilteret en en fotografisk udgave af den vi kender fra solformørkelsesbrillerne, den har derfor en densitet på ND 3,8.

Mørkemåleren udstyret med solfilter. Solfilteret er en fotografisk udgave af den vi kender fra solformørkelsesbrillerne, den har derfor en densitet på ND 3,8.

Desværre smilede den formørkede sol ikke ligefrem til os på Avnø. Masser af lave skyer og til tider også indslag af tåge. Så de ca. 25 personer, gæster og AFFS-medlemmer, fik kun set et par korte glimt af solen, hvor der var taget et bid af – Ærgerligt.

I mellemtiden hjemme i baghaven på Møn stod min mørkemåler udstyret med “solbriller” og tog målinger. På Møn var der ingen tågebanker og de høje cirrusskyer begyndte først af tykne lige efter dybeste del af den partielle fase.

Det gav en interessant kurve som viser hvordan lyset aftog fra ca. kl. 9.40, frem til maksimum kl. 10.48, for derefter at tiltage igen frem til kl. 11.59 hvor den partielle formørkelse var overstået.

Til sammenligning er kurven for den 19. marts også vist. D. 19. var en klar solskinsdag, så her er kurven ret jævn. Det kan ses at ved maksimum d. 20. var lysintensiteten kun en fjerdedel af hvad den var på samme tidspunkt dagen før.

Øverste kurve er målingen fra d. 19. marts. Jævnt stigende frem til kl. 11.15, hvor der er kommet nogle høje skyer eller dis, der gør at kurven hopper. Nederst kurve er fra d. 20. marts, her er der flere skyer , men faldet i lysintensiteten mellem kl. 9.40 og 10.48 er tydelig.

Øverste kurve er målingen fra d. 19. marts. Jævnt stigende frem til kl. 11.15, hvor der er kommet nogle høje skyer eller dis, der gør at kurven hopper. Nederst kurve er fra d. 20. marts, her er der flere skyer , men faldet i lysintensiteten mellem kl. 9.40 og 10.48 er tydelig.

På begge kurver er der en del “savtak”-variationer. Det er skyer og højt dis, som har bevæget sig ind på den del af himlen som mørkemåleren “ser”.

Selvom at en kurve ikke kan sammenlignes med at se den partiel formørkede sol med egne øjne, er det nu meget sjovt at kunne dokumenter formørkelsen på denne måde.