Green Sky

Natten mellem d. 18. og 19. august var himlen grøn!

Airglow d. 18. til 19. august 2015. Foto med fiskeøjelinse. Læg mærke til de mange parallelle bånd og striber af airglow. Bemærk at fotoet ikke ligner det jeg så, jeg har tilladt mig at hæve kontrasten meget, så airglowet er mere synlig på billedet end i virkeligheden.

Airglow d. 18. til 19. august 2015. Foto med fiskeøjelinse. Læg mærke til de mange parallelle bånd og striber af airglow. Bemærk at fotoet ikke ligner det jeg så, jeg har tilladt mig at hæve kontrasten meget, så airglowet er mere synlig på billedet end i virkeligheden.

Jeps, jeg skrev grøn. Det er farven på airglow. Et ganske svagt lysfænomen i 90 km højde der omslutter Jorden og altid er der. Men som kan varierer betragtelig i styrke og synlighed. Airglow er svagt. Selv når det er ”klarest”, kan den mindste smule lysforurening skjuler lysfænomenet for det blotte øje. Fra min baghave på Møn, har jeg flere gange i de sidste par år, på gode klare nætter oplevet at se airglow det blotte øje.

Den pågældende nat var igen en af disse klare nætter, hvor airglowet var synlig.

Jeg bemærkede først en svagt lysende plamage lavt på himlen i sydøstlig retning. Normalt er der

Airglowet lavt på himlen i sydøst. Her er striberne også meget tydelige. Panorama af tre fotos. Bemærk at fotoet ikke ligner det jeg så, jeg har tilladt mig at hæve kontrasten meget, så airglowet er mere synlig på billedet end i virkeligheden.

Airglowet lavt på himlen i sydøst. Her er striberne også meget tydelige. Panorama af tre fotos. Bemærk at fotoet ikke ligner det jeg så, jeg har tilladt mig at hæve kontrasten meget, så airglowet er mere synlig på billedet end i virkeligheden.

ingen tyske byer som gør sig bemærket med lyskupler i denne retning, så sandsynligheden for at det var airglow var god. For at bekræfte det, hentede jeg kameraet og tog et billede, som bekræftede at det var airglow. Tydelige striber med en grøn farve.

Mine øjne var nu bedre vænnet til mørket og rundt på stjernehimlen kunne jeg nu se flere svagt lysende plamager, specielt to plamager i Herkules og Lyren var tydelige. Fiskeøjelinsen kom nu på og gav et helhedsindtryk af hvordan airglowet dækker hele himlen, med de karakteristiske grønne striber og bølger af svagt lys. Fascinerede!

Et dusin stjerneskud

Du kan finde et dusin stjerneskud på dette billede. Billedet viser alle 12 vstjerneskud som kamearet fangede natten mellem d. 12. og 13. august.

Du kan finde et dusin stjerneskud på dette billede. Billedet viser alle 12 stjerneskud som kamearet fangede natten mellem d. 12. og 13. august.

Utrolig nok var det klart vejr natten mellem d. 12. og 13. august. Så jeg var selvfølgelig ude at kigge. Jeg fik ikke selv så længe under stjernerne, da jeg skulle tidligt op næste morgen. Men det blev da til 16 stjerneskud i løbet af 25 minutter.

Kameraet som jeg havde sat ud, var ligeglad med sengtider, så det tog billeder hele natten, 300 styk blev det til. Af de 300 billeder var der et utal af billeder med satellitter og fly og 12 billeder med stjerneskud. De 12 stjerneskud er gengivet på billedet til højre.

 

 

 

Persiderne 2015

En klar perside lyser op på stjernehimlen over gården.

En klar perside lyser op på stjernehimlen over gården.

Med 60-70 stjerneskud i timen bliver 2015 et af de bedre år for stjerneskuds-sværmen Persiderne. Når Persiderne topper natten mellem d. 12. og 13. august, er Månen to døgn fra nymåne og vil ikke genere udsynet til de mange stjerneskud.

Stjerneskudssværmen Persiderne er aktiv fra den 17. juli til den 24. august, men sværmen giver flest stjerneskud i dagene omkring maksimum. Maksimum falder natten mellem den 12. og 13. august. Fra et mørkt område uden eller med minimal lysforurening vil en opmærksom person kunne se 60-70 stjerneskud pr. time, imellem kl. 23.30 og kl. 2.30. Nætterne før og efter vil give cirka det halve antal stjerneskud i timen.

Find din farvekode på dette kort. Farvekoden bruger du i tabellen. Credit: P. Cinzano, F. Falchi (University of Padova), C. D. Elvidge (NOAA National Geophysical Data Center, Boulder). Copyright Royal Astronomical Society. Reproduced from the Monthly Notices of the RAS by permission of Blackwell Science.

Find din farvekode på dette kort. Farvekoden bruger du i tabellen. Credit: P. Cinzano, F. Falchi (University of Padova), C. D. Elvidge (NOAA National Geophysical Data Center, Boulder). Copyright Royal Astronomical Society. Reproduced from the Monthly Notices of the RAS by permission of Blackwell Science.

Et af de bedste steder for at se mange stjerneskud, øst for Storebælt, er i Dark Sky Park og Dark Sky Community områderne på Møn og Nyord. Et andet godt sted på Sjælland, med næsten lige så mørk stjernehimmel, er Avnø Naturcenter. Eller hvis du er til oplevelser, fortællinger og stjernekig så besøg Brorfelde arrangement.

Hvor mange stjerneskud du kan forvente at se fra din baghave, kan du få en god indikation af ved at finde din farve på kortet og dernæst finde farven i tabellen.

Hvor mange Perseider kan du forvente at se fra dit observationssted? Find farvekoden på kortet ovenfor og find dernæst dit antal stjerneskud udfor farvekoden i tabellen.

Hvor mange Perseider kan du forvente at se fra dit observationssted? Find farvekoden på kortet ovenfor og find dernæst dit antal stjerneskud udfor farvekoden i tabellen.

At kigge stjerneskud er utrolig simpel, da det ikke kræver udstyr udover dine øjne. Der er dog nogle ting som kan øger dine chancer for at se mange stjerneskud og måske nå op på de 60-70 stjerneskud i timen. Langt størsteparten af de 60-70 stjerneskud i timen udgøres af svage stjerneskud, det er derfor vigtigt at lade dine øjn vænne sig til mørket, det tager 15-20 minutter.

Stjerneskud ses bedst fra en liggestol, for så er du afslappet og blikket er naturligt rettet imod stjernehimlen. Alternativt kan et tæppe og pude anvendes og til nød en havestol.

Bekvemt i liggestolen rettes blikket nu på et område cirka halvvejs oppe på stjernehimlen, så stjernehimlen fylder så meget som muligt af dit synsfelt. I hvilken kompasretning dit blik rettes er af mindre betydning, for stjerneskuddene er fordelt over hele himlen. To områder vil dog have længere tid mellem stjerneskuddene, det er i zenit og i retningen østnordøst mod stjernebilledet Perseus, men forskellen vil være minimal, så lad ikke dette afskrække dig fra at kigge i de to retninger.

Nu skulle du have de bedste muligheder for at se de mange stjerneskud. God fornøjelse!