Camelopardaliderne færre end forventet

Camelopardaliderne, den nye stjernesskudssværm som skulle fylde nattehimlen med stjerneskud d. 24. maj, kom og gik til det forudsagte tidspunkt. Antallet af stjerneskud var bare meget lavere end forventet.

Mellem kl. 7 og 8 UTC (9 og 10 CEST) når sværmen op på en ZHR på ca 15, under en tiendedel af hvad der var forudsagt.

Grafen viser ZHR værdien for Camelopardaliderne, baseret på observationer. Antallet (ZHR) er det antal stjenreskud som kan ses fra et perfekt mørkt sted, hvor stjerneskudssværmens radiant står i zenith. Kilde: www.imo.net

Resultatet er alligevel imponerende, for det er første gang at man med den præcision har forudsagt en ny stjerneskudssværm! Noget der var utænkeligt for bare 15-20 år siden.

At antallet af stjerneskud var meget mindre end forventet, var næsten at forvente. Da kometen er meget lidt aktiv og ingen nogen viden hvor aktiv kometen var dengang for 200 år siden, da den tabte det støv, som Jorden bevægede sig igennem d. 24. maj.

Fremtiden for stjerneskudssværmen er knap så gloværdig. Dels har den nu fået stemplet ”flop” i øjnene af en stor del af befolkningen, fordi den i pressen lovede stjerneskudsstorm udeblev. Hvilket er rigtig ærgerlig, for det får færre mennesker ud under stjernehimlen, næste gang der er en stjerneskudssværm.

Et andet faktum som taler imod en gloværdig fremtid for sværmen er, at det kun var i år at Jorden bevægede sig igennem den ”tætte” del af sværmen. I de kommende år vil Jorden også bevæge sig igennem dele af sværmen, men mindre ”tætte” dele af sværmen, så dermed endnu færre stjerneskud.

Camelopardaliderne bliver derfor ikke en stjerneskudssværm vi fremover kan glædes over som f.eks. Persiderne. Men den har været med til at forfine forudsigelserne af fremtidige stjerneskudssværme, så dem (forudsigelserne) kommer vi helt sikkert til at se flere af.

Mulig ny stjerneskudssværm d. 24. maj

For 100 til 200 år siden cirklede komet 209P/LINEAR ubemærket rundt om solen, mens dens støv blev stødt af den. Natten mellem fredag og lørdag er vi måske heldige at se noget af dette støv brænde op i Jordens atmosfære som stjerneskud fra en ny stjerneskudssværm.

Desværre for os i Danmark og resten af Europa, ser forudsigelserne ikke for gode ud for os. Tre forskerteams har beregnet sig frem til hvornår Jorden passere igennem de støvede rester af komet 209P/ LINEAR. Og de er nået frem til samstemmende resultater, med et forventet maksimum lørdag d. 24. maj mellem kl. 8:30 og 10. Altså midt på formiddagen her i Danmark og resten af Europa.

Andre usikkerheder omkring forudsigelserne er, at vi ikke aner hvor aktiv kometen var dengang for 100-200 år siden, da den kastede det støv af sig, som vi nu vil passere igennem. Måske var kometen meget aktiv, måske ikke. Estimaterne for hvor mange stjerneskud vi kan forvente at se, giver en ZHR mellem 100 og 400. Altså det samme eller en fordobling i forhold til den mængde stjerneskud vi kender fra de gode stjerneskudsværme Persiderne i august eller Geminiderne i december. Det kan også være at støvet kun består af ganske fine partikler, hvilket kun giver svage stjerneskud og så ser vi næppe noget på en lys nattehimmel.

Der er mange spørgsmål og usikkerheder, men håbet er dog ikke helt slukket for at vi måske kan se nogle stjerneskud fra sværmen. IMO har i deres ugentlige opdatering om meteoraktivitet, nævnt at meteorkameranetværk har fanget mulige ildkugler (meget klare stjerneskud) fra sværmen. Så det giver håb om at sværmen ikke kun indeholder svage stjerneskud. At maksimum er forudsagt til at falde om formiddagen fratager os muligheden for at se flest mulige stjerneskud, men det kan forventes at der nogle timer før og efter maksimum vil være en vis aktivitet fra sværmen. Præcis som de gamle kendte stjerneskudssværme er aktive flere dage før og efter maksimum. For den nye sværm taler vi dog ikke om dage, men om timer.

Det bedste tidspunkt til at kigge efter stjerneskud fra den nye sværm er derfor natten mellem d. 23. og 24. maj, fra midnat til daggry. Chancen for at se stjerneskud fra sværmen er størst lige før daggryet for alvor bryder igennem lørdag morgen kl. 2:40.

Det du skal kigge efter er meget langsomme stjerneskud, som hvis du forlænger deres bane tilbage vil se ud til at have deres radiant 10 grader til venstre for Nordstjernen. Stjerneskuddene vil komme over hele himlen. Optimalt er det dog at kigge mod øst eller vest. Men syd vil også være god og den retning vil måske give anledning til nogle imponerende lange og langsomme stjerneskud.

Ligesom alle andre stjerneskudsværme, så ser du flest stjerneskud hvis du vælger at begive dig væk fra byens lys og observere under en mørk nattehimmel.

Chancerne er, som jeg har forsøgt at skitser, ikke gode. Men fordi dette er så unik en begivenhed vil jeg opfordre dig til at give sværmen en chance og bruge natten mellem fredag og lørdag på at holde øje med nattehimlen. Jeg er helt sikkert derude under Møns mørke himmel.

Et par links til mere info Meteor showers og IMO ugentlige info

Opdateret side på www.imo.net med info. Siden er mest henvendt til Nordamerika, da de har nat / tidlig morgen på det tidspunkt hvor Jorden pløjer sig igennem stjerneskudssværmen. Potentially big meteor outburst of 209P meteors on May 24, 2014

Møn og Nyord har en skat

Møn og Nyord har en skat. En skat som vi alle måske er klar over, men endnu ikke har opdaget eller erkendt værdien af.

 Vores mørke nætter.

Hvordan kan en mørk nat være en skat? I vores moderne og evigt pulserende verden bruger vi mere og mere lys i natten. Gadelamper, pyntelamper i haven, pyntelamper på huset, kraftige lamper til at lyse gårdspladsen op med, mange af lamperne er med en uhensigtmæssig udformning, der sender lyset i alle retninger og i de seneste år er der også kommet stadig flere lysreklamer til. Alt i alt omgiver det moderne menneske sig med så meget lys, at det naturlige nattemørke i dag kun findes nogle få spredte steder i Danmark og Europa.

Kortet viser hvor lys er vores nattehimmel er, lodret over vores hoveder. De blå og grå farver indikerer en nattehimmel med begrænset lysforurening, tæt på naturligt mørke. Røde nuancer er håbløs lysforurenet nattehimmel. Det fremgår af kortet at Møn og Nyord er dækket af de blå nuancer, med en enkelt mørkegrøn plet over Stege. For at give lidt perspektiv på konsekvensen af lysforureningen, så har Mælkevejen allerede tabt noget af sin glans og detaljerigdom i områder som er dækket af lys grøn. I gule områder er Mælkevejen blot en "skygge" af den vi ser over Møn og Nyord. Kortkilde: David Lorenz, http://djlorenz.github.io/astronomy/lp2006/

På Møn og Nyord er vi så heldige at vi stadig finder en nat som er så mørk, at den kan kaldes naturlig mørk. Det er en skat som er utrolig skrøbelig og derfor er den værd at være stolt af og værne om!

Målet er Danmarks første internationale anerkendte Dark Sky Park / Samfund

Initiativet er nu taget til at arbejdet med at etablere Danmarks første internationale anerkendte Dark Sky Park / Samfund (Community) (IDSP/C) kan påbegyndes. Skudt i gang med en pressemeddelelse fra Vordingborg Kommune og allerede med opbakning fra flere lokale aktører.

Arbejdet er endnu i sin vorden og det er derfor for tidligt at sige noget præcist om hvordan IDSP/C vil påvirke vores hverdag, men et af kravene til at opnå status som IDSP/C er at have en Plan for belysningen i IDSP/C-området. Den plan skal vi nu i gang med at lave. Nogle helt generelle linjer til planen kan allerede nu siges:

  • Planen er ikke at slukke alt lyset på Møn og Nyord, så vi må gå rundt i mørke. Men udendørsbelysningen skal forbedres.
  • Udendørslamper skal være af en type som sender lyset derhen hvor lyset skal anvendes, på jorden. Ikke op i himlen eller over til naboen.
  • Lyskilderne må ikke være overdrevent kraftige.

Detaljerne kommer frem efterhånden som vi får arbejdet med dem og når frem til brugbare løsninger.

Hvad er der at vinde ved at ændre vores udendørsbelysning?

Ved at bruge lysarmaturer som sender alt lyset derhen hvor det skal bruges, går lyset og dermed energien ikke tabt ved at blive sendt til himmels eller over til naboen. Vi vil derfor kunne erstatte lyskilden med en mindre kraftig lyskilde og dermed spare energi og penge.

Det er blandt andet udsynet til den flotte Mælkevej som skal bevares over Møn og Nyord.

Jeg er ikke sikker på at vi alle vil opnå en mærkbar økonomisk besparelse, ved at skifte en lyskilde til en anden med et lavere energiforbrug. Jeg er dog sikker på at vi alle vil opleve at vores udendørsbelysning bliver bedre, fordi vi ikke længere bliver blændet af lyskilden.

En tredje gevinst ved at skifte til ”nattevenlige” lysarmature er signalværdien. Ved at skifte til korrekte lysarmaturer sender du et signal om; At du ikke bruger unødvendigt energi (miljøbevidst). At du er bevidst om at naturen og mennesket har behov for cyklussen mellem den mørke nat og den lyse dag. At du giver trækfugle mulighed for at hvile i mørke, så de kan være klar til det videre træk syd- eller nordpå. At du ikke generer naboer ved at belyse deres hjem med unødvendigt lys.

Der kan godt fyldes flere ord og gevinster på, men det vil føre til en for lang enetale på nuværende tidspunkt. Og det bedre at gemme noget af energien og talestrømmen til det informationsarbejde som nu skal i gang på Møn og Nyord.

Lige her og nu kan vi glædes over at arbejdet med, at få noget af det trængte nattemørke i Danmark bevaret, er startet.