Perseiderne 2014

Perseiderne har i år maksimum d. 12. august kl. 21. Desværre er der fuldmåne d. 10. august og de fleste stjerneskud vil derfor bliver skjult i lyset fra fuldmånen. Vi kan derfor ikke forvente at se meget mere end 9-11 Perseider per time fra de bedste steder i Danmark, såsom den kommende Dark Sky Park Møn og Nyord.

Find din farvekode på dette kort. Farvekoden bruger du i tabellen. Credit: P. Cinzano, F. Falchi (University of Padova), C. D. Elvidge (NOAA National Geophysical Data Center, Boulder). Copyright Royal Astronomical Society. Reproduced from the Monthly Notices of the RAS by permission of Blackwell Science.

”Redningen” bliver dog at Perseiderne er aktive i perioden 17. juli til 25. august, men med væsentlig færre stjerneskud. Det kan derfor anbefales at nyde synet af nogle tidlige Perseider i perioden 1.-5. august, hvor månen ikke generer med sit lys efter midnat. Endvidere er der fem mindre stjerneskudssværme aktive i de dage. Sværmene er små, med få stjerneskud per time, men samlet vil de dog være med til at løfte antallet af stjerneskud en smule.

Hvor mange Perseider hhv. sporadiske stjerneskud kan du forvente at se fra dit observationssted? Find farvekoden på kortet ovenfor og find dernæst dit antal stjerneskud udfor farvekoden i tabellen.

Af større betydning end de mindre stjerneskudssværme, er de sporadiske stjerneskud. Altså stjerneskud som ikke er tilknyttet en sværm. Her i starten af august kan vi efter midnat forvente at se 17-19 sporadiske stjerneskud per time. Så alt i alt vil der i dagene 1. til 5. august være muligt at se omkring 30 stjerneskud i timen fra de mørkeste steder.

Stjerneskuddene kommer i princippet over hele himmel, dog vil der være længere tid mellem stjerneskuddene i retningen af radianten. Perseidernes radiant befinder sig på østhimlen og det anbefaldes derfor at du kigger i retningerne syd, vest eller nord og fastholder dit blik cirka halvvejs oppe på himlen, så du har mest muligt himmel i dit synsfelt. Endvidere det vigtigt at vælger et observationssted hvor direkte lys fra gadelamper og lignede ikke kan genere dig.

Selvom at d. 1.-5. august er omkring en uge fra at Perseiderne topper, vil du kunne se flere stjerneskud per time, end hvis du venter til Perseiderne topper i fuldmånens lys. Så sæt derfor et par sene timer af i den kommende weekend til at kigge stjerneskud :-)

Delta Aquariderne – Agurketiden når stjernerne

Nu har vi haft det dejligt varmt i de sidste mange uger. Det er rigtig godt for agurkerne, både de i grønne i drivehuset og de i medierne!

Jeg fik igår aftens en mail fra en af de andre deltagere i Dark Sky Møn og Nyord projektet, om at netaviser og P3 lovede masser af stjerneskud, natten til i dag. Den mail fik jeg først fulgt op på i dag og har fundet ud af at det er stjerneskudssværmen Delta Aquariderne som skulle berige os med 25 stjerneskud i timen.

Desværre må jeg skuffe mange mennesker med at Delta Aquariderne IKKE giver os 25 stjerneskud i timen!

Tallet kommer fra Tycho Brahe Planetariet, men jeg ved ikke hvorfra de har dette tal. I hvertfald er det ikke et tal jeg kan genfinde i de officelle IMO lister, hvor sværmens ZHR er 16. Husk ZHR er et teoretisk tal og det virkelige antal stjerneskud du kan se er væsentlig mindre.

Jeg har regnet på hvad det faktiske antal stjerneskud er, som vi kan forvente at se fra Danmark. En beregning som dels tager højde for radiantens placering på himlen, den står “højest” på himlen i syd kl. 3.00. Og fordelingen af stjerneskud, der er mange svage stjerneskud i Delta Aquariderne. Det tal jeg enten på var 4-5 stjernskud i timen, set fra et mørkt sted som f.eks. Møn og Nyord. Altså meget lavere end de 25.

De 4-5 stjerneskud tager ikke højde for at vi stadig har lyse nætter. Det reelle antal er derfor nærmere 2-3 stjerneskud i timen fra et mørkt sted og 0-1 stjerneskud fra en by.

Så desværre, få stjerneskud, men masser af agurker!

 

 

 

 

Mælkevejen – Et syn for de få. Et stykke tabt kultur for de fleste

Lysforureningen øst for Storebælt har nået et omfang, hvor 85-90% af befolkningen ikke kan se Mælkevejen. Eller hvis de kan se den, så kun som et svagtlysende strukturløst bånd. Med den tabte forbindelse til Mælkevejen og stjernerne mistes også en kulturel forbindelse.

Tilbage i september 2012 lavede jeg en række målinger af nattemørkets kvalitet over Møn, mens den sidste rest af solnedgangen svandt og natten faldt på. Samtidig med mine målinger noterede jeg mig også løbende Mælkevejens udseende med det blotte øje.

Øst for Storebælt bor 85-90% af befolkningen i områder hvorfra de ikke kan se Mælkevejen eller de tusinde stjerner der kan fylde en mørk nat. Dermed er der tabt en kulturelforbindelse som rækker hele vejen tibage gennem mennekset historie. På Møn og Nyord arbejdes der på at få bevaret en af de sidste rester af mørk nat. Kortkilde: David Lorenz, http://djlorenz.github.io/astronomy/lp2006/

Sammenholdes mine målinger med lysforureningskortet, se figur til højre. Så svarede min første måling, mens det stadig var ret lyst, til zonen med mørk orange. Her var de klareste dele af Mælkevejen lige netop synlig. Hvis, altså du ved, hvor på himlen du skal kigge!

De næste målinger jeg lavede svarede til gul zone. Her kan Mælkevejen ses som et svagt lysende strukturløst bånd der strækker sig henover himlen. Ikke et specielt inspirerende syn.

I mørk gul og grøn zone bliver udsynet til Mælkevejen bedre og bedre. Den bliver bredere, klarere og med flere detaljer.

Da mine målinger viste en kvalitet af nattehimlen, der svarede til mørkegrøn og lys blå zoner, havde Mælkevejen et udseende som var overvældende i skønhed. Mælkevejen er så klar og bred at den dominerende nattehimlen og mængden af detaljer og strukturer som kan ses med det blotte øje er enorm. Først i disse zoner begynder du virkelig at forstå hvorfor natten og stjernerne altid har fascineret mennesket.

En rask sammentælling af befolkningstallet i de byer og regioner som er dækket med gul, orange og røde farver giver, at 85-90% af befolkningen på Sjælland, Amager, Møn, Falster og Lolland bor i områder med så meget lysforurening, at de ikke kan se Mælkevejen.

Mælkevejen i april rejser sig i en mægtig bue fra østhorisonten. Dette syn er umuligt at se for 85-90% af befolkningen øst for Storebælt.

Det er et skræmmende stort antal mennesker! Og et skræmmende stort kulturtab!

For udover at vi med vores lysforurening øger risikoen for en stribe sygdomme og spilder en masse energi. Så afskærer vi os også fra en vigtig inspirationskilde i vores kultur. En kilde som har inspireret til poesi, digte, sange, kunst, religion, sproglige udtryk, litteratur og meget andet gennem hele menneskehedens eksistens.

Selv i moderne pop og rock sange finder vi ofte henvisninger til natten, måne og stjernerne. Prøv at vær opmærksom på de pop- og rocksange du hører. Lige pludselige vil du opdage henvisninger til natten, månen og stjernerne i rigtig mange af dem. Nogle eksempler er Creedence Clearwater Rivival Bad moon rising. OneRepublic Counting Stars. Kammerkoret Musica Danmark nu blunder den lyse nat. Brødrene Olsens Smuk som et stjerneskud. Henvisningerne er selvfølgelig tit og ofte i en overført betydning, men det giver et fingerpeg om hvor dybt forankret den rigtige naturlige nat, ligger i vores sproglige og kunstneriske kultur.

I maleriet støder vi også tit og ofte på inspiration fra natten. Tag et kig på Van Goghs maleri Stjernenat. Ellers vores hjemlige maler C.W. Eckersbergs Måneskinsbillede og P. S. Krøyers Badende drenge en sommeraften ved Skagens strand. Alle tre kunstner har lavet nogle utrolig stemningsfulde malerier med inspiration fra natten, hver med deres fortolkning. Faktisk er så mange danske malerier inspireret af natten, at blot et lille udsnit af dem var med i særudstillingen Himmelgåder i 2012.

Ved at fylde vores nat med unødvendigt lys, er det ikke blot udsynet til nogle stjerner vi mister, vi mister også en kulturel forbindelsen.

Med det arbejdet som er i gang for få etableret en International Dark Sky Park på Møn og Nyord vil der blive bevaret en lille rest nattehimmel som stadig er så mørk, at stjernerne stadig kan inspirere til vores kultur.