Sølvstriber i den lyse nat

Her i den skønneste årstid, skulle man tro at stjernerne havde det svært med de lyse nætte vi er beriget med i Danmark. Det har de også, men selvom at de har det svært, så er det ikke umuligt at kigge stjerner, og derfor jeg er tit derude under nattehimlen, selv her i juni og juli.

Når jeg nu står derude under stjernerne og den mørkeblå nathimmel, så kan jeg ikke lade være med at kigge på solnedgangen som jo altid er smuk med de orange og rødlige farver. Men engang imellem bliver solnedgangsfarverne brudt af sølvblå striber og penselstrøg – Så ved jeg at der er lysende natsky på spil!

Sammen med solnedgangsfarverne, danne de sølvblå skyer et flot syn som har lidt mystik over sig. Medvirkende til “mystikken” er sikkert at skyerne ikke ligne andre skyer, med deres fine striber, bølger og penselsagtige strøg og så det uvante sølvblå skær de har. At skyerne i sig selv rummer flere rigtige mysterier gør dem lidt mere fascinerende at se. Faktisk ved videnskaben ikke ret meget om lysende natskyer, andet end det mest grundlæggende, så som at skyerne befinder sig i 80-90 km højde og består af vandis. Præcis hvordan de dannes og hvorfor er åbne spørgsmål, som videnskaben stadig søger konkrete svar på.

Nå, men jeg vil ikke fylde dette indlæg med en masse fakta om lysende natskyer, for det vil bare blive en gentagelse af det som allerede findes på nettet. Så jeg vil henvise den engelske udgave af Wikipedia som efter min mening har en god og omfattende beskrivelse af lysende natskyer (Noctilucent Clouds).

Ellers vil jeg overlade resten af indlægget til lidt billeder af lysende natskyer og en opfordring til at gå ud i sommernatten omkring midnat og spejde mod nord, måske er du også heldig at se de mystiske sølvblå skyer :-)

Klik på billederne for at se dem i stor størrelse.

Lysende natskyer, d. 26. juni ca. kl. 23.45. Opdagede skyerne lige før jeg gik i seng, så det blev kun til billeder til et enkelt panoramabillede. De lysende natskyer fyldte det meste af solnedgangen, imponerende!

14. juni, midnat. Et flot udbrud af lysende natskyer, som jeg igen opdagede, da jeg lige skulle tjekke stjernehimlen inden jeg gik i seng.

Et ældre billede fra 27. juni 2010. Vi havde været på besøg i Nordsjælland og da vi kom hjem omkring kl. 01, så jeg denne smukke gruppe lysende natskyer. Det som er mest fascinerende, er den utrolige bølgestruktur der er i skyerne. På det næste billede har jeg lavet et udsnit så strukturen er nemmere at se.

Udsnit af billedet ovenover som viser bølgestrukturen i de lysende natskyer.

 

Venuspassagen 6. juni 2012

 

Jeg var selvfølgelig også ude at se Venuspassagen. Og det startede tidligt, umenneskeligt tidligt, men hvad gør man ikke for at se den sidste Venuspassage i 105½ år! Så vækkeuret var sat til at ringe kl. 03.30, så havde jeg en time til at brygge stærk kaffe og slæbe udstyr ud, inden solen kom op over horisonten.

Aftenen før, faktisk alt for sent, se i lyset af at jeg skulle op kl. 03.30. Havde jeg stillet stativ og montering op. Rettet monteringen ind mod nord og til sidst hevet en stor plastiksæk over det hele som beskyttelse mod dug.

Så da jeg kom ud lidt i kl. 04, til lærkesang, blikstillevejr og en krystalklar himmel, var det blot at fjerne plastiksækken og montere teleskopet med Herschel-filteret på. Allerede omkring kl. 04.15 var jeg klar. Det var solen ikke helt i endnu. Mens jeg ventede opdagede jeg til min rædsel, at jeg havde valgt at stille mig lige netop der hvor nabogårdens træer og kornsilo, ville spærre for udsynet til solen, så snart den kom op over horisonten!

Venter på solopgangen.

Kl. 04.35 kom beviset. Fra markvejen op til huset, var der udsigt til solen der tittede op over horisonten, fra teleskopet var der udsigt til træer – Øv! Heldigvis forsinkede træerne kun ”solopgangen” i 4-5 minutter, men det føltes meget længere, så dukkede den første snip af solskiven frem bag trætoppene.

Mens jeg stod og kiggede på solen, der var smukt stribet af fjerne slørskyer og farvet smuk rød af disen, gled der en stor mørk plet frem fra skjulet bag trætoppene, Venus!

Synet af den store mørke plet, der hele tiden dansede rundt i lufturoen og som der knækkede sorte splinter af, var et uventet surrealistisk syn! Som taget ud af en science fiction film.

Solen med Venus slipper ud af de sidste trætoppe.

Efterhånden som solen og Venus langsomt gled højere op på himlen, kunne jeg se fugle flyve ind foran solskiven, så både måger, lærker og mursejler, alt imens dryssede der små sorte flige af Venus, der hele tiden, i en sindssyg dans, skiftede mellem rund og stærk fladtrykt form. Fascinerende!

Efter små 5 minutters fascinerende tur mellem trægrene, fugle og striber af fjerne slørskyer, slap solen endelig fri af de sidste grene og solskiven med Venus og de mange små solpletter var nu klart synlig.

Solen med skystriber. Fuglene er fløjet videre.

Lidt over kl. 05 fik jeg besøg af Linda og hendes datter, der var kørt fra Næstved til Møn, for at se Venuspassagen. Det er sgu’ den rette kampånd! I stedet for blot at konstatere at der ikke var nogle med teleskop i Næstved området, og så blive hjemme i sengen. Vælger de at køre en time til Møn, for at se dette sjældne fænomen. Gid, at der var lidt flere af så entusiastiske mennesker :-)

Venus kravler længere ud mod solens kant.

Kl. 06, fik jeg vækket min kæreste, som stødte til os og sammen så vi alle fire, Venus kravle tættere og tættere på kanten af solskiven. Ca. 06.37 rørte Venus ved kanten af solen og 17 minutter senere slap den sidste snip af Venus solens skive.

Så rør Venus ved kanten.

I de sidste minutter af Venuspassagen.

En fascinerende oplevelse, hvor de første 10-15 minutter efter min mening var de mest fascinerende og flottest. Og det vil nok være de minutter jeg husker bedst fremover.

Velkommen til Grib Stjernerne

Hvordan beskriver man en nattehimmel,

som er så mørk og klar,

så fyldt med funklende stjerner,

med så mange fjerne stjernehobe og galakser som ses uden kikkert,

alle så nær,

så man uværgeligt må gribe sig selv i at stå og gribe efter stjernerne?

Det sker tit derude i haven, på Møn. Heldigvis er der kun Tosseper, den sorte hankat, som ser det, så det er vores lille hemmelighed.

Natten med dens vidundere har altid fascineret mig og jeg vil med denne blog forsøge at gengive noget af denne fascination. Selvom at det er meget svært, hvis ikke umuligt at gengive. Men hvis det ikke lykkes, så håber jeg med bloggen, at kunne inspirere andre mennesker til at gå ud og opleve natten, på den simple måde, nemlig gennem dine egne øjne, øre og næse.