Vil Tauriderne sværme i år?

Tauriderne hører til i gruppen af ukendte stjerneskudsværme, mest fordi stjerneskudssværmen ikke er særlig aktiv. ZHR for sværmen er de fleste år på 5, så fra de bedste steder (mørkeste) i Danmark vil vi kunne forvente at se 3-4 stjerneskud i timen fra Tauriderne. Det er så lidt, så vi vil se flere sporadiske stjerneskud i timen end Taurider. Det kræver tålmodighed! Endnu værre ser det ud hvis der er en smule lysforurening, så når vi hurtig ned mellem nul og et stjerneskud i timen.

Men i år sker der måske lidt mere end ellers. Tauriderne har historisk set haft mindre udbrud, hvor antallet af stjerneskud per time har være fordoblet. Sidst Tauriderne havde et udbrud var i 2005. I år forventer IMO igen en eller anden form for forøget aktivitet. Om Jorden kun snitter området med ekstra mange meteor eller vi rammer midt i, kan man kun gisne om, da vores viden om fordelingen af partikler i sværmen er relativ begrænset. Men det er i hvert fald interessant nok til at vi bør holde øje med Tauriderne i år. Måske er vi heldige!

Visuelt er der flere klare stjerneskud i Tauriderne end mange af de andre stjerneskudssværme, og når Tauriderne har et udbrud så stiger andelen af klare stjerneskud yderligere, faktisk så stiger antallet af ildkugler fra 1% til 3-4%, hvilket er ret meget.

Et andet karakteristika for Tauriderne er at de bevæger sig langsomt, ca. halvt så hurtigt som Persiderne, det gør at stjerneskuddene fra Tauriderne ikke brænder ud så hurtigt og du har bedre tid til at nyde stjerneskuddet eller til at ønske i.

Udover oplevelsen, så er der en anden grund til at observere Tauriderne og det er at forbedre vores viden om fordelingen af partikler i sværmen, derved bliver vi bedre til i fremtiden at forudset sådanne begivenheder.

Hvornår skal du kigge?

Tauriderne har maksimum d. 7. november, men fordi sværmen er spredt så meget ud, kan du roligt gå ud og kigge en uge før og efter. Det vil kun ændre ganske lidt på hvor mange stjerneskud du ser. Hvis Tauriderne sværmer i år, så forventes det, baseret på de tidligere udbud. At et udbud vil falde i perioden 1. november til 11. november og måske “koncentreret” i dagene omkring d. 7. Usikkerheden er stor, men det skyldes at vi ikke ved særlig meget om fordelingen af partiklerne i sværmen.

Tauridernes radiant er tæt på Syvstjernen. Så i princippet kan du se Tauriderne fra kl. 19, hvor Syvstjernen og radianten står et pænt stykke over horisont, men der vil ikke være mange stjerneskud at se på dette tidspunkt. Det er bedre at vente til efter kl. 22, hvor radianten er kommet endnu højere op. Bedst er det at observere i tidsrummet mellem kl. 23 og kl. 02, hvor radianten står højest på himlen.

Hvordan Tauriderne har det med lysforurening kan du se i tabellen nedenfor, tabellen er for et “normalt” år. Hvis Tauriderne sværmer i år, kan du fordoble tallene. DK-kortet med farvekoden og forklaring hertil finde du her:

FARVE-
KODE
AFTENMIDNATMORGEN
344
233
222
1
22
111
111
111
010
0 00
0 00

Tabellen viser med alt tydelighed at Tauriderne er en sværm for de mørke steder.

Mere info om Tauride sværmen finde du her http://www.imo.net/calendar/2012#octdec

Lidt ændringer i menuen

For at de to indlæg “Se et stjerneskud I” og “Se et stjerneskud II” ikke skal forsvinde i mængden, har jeg nu lavet dem om til faste sider og lagt dem under deres egen menupunkt “Stjerneskud”.

Under dette menupunkt har jeg også oprettet to nye undermenuer. En til mine beretninger om stjerneskud og en anden undermenu til nyheder om stjerneskud. “Nyhederne” vil primært dreje sig udbrud fra sværme eller anden stjerneskudsaktivitet som er i vente og jeg forventer derfor at nyhedernes holdbarhed er begrænset.

For at få plads til menupunktet stjerneskud har jeg benyttet mig af lejligheden til at rydde lidt op i min menuline, så flere sider med generel information nu er kommet under en fælles menupunkt “Infosiden”.

Jeg synes selv at forsiden nu er mere overskuelig og håber at du har samme oplevelse.

Gegenschein – Se det umulige

Har du nogensinde set Gegeschein fra Danmark?

Indtil forrige år troede jeg at det var umuligt, men det er det ikke. Her er historien.

Det hele startede natten mellem d. 8. og 9. oktober i det herrens år 2010. Da var knap 40 amatørastronomer samlet på Avnø Naturcenter til den første Astroweekend i historien.

Omkring kl. 01, da natten var allermørkest, og alle amatørastronomerne flittigt optaget af gøre det de gør bedst, nemlig at fjernestyre deres high-tech fotonsamler fra deres PC’er. Da var der én, som i et øjebliks forvirring kiggede op i den krystalklare nat, og blev lidt ærgelig over at se at en skystribe var på vej ind fra sydsydøst. Okay, tænkte jeg, jeg klør på, så når jeg nok at blive færdig med mit billede af komet Hartley inden skyerne når frem.

Cirka 45 minutter senere var jeg færdig med mine billeder af Hartley og kunne kigge op igen. Jo jo, de billeder blev sør’me guidet på den gammeldags måde med øjet klæbet til et guidokular. Hvad med skyerne, var de kommet tættere på?

Det var de faktisk ikke! Og nu bemærkede jeg at skystriben fuldte ekliptika (dyrekredsen) – Huh! Det plejer skyer normalt ikke at gøre. Så var det at den trætte hjerne af sig selv sagde “bred diffus lysstribe” + “følge ekliptika” + “mod syd kl. 1 i oktober” = Gegenschein!!

Det var mit første møde med Gegenschein.

Jeg har igen i september og oktober i år set Gegeschein ved to lejligheder. Første gang var igen omkring kl. 01, hvor jeg en blæsende, men ellers en mere end krystalklar, nat var ude at måle den mørkeste og klareste stjernehimmel jeg indtil videre har målt over Møn, med min “mørkemåler”. Mens jeg stod derude bemærkede jeg efter kun ti minutters mørktilvænning et større diffust lysende område lige under den vestlige fisk, i stjernebilledet Fiskene. Positionen passede fint med antisolarpunktet, så det var Gegenschein jeg så.

Anden gang var d. 11. oktober, hvor jeg lige skulle ud kl. 23 og kaste et blik på stjernehimlen, mens jeg ærgede mig over at det var arbejdsdag næste dag. Efter at have målt stjernehimlen til at være knap så mørk som en god gennemsnits nat på Møn. Stod jeg og kiggede på Pegasus’s enorme firkant, her blev mit blik fanget at et ganske svagt, stort og ekstremt diffust område cirka centreret på stjernen Epsilon Pisces. Et tjek i Uranomatria viste at det passede fint med antisolarpunktet, så det måtte endnu engang være Gegenscheinet som var på spil.

I modsætning til de andre gange forsøgte jeg denne gang også at fotografere Gegescheinet. Det var sværere end jeg troede, for kontrasten mellem Gegenschein og resten af himlen var ekstremt lav og kun ved at give billedet masse af kontrast er det lykkes mig at få det frem.

Gegenschein er svagt synlig midt i billedet. Faktisk er det nemmest at se på det lille billede. Hvis du klikker på billedet, så det bliver stort, bliver Gegenschein meget svært at se.

De to byer der lyser op på himlen er Rostock og Barth i Tyskland.

Det der gjorde observationen d. 11. oktober udfordrende, var ikke så meget lysstyrken af Gegenschein, men der i mod den utrolig lave kontrast med den omgivende himmel. Hver gang jeg ser noget på grænsen til det synlige, som f.eks. Gegenschein, så bliver jeg fascineret af hvor følsomt øjet er overfor bittesmå kontrastforskelle.

Du kan læse mere om Gegenschein på Wikipedia.

En meget kort version på dansk.

En mere udførlig forklaring på engelsk, inklusiv en historisk dansk forbindelse.