Hvor mørk er de mørkeste steder?

I et andet indlæg har jeg udnævnt tre steder her i området til de mørkeste steder i Sydsjælland og Møn. Ja jeg vil nok end da strække mig så langt, så jeg vil påstå at de er de mørkeste steder øst for Storebælt og vest for Bornholm. Det er noget af en påstand!

Men kan påstanden underbygges, så den bliver mere troværdig? Og er de små differencer, mellem en næsten uberørt og en uberørt mørk nattehimmel ikke lige meget?

For at starte med det sidste spørgsmål, så er det korte svar – Nej, det er ikke lige meget.

Et lidt mere uddybende svar. Så er flere af de lysfænomener som vi kan se på en uberørt mørk nattehimmel, af lav lysstyrke, på grænsen til det usynlige. Er himlen en brøkdel af en anelse lysere end den naturlige mørke tilstand, så bliver kontrasten mellem lysfænomenet og nattehimlen lavere. Resultatet er at vi enten ikke kan se lysfænomenet eller også er kontrasten så lav, så glansen – så at sige – går af lysfænomenet og det bliver en ”nå oplevelse” som kun de virkelig interesserede synes er spændende.

Så det der gør forskellen mellem de mørkeste steder er kontrasten på nattehimlen. Og her tæller nogle få tiendedele mag/arcsec.^2 rigtig meget.

Og det er også de få tiendedele mag/arcsec.^2 som gør forskellen mellem en flot Mælkevej og overvældende flot Mælkevej.

Hvor mørk kan nattehimlen blive?

Den uberørte nattehimle er ikke kulsort, som man måske kunne forvente. Grundet flere naturlige lysfænomener. En af de væsentligste lysfænomener er airglow. Luften højt oppe i atmosfæren så at sige gløder og giver sit bidrag til baggrundslyset. Der kan også være nordlys, blot så svagt så vi ikke ser de sædvanlige lysende bånd. Udenfor Jordens atmosfære, er der en masse støv i solsystemet som reflekterer en lille smule sollys tilbage i Jordens retning. Et fjerde fænomen, hvis bidrag nok er lille, men derfor skal den da ikke ignoreres, er at stjernelyset bliver spredt i atmosfæren, ligesom spredt sollys giver os vores blå daghimmel.

Så alt i alt giver de naturlig fænomener en himmelbaggrund som set fra en bjergtop, har en lysstyrke på 22 mag/arcsec.^2, med lidt naturlige variationer.

Nu ligger Danmark i havniveau, så vi kan nok aldrig opnå den perfekte uberørte nattehimmel, men jo tættere vi kan komme, jo bedre.

Tilbage til mit spørgsmål

Nu er det vist på tide at begynde at svare på det første spørgsmål om min påstand kan underbygges, så den bliver mere troværdig.

Jeg vil starte med at præsenteret et udsnit at et kort, som nogle venlige italienske forskere har lavet og lagt ud på internettet. Deres hjemmeside er her http://www.lightpollution.it/dmsp/totbri.html.

Kortet er baseret på billeder af Jorden natside, taget med DMSP satellitterne. Satellitbillederne giver data om byernes placering, størrelse og lysstyrke. Dette data har forskerne brugt i en model som beregner hvordan lyset fra byerne spredes i atmosfæren. Resultatet er et kort som viser hvor lys nattehimlen er over et givet sted.

Så mørk er nattehimlen over Danmark. Credit: P. Cinzano, F. Falchi (University of Padova), C. D. Elvidge (NOAA National Geophysical Data Center, Boulder). Copyright Royal Astronomical Society. Reproduced from the Monthly Notices of the RAS by permission of Blackwell Science.

Den hvid farve på kortet viser steder hvor nattehimlen er mørkere end 21,5 mag/arcsec.^2, altså næsten uberørt eller helt uberørt nattehimmel. Den grønne farve er mellem 21 og 21,5 mag/arcsec.^2 og den mørke grønne mellem 20,5 og 21 mag/arcsec.^2. Orange og røde farver er håbløst lysforurenet områder, ingen Mælkevej synlig herfra.

Kigger vi på Avnø, Nyord og Jydelejet, markeret med blå cirkler på kortet. Så er Avnø og Nyord begge inde i det grønne område som er næsten uberørt nattehimmel, mens nattehimlen over Jydeleje eller i det hele taget hele Østmøn, er uberørt nattehimmel.

Men hvor stor forskellen er mellem de tre steder, er stadig ikke entydigt besvaret. Det kan være at Avnø er 21,48 og Nyord er 21,49, mens Jydelejer kan klare 21,51 mag/arcsec.^2. Så fint er kortet ikke differentieret, så det spørgsmål kan besvares.

Og så, langt om længe, er jeg vist endelig nået frem til det der er formålet med dette indlæg, som efterhånden har taget en lang og snørklet omvej.

Hvor mørkt er der de tre steder, her må jeg ud under nattehimlen og lave målinger. Målingerne laver jeg med et Sky Quality Meter – L (SQM-L), der er det eneste lysmåler på markedet, der kan måle det svage lys der kommer fra nattehimlen og dermed kan differentier mellem de tre steder.

Indtil videre har jeg øvet mig hjemme i haven, og her er gennemsnittet for tre nætter i august 21,5 mag/arcsec.^2. Altså på grænsen til uberørt nattehimmel. Og da jeg bor ca. 3 km fra Stege, så ved jeg at Nyord og Jydelejet bør være mørkere. Men hvor meget mørkere? Det finder jeg ud af i løbet af det næste årstid, hvor jeg har tænkt mig at lave måleserier for de tre steder, Avnø, Nyord og Jydelejet.

Kravene til målingerne bliver at Månen ikke må være fremme. At astronomisk tusmørke skal være overstået. Og så skal det naturligvis være skyfrit.  

Efterhånden som jeg kommer i gang med serierne vil jeg lægge resultaterne ud her på bloggen.

Kommentar og spørgsmål er meget velkomne.

De mørkeste steder

Her på Møn og Sydsjælland er vi mange steder beriget med en relativ mørk himmel, i hvert fald så snart vi bevæger os udenfor Næstved og Vordingborg by. Men selv om at vi er et par kilometre udenfor f.eks. Næstved, så dækker byens lys stadig det meste af himlen med et grumset baggrundslys. Et baggrundslys som skjuler de svageste stjerner og slører de fine detaljer i Mælkevejen, så meget af fascinationen går tabt.

Heldigvis har vi stadig adskille steder her i området hvor bylyset fra både de større og mindre byer ikke er så generende, så meget af nattehimlens fascination stadig er intakt. Og endnu mere heldigt er det at tre af de mørkeste steder er ejet af staten, hvilket betyder at alle har lov til at befinde sig i området, uanset tidspunkt på døgnet.

I vinternatten fyldes himlen over Jydelejet med stjerner, der funkler som diamanter.

De tre mørkeste steder er:

Avnø – Avnø Naturcenter

Nyord – Hyldevang Naturcenter

Jydelejet – Klinteskoven, Møns Klint 

Alle tre steder frembyder en utrolig flot nattehimlen, specielt her i sensommeren og efteråret, når Mælkevejen står højt på himlen.

Hvis du tager ud og besøger et af stederne efter en tindrende klar dag, med dybblå himmel, så er du sikker på at blive mødt af et væld af klare funklende stjerner, som er så mange, så det kan være næsten uoverskueligt at finde rundt på himlen. Mælkevejen ligner det den er, skyer af stjerner.

Vi er utrolig heldige at have tre af sådanne steder her i området!

Lige et par tips til sidst

De flotteste stjernenætter er når Månen ikke genere, så vælge en aften / nat hvor Månen er tæt på nymåne. Månens faser kan du finde på denne Månekalender.

Husk at lade dine øjn vænne sig til mørket, det tager 20-30 minutter. Og her er det så passende med en kommentar om, at stjernekortet på din smartphone udsender et skarpt hvidt lys som ødelægge dit nattesyn, så du efterfølgende må starte forfra med mørketilvænningen! Så brug smartphone stjernekortet med omtanke.

Bevæger du dig væk fra parkeringsområdet, så hold dig til stierne. Udenfor stierne er der fyldt med lumske forhindringer i mørket, som venter på at spænde ben for dig!

Hvis du kender til et fjerde eller femte sted her i området. Hvor nattehimlen er ligeså mørk og fascinerende som de nævnte steder og der er offentlig adgang om natten, så vil jeg gerne vide besked. Så send mig i så fald en kommentar.

88 stjerneskud

Græshopper der spiller i natten, lyden af naboen længere nede af vejen, der tager afsked med aftenens gæster og den fjerne brusen af Østersøen dønninger der slår ind mod Møns strand. Alt i mens Persiderne trækker lysende spor på nattehimlen. Sådan kan en skøn august nat være under stjernerne.

Så er det jo dejligt at det lige netop var den nat at Tosseper og jeg havde valgt at se Persiderne i.

Tosseper og jeg venter på stjerneskud. Liggestole er et "must" til at se stjerneskud fra.

Tosseper holdt ikke ud mere end 20-30 minutter, så mistede han tålmodigheden og gik på musejagt i stedet. Jeg var ude i alt tre timer og så i den periode 88 stjerneskud, hvor de 69 var Persider og de andre 19 var sporadisk.

De 88 stjerneskud noterede jeg behørigt ned, for senere at indberette til IMO. Så indgår min hyggeaften under stjernerne i IMO’s store database. En database som videnskabsfolk trækker på og anvender til at øge vores viden om fordelingen af stjerneskud i solsystemet.

Udover de 88 stjerneskud, som jeg noterede ned, så jeg også adskille andre stjerneskud mens jeg holdt pause. Så i alt så jeg vel 100 eller mere stjerneskud på de tre timer.

Fantastisk nat.

En perside trækker sit lysende spor over det gamle ahorntræ.