Det var jo herligt vejr her i weekenden, så jeg var ude at kigge på solen med mit lille 70 mm linseteleskop. Selvom at det var klart, så var der en del drivende cumulusskyer og lufturoen omkring kl. 11, da jeg lavede skitsen, allerede var imponerende voldsom.

Solpletgruppen AR 1809, som den så ud søndag d. 4. august i mit lille 70 mm linseteleskop. Bemærk skalaen øverst i billedet, hvor de 1,5 bueminut svarer til ca. 5 Jordkloder lagt ved siden af hinanden. Den lille skitse øverst til højre viser placering og numrerne på de solpletgrupper jeg så.

Men selv med en lufturo som fik solpletterne til at hoppe og danse og slørede alle detaljer, var der også perioder med helt rolig luft. I de korte perioder, på 1-2 sekunders varighed, var mængde af detaljer i solpletgruppen AR 1809 imponerende. Så det var den gruppe jeg endte med at skitserer.

Efter at jeg havde skitseret gruppen, målte jeg gruppens vinkeludstrækning på himlen til ca. 90 buesekunder eller ca. 1,5 bueminut.

De 1,5 bueminut svarer til knap 5 Jorddiameter, og den stor plet i gruppen har en diameter på ca. 1 jordklode (12.756 km). Så selvom at gruppen på ingen måde hører til blandt de store grupper, så er den alligevel ganske stor.

Jeg var ude og kigge på solen i dag. Godt nok er det solplettemaksimum i år, men der var nu kun tre grupper af solpletter at se.

Skitse af AR1793 - vest, som er en flot og stor solplet, hvor hovedplettens kerne er delt i to af en lysbro.

En af grupperne, som har fået nummeret AR1793, har et stærkt magnetfelt, som NOAA vurderer til at kunne give anledning til kraftige flares (udbrud) på solen. Udbrud som måske (chance på 10%) vil kunne give nordlys på Jorden.

Nå, men det var AR1793 jeg fandt mest interessant at kigge på og skitsere, fordi den vestlige del af gruppen havde en stor og spændende solplet, med mange små detaljer og så var der en flok af små solpletter rundt om den store.

Udsnit af SDO-billede. Udsnittet er vendt og drejet så det passer med min tegning. SDO's billede er taget ca. 9 timer før min tegning, så der er små, men tydelig forskelle at se, mellem tegning og billede.

Jeg brugte mit lille teleskop med en åbning på 70 mm samt mit Herschel-filter. Filteret fjerner ca. 99,999% af lyset fra solen, så det er sikkert at kigge på solen. Forstørrelsen jeg brugte til skitsen var 84x, det var det maksimale som lufturoen tillod.

Til sammenligning er her også et billede af solen som NASA’s SDO-satellit har taget cirka 9 timer før jeg lavede min skitse. Fra billedet har jeg lavet en udsnitsforstørrelse af solpletten AR1793 vest, som jeg så har vendt og drejet så udsnittet passer med min skitse.

Og så lige et oversigtsbillede, så du får en fornemmelse af hvor lille et område af solen der er med på tegningen og billedudsnittet ovenfor. Billedet er taget med NASA's SDO-satellit.

I løbet af de 9 timer er der tydelig forskel mellem de små solpletter, nogle er kommet til og andre er forsvundet. Så solen er meget dynamisk og faktisk et meget spændende objekt. Blot du husker at bruge et sikkert solfilter, så du ikke skader dine øjne!