Det er ikke altid at livet giver en så meget tid til sin hobby som man har lyst til at bruge.
Jeg har i mange år pendlet til København og det betyder tidligt op om morgen og tilsvarende tidligt i seng om aftenen. Så en tur ud under stjernerne med det store udstyr, på en hverdag, er sjælden en god ide. Træls er det da, at se gode klare aftner gå til spilde, fordi arbejdet kalder næste morgen.
Efter alt for mange år med ærgelser over de tabte nætter, “opdagede” jeg løsningen for lidt over et år siden. Variable stjerner!
Amatørastronomer har i over hundrede år samlet værdifuld data omkring variable stjerner, hvor klare de er. Det er et arbejde som jeg ikke har været tiltrukket af, da min filosofi har været at klare nætter skal bruges på at kigge på noget spændende, månen, planeter eller fjerne galakser.
Ved en tilfældighed kom jeg i efteråret 2019 til at estimere klarheden af Mira, en klassik variable stjerne og den første som blev opdaget som en periodisk variabel stjerne tilbage i 1638.
Lyskurve for Betelgeus med data fra AAVSO. Mine estimater er angivet med et orange kryds.
Nu skete der det at Mira blev usædvanlig klar det år, så jeg forsatte med at estimere dens klarhed. Senere, i december, begyndt Betelgeus i Orion at falde i klarhed, til det der i februar 2020 skulle blive dens største dyk i lysstyrke, i alt den tid astronomer har noteret Betelgeuses klarhed, d.v.s. mindst 150 år. Så jeg begyndte også at estimere dens klarhed.
Det endte med at jeg blev bidt af variable stjerner, især da jeg opdagede værdien af det for mig selv. Pludselig kunne alle klare nætter anvendes, væk var frustrationerne over at gå i seng til en klar nat eller at det blæste for meget til at stille et teleskop op.
Estimeringen af en håndfuld forskellige variable stjerner tager sjælden mere end 15 minutter, det kan klares med en prismekikkert (håndkikkert) eller endda uden kikkert overhovedet. Og fordi det kan gøres på kort tid, uden stort udstyr, er hverdagsaftner også brugbare. Faktisk endte 2020 med at være det år, af alle de år jeg har observeret, hvor jeg har logget flest nætter under stjernerne, 89 blev det til!
En anden “effekt” af at begynde på variable stjerner har været at jeg har lært nye hjørner af stjernehimlen at kende. Når jeg følger en variabel stjerne, så vender jeg tilbage til det samme område på himlen, gang på gang, så efter nogle gange ved jeg præcis, hvor den variable stjerne er og jeg har fået et nyt ankerpunkt på himlen. Det er lidt som at lære de små gader og stræder at kende i en storby.
Prøv det!
Du kan læse mere om variable stjerner og hvordan du kommer i gang ved AAVSO, start evt. med deres 10-star tutorial, som givet et nogenlunde overskuelig introduktion til at gå i gang med variable stjerner.