Jeg har stadig mit gamle Vixen linseteleskop fra 1980’erne. Det var det jeg brugte i forbindelse med mine observationer i indlægget Rundt om Væversken.

Observationerne blev lavet med den nye Vixen GPD2 montering lidt improvisatorisk monteret på det gamle stativ. En løsning som ikke var optimal, fordi stativhovedet der forbinder stativbenene med GPD2 monteringen var lånt fra stativet til min 15 cm Schmidt-Newton teleskop. Så et skift mellem de to teleskoptyper var rigtig besværlig. Og endnu værre, så passede det lånte stativhoved ikke 100% til benene. Så linseteleskopet sad ikke stabilt monteret, som med den gamle Polaris montering – kort sagt det så rystede teleskopet temmelig meget når jeg fokuserede eller flyttede på det.

Højt på ATM-listen var derfor at få lavet et nyt stativhoved, som passer 100% til benene og som tillader at jeg nemt flytter GPD2 montering fra det ene stativ til det andet. Og dermed også nemt skifter mellem de to teleskoptyper.

Projektet startede i starten af december, før der gik jul i det hele. Det første punkt på listen var at save træet ud. Jeg brugte 15 mm birkekrydsfiner, fordi det er et stabilt og stift materiale og så ser det godt ud.

Overgangsstykkerne til benene, skal dog være 33 mm tykke, så de blev limet op, af to stykker birkekrydsfiner med en 3 mm aluminiumsplade i mellem.

Træstykkerne til det nye stativhoved. Overgangsstykkerne er stakken bagerst. Birkefineret er allerede limet sammen med aluminiumspladerne.

Før jul var status, en lille stak råt udskåret trædele. Delene manglede at blive tilpasset og samlet.

D. 29. december, havde jeg endelig tid til at forsætte projektet. Og jeg startede med at tilpasse overgangsstykkerne.

Da overgangsstykkerne var et kompositmateriale af træ og aluminium, havde jeg kun værktøj til den hårde metode tilrådighed – manuelt arbejde! Startede med grovfilen, skiftede så til metalfilen og sluttede af med rystepudseren og sandpapir til slutfinishen.

Det tog sin tid, men det endte med at se sk…. godt ud.

Overgangsstykkerne får med grovfilen! De tre overgangsstykker er holdt sammen med en tvinge så de kan files ned til at være plane og lige højde.

Efter at have boret hullerne til benene, præcis samme sted i alle overgangstykker, og tjekket at de vitterligt passede på benene, var det tid til at samle alle delene, hvilket jeg gjorde med 8 mm dyvler og PU-lim.

Efter at alle trædelene var samlet og givet deres slutfinish, var det tid til metaldelene. Det vil sige en pind, som skal bruges ved finjustering af monteringen mod nord. Og så en M10-gevindstang til at fastgøre monteringen til stativhovedet med.

Både justeringspinden og gevindstangen er i messing, et materiale som er dejligt nemt at arbejde med. Pinden blev skåret ud af en Ø:8 mm rundstang og limet fast i et hul jeg havde boret i stativhovedet, vel at mærke efter at have dobbelt tjekket at det var det rigtige sted jeg borede!

Gevindstangen var lidt mere omfattende, da jeg ville have et håndtag til at skrue gevindstangen fast i GPD2 monteringen med, inden den endelig fastspænding, som sker med en vingemøtrik i stål. Håndtaget lavede jeg af to stykker Ø:8 mm rundstang, som blev forsynet med et indvendigt M6-gevind. Stykkerne blev samlet med et stykke M6-gevindstang gennem et hul jeg havde boret i M10-gevindstangen.

Det nye stativhoved er færdig og samlet med benene.

Den 1. januar fik jeg lavet den sidste finish og synes selv at resultatet er blevet ganske godt.

En ting er at stativhovedet ser godt ud, det vigtigste er dog hvordan den fungere i praktisk. Og utrolig nok klarede det op allerede samme aften så jeg fik lejlighed til at teste stativhovedet under stjernerne.

Og stativhovedet fungerer rigtig godt. Det er nemt og hurtigt at montere GPD2 monteringen på. Og så er det stabilt. Når jeg fokuserer eller givet et let tap på teleskoprøret, så dør rystelserne ud i løbet af 1-2 sekunder, hvilket er ganske godt for et transportabelt stativ.

Nå, men det der bare skulle være en test af stativhovedet, endte faktisk med at blive et par ganske fornøjelige timer under stjernerne.

Test af stativhovedet under stjernerne. Jeg opdagede ret hurtig at håndtaget til at skrue M10-gevindstangen fast med, fungerer fint som holder til en rød pandelampe. Så kan jeg nemt finde rundt mellem okularerne i stativbakken.

Hvor især Jupiter med Den store røde plet på central medianen gjorde indtryk. Men også flere farverige dobbeltstjerner, blandt andet Eta Perseus og WZ Cassiopeia gjorde sig virkelig godt i det gamle teleskop.

Glæder mig allerede til næste gang jeg skal ud med linseteleskopet.