Zodiakallys…. prøv at udtal ordet for dig selv, smag lidt på det. Det virker eksotisk og fremmedartet ik’?
Lysfænomenet som ordet dækker over er da også eksotisk og fremmedartet. Stor nok til at du nemt overser det. Svag nok til at du ikke kan se det fra byerne, men skal en tur på landet. Altid til stede, men dog bedre på nogle årstider end andre.
Måden hvorpå zodiakallyset opstår er da også lidt eksotisk, da lyset består af sollys som er reflekteret i alt det fine støv der svæver rundt det samme plan som planeterne og de fleste asteroider og kometer bevæger sig rundt i – Det plan som vi fra Jorden ser som ekliptika eller zodiak. Heraf kommer navnet zodiakallys, fordi lyset ser ud til at være begrænset til et område på himmel omkring zodiak eller dyrekredsen.
Støvet som giver os zodiakallyset er meget fint, fra 0,01 til 0,3 mm i diameter. Støvpartiklerne stammer fra kometer som kaster en masse vand og støv af sig, når de passere tæt forbi solen og så asteroider der bliver ramt af små og store meteorer der slår endnu finere støv af asteroiderne.
Hvis du bor i troperne, vil du kunne se zodiakallyset hver aften året rundt. Men nu bor vi i Danmark og her afhænger udsynet til zodiakallyset af årstiden.
Om foråret står ekliptika i en stejl vinkel på horisont om aften. Så da er zodiakallyset stadig fri af disen ved horisonten, når det er blevet helt mørkt. Omvendt så ligger ekliptika ret fladt med horisonten om morgen, så zodiakallyset når knap nok at komme op over disen, før daggryet melder sig i øst. Så en forårsmorgen vil du næppe kunne se zodiakallyset, selvom at det er der.
Om sommeren drukner det svage lys fra zodiakallyset, i de lyse nætter.
Efteråret er det stik modsat foråret. Ekliptika ligger ret fladt med horisonten om aftenen, så da vil der ikke være noget at se. Om morgen står ekliptika i en stejl vinkel med horisonten og er nem at se. Eneste – men – Du skal tidligt op!
Vinteren er lidt en overgang mellem efterår og forår. Så først på vinteren er det forsat om morgen du skal kigge, mens sidst på vinteren er det bedst om aftenen.
Derfor er den bedste sæson for at se zodiakallyset, fra medio februar til udgangen af april. I hvert fald for os som ikke kan komme op om morgen!
Se zodiakallyset
Zodiakallyset er stort. Det eneste lysfænomen som er større på nattehimlen er Mælkevejen. Alene størrelsen af zodiakallyset kan snyde en til at tænke at det er den sidste glød af solnedgangen man står og kigger på.
Den nemmeste måde at omgå den tvivl på, er ved at vente med at kigge til 2 – 2½ timer efter solnedgang. På det tidspunkt er astronomisk tusmørke ophørt og den sidste glød på vesthorisonten efter solnedgangen vil være slukket. Så det du ser er zodiakallyset.
Et andet trick som kan hjælpe, er ved at bevæge dit syn fra syd over vest til nord og tilbage igen, alt i mens du lægger mærke til hvor lys eller mørk himlen er. Så vil zodiakallyset også ”poppe” frem.
Det lys du skal kigge efter, er lige så klar eller svag om du vil, som Vintermælkevejen, der står højt på sydhimlen, når du går ud 2 – 2½ timer efter solnedgang.
Meget vigtigt for din succes med at se zodiakallyset er at vælge en aften, hvor månen ikke er fremme eller kun er få dage gammel, så den ikke genere. De bedste perioder i 2013 er fra d. 1. marts til 12. eller 13. marts og så igen fra d. 30. marts til 12. eller 13. april.
Og så er der lige det med lysforureningen! Find et sted at kigge fra, nogle kilometer vest for den nærmeste større by og hvor der er minimalt med andre større byer mod vest. Det f.eks. være ved en vestvendt kyst. Sådanne steder vil der ikke være en lyskuppel fra en by til at genere dit udsyn til zodiakallyset.
Når du har gjort alt dette arbejde, med at vælge tidspunkt og sted, så burde du have en god chance for at se det eksotiske og fremmedartet zodiakallys.
God fornøjelse!