Tid for at spotte Zodiakallyset

Så er vi igen på den tid af året, hvor det er nemmest at spotte zodiakallyset om aftenen.

For at se zodiakallyset skal du finde et udsigtspunkt med frit udsyn mod vest. Da zodiakallyset nemt drukner i lyset fra byerne, må der heller ikke være nogen større byer i denne retning. Nogle af de bedste udsigtspunkter er derfor ved vestvendte kyster, hvor der ikke er nogle lyskilder i mange kilometers afstand mod vest.

Zodiakallyset forsvinder også nemt i månelyset. Hvis du vil spotte zodiakallyset skal månen derfor være væk fra aftenhimlen. Og hvis den er på aftenhimlen, så kun som et tyndt månesegl ikke mere end 3-4 dage efter nymåne.

Her i foråret 2014 er de bedste månefri perioder derfor:

21. februar til 3. marts og

19. marts til 3. april.

Du kan læse mere om at spotte zodiakallyset her: Sæson for zodiakallyset

 

Lysbroen – Ringen sluttes

Efter at jeg have “afsluttet” mit Uranus-projekt d. 24. november. Blev jeg ude med prismekikkerten, det var jo en skøn aften. Fik tiden til at gå med at observere forskellige galakser og åbne stjernehobe med prismekikkerten og det blotte øje.

På et tidspunkt mens jeg nu sad og filosoferede over hvad jeg nu skulle se på, bemærkede jeg et tåget og meget svagt lysbånd. Lysbåndet startede lige under M45 og forsatte over mod Uranus, som faktisk var placeret midt på båndet. Det er løgn!! Kan det passe!?! Røg der gennem mit hoved. Sidder jeg og kigger på lysbroen. Et lysfænomen forbeholdt de absolut klareste og mørkeste steder på Jorden!!

Flyttede min liggestol til en ny placering, så lysbåndet kom fri af højspændingsledningerne, det kunne jo være et synsbedrag, som følge af øjne der arbejder på grænsen af deres formåen, og de svage mørke skygger fra højspændingsledningerne. Fik sat liggestolen op direkte under højspændingsledningerne, så var de væk fra synsfeltet. Lysbåndet var der endnu! Kunne det være airglow? Næppe, for det var tydelig afgrænset mod syd og nord, og forløb perfekt med ekliptika. Så måtte det være rigtig!

Min skitse af lysbroen som jeg så den d. 24. november. Lysbroen var svag og meget lav kontrast. På skitse er også mine noter om Lysbroens placering mellem stjernerne og afgrænsninger.

Noterede mig at lysbåndet havde følgende forløb.

Lysbroen startede lige under M45, som Gegenscheinet befandt sig et par grader østfor (Note: Gegenscheinet var ikke påfaldende tydelig). Båndet forløb dernæst langs ekliptika, mellem Vædderen og de to nordligste stjerne i Cetus’s (Hvalfisken) hoved. Forsatte imellem de to stjerne Eta og Omi i Pisces (Fiskene) og ramte dernæst Uranus. Herefter gled lysbroen over i lysforureningen fra byerne vest for mig (Hjelm, Stubbekøbing og Nykøbing F.).

Lysbroen var 5-7 grader bredt.

Hold da op. Det havde jeg ikke lige regnet med at se. Klokken var nu lidt i 22 og næste dag var en arbejdsdag, så sengen kaldte. Men inden jeg gik i seng var der tid til at lave skitsen ovenfor af lysbroens forløb mellem stjernerne.

Om lysbroen

Et sjældent dansk foto af lysbroen. På billedet ses to lysende bånd. Båndet til højre i billedet er Mælkevejen, mens det strukturløse bånd til venstre i billedet er lysbroen. Billedet er taget ved den jyske vestkyst af Jesper Grønne i foråret 2013. For at fjerne den smule lysforureningen der er, selv ude ved Vestkysten, har Jesper anvendet et kamera med et indbygget lysforureningsfilter. Fotograf: Jesper Grønne.

Andre steder på denne blog har jeg beskrevet mine observationer af Zodiakallyset og Gegenschein. Begge lysfænomener skyldes fint støv i solsystemet, som reflektere solens lys. Det fine støv i solsystemet giver anledning til et tredje lysfænomen, Lysbroen. Lysbroen ser ud til at forbinde Zodiakallyset med Gegenschein. Og det er et meget lyssvagt fænomen.

Fordi Lysbroen er så svagt lysende kræves meget klar luft og et observationssted med minimal eller ingen lysforurening for at se det. På grund af den omsiggribende lysforurening vi mennesker omgiver os med, er Lysbroen derfor i dag forbeholdt de steder, hvor professionelle observatorier er placeret og så de små lommer her og der, hvor vi stadig har den naturlige mørke nat.

Det er derfor tankevækkende at Lysbroen blev opdaget og beskrevet af en dansk astronom som observerede blandt andet fra Als!

Historisk

Opdagelse og den første beskrivelse af lysbroen blev gjort af den dansk astronom Theodor J. C. A. Brorsen, født og opvokset i Nordborg på Als.

Den original tekst fra Astronomische Nachriechten Nr. 998, hvor T. J. C. A. Brorsen beskriver lysbroen, for første gang.

I starten af 1850’erne lavede T. J. C. A. Brorsen omfattende observationer af zodiakallyset og Gegenschein. I forbindelse med disse observationer bemærkede han den svage lysbro mellem Gegenscheinet og zodiakallyset. Hans observationer blev gjort fra Als i Sønderjylland og Senftberg i Bøhmen (Zamberk, Tjekkiet i dag).

Både Gegenschein og Lysbroen blev navngivet af T. J. C. A. Brorsen.

I dag er det sjældent at høre om Lysbroen, ja også Gegenschein og Zodiakallys høre man sjældent om. Men selvom at der er blevet meget, meget færre steder i Danmark, Europa, ja endog på verdensplan, hvor du kan se fænomenerne fra. Så er det altså stadig muligt at se lysfænomenerne fra det land som T. J. C. A. Brorsen så dem fra første gang.

Du kan læse mere om Lysbroen (hedder Zodiacal band på engelsk), Gegenschein og Zodiakallys her: www.atoptics.co.uk eller her på Wikipedia

 

Oplev Natten på Møn

Natten er fantastisk. Især hvis du kan opleve den fra et sted uden lys- og støjforurening.

Hvis du er regelmæssig gæst på min blog vil du sikkert have bemærket min begejstring for den mønske nat. Med god grund, for den mønske nattehimmel er tæt på den naturlige mørke nattehimmel; et stykke natur som er forsvundet fra eller truet i størstedelen af Danmark.

Mælkevejen, et overvældende og smukt syn over Møn om efteråret.

Nu er det så blevet muligt at bestille forskellige oplevelsespakker til natten på Møn. Det gør du via denne hjemmeside www.oplevnatten.dk

Min andel af de seks pakker, som tilbydes p.t., er Mælkevejen.

Mælkevejspakken er en guidet tur rundt på årstidens stjernehimmel. Den guidet tur foregår dels med det blotte øje, prismekikkert og teleskop.

Før vi kaster os ud i at observere med teleskopet vil jeg bruge tid på at udpege de forskellige stjernebilleder, som er synlig den pågældende aften. Og helt afhængigt af årstiden, vil jeg udpege andre spændende objekter som er synlige. Det kan være planeter, Mælkevejen, Andromedagalaksen (det fjernest objekt vi kan se uden teleskop), Zodiakallys og meget meget andet.

Undervejs i turen med det blotte øje vil jeg supplere med en prismekikkert (håndkikkert), så vi kan få et klarere blik på Andromedagalaksen, Oriontågen eller andre klare objekter der gør sig godt i en håndkikkert.

Fra Møn, er Zodiakallysets store lyskegle ikke til at overse i februar og marts.

Efter den guidet tur, med kun prismekikkert til hjælp, vil vi dykke ned i detaljerne med det store teleskop. Med teleskopet bliver der pludselig mange detaljer synlig på planeterne, f.eks. Saturns ringe og skybælter på Jupiter. Mange af stjernerne på himlen bliver til farverige dobbeltstjerner, der lyser som små ædelsten. Og døde stjerner vil hænge som tågede røgringe eller æbleskrog mellem de andre stjerner.

Er månen fremme vil dens bjergkæder og tusindtal af kratere være et imponerende syn at “svæve henover” i teleskopet. Er månefasen rigtig, vil vi gøre et forsøg på at spotte nogle af de steder hvor amerikanerne landede med deres Apollo-missioner tilbage i 1969-1972. Og nej, vi kan ikke se landingsmodulerne eller flagene 🙂

Mere info om overnatningssteder, priser, bookning osv. finder du på www.oplevnatten.dk