Stjerner om dagen

I går var jeg tidlig hjemme, da jeg havde et møde på Møn. Det gav mig lejlighed til at forberede mig lidt til Kulinarisk Rosenfeldt, ved at sætte teleskopet op fra “scratch” og finde Venus ved hjælp af teleskopmonteringens kredse. Præcis som jeg gjorde i lørdags.

Venus var hurtigt fundet. Så det tegner godt for Kulinarisk Rosenfeldt på søndag!

Efter at have fundet Venus brugte jeg en time eller to på at kigge efter de svage skystrukturer som jeg havde spottet i lørdags. En sjælden gang i mellem holdt lufturoen en pause og i de få splitsekunder lykkes det mig at spotte skystrukturerne igen.

En skitse af Arcturus, som set i mit 80 mm Vixen teleskop ved 120x. Jeg fandt Arcturus i går d. 28. august kl. 17.25 cirka 2 timer, 50 minutter før solnedgangen.

Efter at have stirret på en masse lufturo i over en time, trængte jeg til at se noget andet. F.eks. en stjerne. Ja du kan faktisk se de klare stjerner om dagen!

Det sværeste ved at se stjerner om dagen er at finde dem! Stjernernes lys er normalt overvældet af lyset fra den blå himmel, men ved at kigge efter de klareste stjerner og bruge relativ høj forstørrelse, er det faktisk muligt at se nogle stjerner, selv midt på dagen.

Nå, men den klarste stjerne som stod belejligt højt på himmelen i går eftermiddag, var Arcturus i Bootes – Bjørnevogteren.

Efter at have fundet Arcturus’s koordinater startede jeg ud ved solen. Indstillede kredsene på monteringen og svingede teleskopet over på Arcturus’s koordinater – Ingenting. Søgte lidt rundt, men fandt ikke noget.

Tilbage til solen og starte forfra. Svingede teleskopet over hvor Arcturus skulle være og Bingo! Der ved 48x forstørrelse var en lille gullig bleg stjerne på en lyseblå himmel.

Efter at have skiftet til en højere forstørrelse på 120x, stod Arcturus klar og tydelig gullig-orange i okularet på en blå himmelbaggrund. Et smuk og spøjst syn! Jeg kunne se den første diffraktionsring ved 120x, synligheden af ringen varierede dog meget sammen med lufturoen.

En herlig oplevelse at se en stjerne om dagen, som jeg kan anbefale andre at prøve.

 

P.S. Arcturus er den klare gullig-orange stjerne du kan se på vesthimlen her i august og september, ca. 1½ time efter solnedgang.

 

Venus om dagen

Astronomisk Forening for Sydsjælland (AFFS) deltager i år på Kulinarisk Rosenfeldt. Her vil vi blandt andet fortælle om årstiderne. Om solens betydning for de produkter vi ellers finder på Kulinarisk Rosenfeldt og så vil vi selvfølgelig vise solen frem.

Så jeg var i dag ude og teste mit gamle Vixen teleskop med soludstyret, så jeg er klar til søndag d. 1. september, når Kulinarisk Rosenfeldt løber af stablen. Udstyret til solobservation fungerede perfekt, så gæsterne skal nok få et godt kig på solen.

Venus med svage skybånd ved polerne. Jeg observede med mit gamle 80 mm f:15 Vixen teleskop med 133x forstørrelse.

Men kun at se på solen kan være lidt trivielt. Så mens jeg stod og kiggede på solen, så slog tanken mig, at AFFS også kunne vise Venus frem. Planeten er meget klar og kan nemt ses om dagen. Når altså den er fundet! Venus står i disse måneder i godt stykke øst for solen, så den er ikke bare lige at finde. Men efter at have gravet koordinaterne frem for både solen og Venus lykkes det ret hurtigt at finde Venus ved hjælp af kredsene på teleskopet.

Venus, som lignede en lillebitte udgave af månen i aftagende, så kanongodt ud på den blå himmel. Så jeg endte faktisk med at sidde og stirre på den lille hvid måneformet plet i lang tid.

Måske længere tid end godt er, i hvert fald, kunne jeg skimte nogle ufattelige lavkontrast skybånd på Venuses ellers ensartet hvide skydække. Det har jeg aldrig set før og jeg var da også i tvivl om det jeg så var virkelig. Men uanset hvordan jeg kikkede gennem teleskopet, så var der den svage antydning af nogle skybånd omkring begge poler.

Det er bestemt ikke hverdagskost at se så lavkontrast objekter, men jeg ikke ikke den eneste som har set dem. Her er en tegning fra starten af august, der også viser nogle mørke områder ved Venuses poler. Så jeg er ikke den eneste person som ser ”syner”.

Desværre vil skybåndene næppe være synlige for gæsterne, som besøger AFFS til Kulinarisk Rosenfeldt. Da skybåndende kræver fred og ro og tid at skimte. Men Venuses fine halvmåne vil helt sikkert være tydelig for alle om besøger os.

Så søndag d. 1. september skal nok blive en god og spændende dag.

 

Mellemtid for Perseiderne

Tak for jeres kommentar med beskrivelser af alle de stjerneskud I har set på jeres ture ude under stjernerne. Det er herligt at høre, at det har været klaret vejr rundt om i Danmark. Og I har set en masse stjerneskud 🙂

Jeg har ikke selv været heldig med vejret de sidste to aftener. Skyer og byger har huseret over Møn mellem kl. 23 og midnat. Og da arbejdet kalder næste dag er jeg gået i seng ved midnatstid. Jeg har dog bemærket at modernatur, med hendes underfundige humor, lader det klare op i løbet af natten!

Nå, men hvordan ser det egentlig ud for Perseiderne? Et tjek på IMO’s hjemmeside og livegraf viser at Perseiderne indtil nu har levet op til forventningerne, med et maksimum i nat. Et maksimum som med en ZHR på 111 var lidt højere end gennemsnittet på 100, som jeg brugte, da jeg lavede tabellen i Perseiderne 2013.

ZHR live graf

IMO live graf, opdateres hvert 15. minut med nye data. Klik på billedet for at komme til IMO's hjemmeside.

Hvis Perseiderne følger forventningerne, så vil stjerneskudssværmen nu klinge af og omkring d. 25. august vil der være så langt i mellem de enkelt stjerneskud fra Perseiderne, at stjerneskudssværmen officielt vil være over for i år.

Næste “større” stjerneskudssværm i kalenderen er Draconiderne den 8. oktober. Dem kan du læse mere om her Se et stjerneskud II – Sværmene