Komet ISON – Opdatering

Komet ISON er nu forvandlet til en tåget sky af spredt støv, så der bliver ikke noget at se på hverken morgen eller aften himmel.

Lige en frisk opdatering her d. 30. november lidt i kl. 23.

Nu kan vi vist godt erklære komet ISON for død!

På de seneste billeder fra SOHO-satellitten er kometen forvandlet til en tåget spøgelse af dens tidligere “jeg”. Støvet som overlevede turen tæt forbi solen er nu ved at være spredt at det er usandsynligt at der bliver noget at se – Desværre!

Komet ISON med sine to støvhaler, som den så ud for 1½ døgn siden d. 29. november.

….og dog!!

Der kommer noget tilsyne i "kl. 10". Klik på billede for at downloaded film.

Fik lige downloaded lidt flere billeder fra SOHO, og der ser ud til at komme noget ud på den “anden” side! Så det var alt for tidligt at varsle ISON død i mit forrige indlæg 🙂

Om det er en bunke grus, brokker eller det overhovedet kan vise sig som en komet igen, må tiden vise os. Men spændende er det!

Download filmen og hold øje med “kl. 10”, der kommer noget til syne på de sidste to billeder.

Og nedenfor et billede ca. 45 minutter senere, det ser lovende ud 🙂

Komet ISON ses på vej gennem solens korona. I position "kl. 10".

Hmmm…. gad vide om den er helt pist væk?

Støvet fra ISON hænger tilbage. Klik på billedet for at download og se film.

Jeg har lige kigget på de sidste satellitbilleder og NASA TV, det ser desværre ud til at komet ISON smuldrede og fordampede inden den nåede til perhelionpassagen. Så der bliver vist ingen spektakulær julekomet i år. Pokkers!

Billedet til højre viser støvet fra ISON som hænger tilbage. Hvis du klikker på billeder åbner du en Windows Media-film, sammesat af SOHO billeder, fra de sidste fire timer af ISON’s “liv”.

Kometer er notoriske uberegnelige så måske er der en lille, meget forsvindende ufattelig lille chance for at nogle brokker er sluppet igennem mødet med solen. Men det får vi at se inden for det næste døgn.

Okay, jeg ævler og klynger mig til et desperat græsstrå af håb i den sidste sætning. For det sgu’ lidt surt at se kometen smuldre mindre end to timer før perhelionpassagen.

Måske er der håbe se …Og dog!!