Husk Lyriderne!

Husk at stjerneskudssværmen Lyriderne har maksimum natten mellem 2. påskedag og tirsdag d. 22. Sværmen er dog allerede så småt ved at komme i gang, så du kan godt vælge at kigge en af de andre nætter her i påsken. Det passer nok også bedre med arbejdet!

Med op til 18 stjerneskud pr. time fra de bedste steder så er Lyriderne ikke en af de rigeste stjerneskudssværme, men det er den første større sværm efter godt fire måneder med små og fattige sværme. Hvor mange stjerneskud du ser, vil afhænge af mange ting, men hvor lysforurenet din nattehimmel er har stor betydning for mængden af stjerneskud. Du kan få et godt bud på antallet af stjerneskud du kan se her: Se et stjerneskud II – Sværmene

Du observere bedst Lyriderne efter midnat, hvor radianten er begyndt at vinde højde på østhimlen. Stjerneskuddene vil komme over hele stjernehimlen, se forklaring her. Men skal jeg anbefale en retning, så vil det være, at du ikke kigger mod øst, men fikser dit blik et godt stykke (45 grader) oppe på syd-, vest- eller nordhimlen. Fordi radianten er på østhimlen vil der være lidt færre stjerneskud at se på denne del af himlen. Så derfor denne anbefaling.

Månen vil genere lidt, hvis du er ude i påskedagene. Men natten mellem lørdag og søndag vil give en månefri time mellem midnat og kl. 1. Natten mellem påskedag og 2. påskedag vil have to månefri timer mellem midnat og kl. 2.

Så de næste nætter er det med at slæbe liggestolen frem og læne hovedet tilbage!

God fornøjelse!

 

 

Et par lyrider

Natten mellem lørdag og søndag var vejret skønt. Jeg var selv ude i det fra kl. 23.30 til omkring kl. 02.30 for at tælle stjerneskud fra stjerneskudssværmen lyriderne. Tællingen ville jeg senere indberette til IMO, så de også vil have glæde af min nat under stjernerne.

Den første halve time gik med at finde liggestolen frem, sætte kameraet op et sted med lidt forgrund, mørketilvænning og så memorering af hvor klare 4 stjerner af 0., 2., 3., og 4. størrelsesklasse egentlig er. Det bruger jeg efterfølgende til vurdering af hvor klare de stjerneskud jeg ser er. Udover hvor mange stjerneskud jeg har set fra de forskellige stjerneskudssværme, så vil IMO også gerne vide hvor klare stjerneskuddene var. Det kan de bruge til at vurdere fordelingen af partiklerne i stjerneskudssværmer, om partiklerne er overvejende store eller små. Hvilket efterfølgende kan sige noget om sværmens alder.

Nå, men kl. 00.00 startede mit første observationsinterval. Intervallet slæbte sig afsted frem til kl. 01, hvor det sluttede med to stjerneskud logget. En lyride og en anden fra Antihelios strømmen.

Den anden lyride jeg så, lykkes det mig også at fotografere. Selvom at det er svagt på billedet var stjerneskuddet klarere i virkeligheden.

Efter en kort pause, startede jeg næste observationsinterval kl. 01.10. Kl. 01.45 var der ikke sket en sk#¤% og jeg var klar til at stoppe og gå ind i seng. Kameraet var dog ikke klar endnu, det tog stadig billeder da jeg forsøgte at slæbe afsted med det. Så jeg besluttede mig for at observere 15-20 minutter mere, så kameraet kunne blive færdig med billedserien.

Jeg nåede lige at sætte mig i liggestolen igen, da en lyride faldt og et par minutter senere blev den fuldt at to sporadiske stjerneskud.

Så da jeg gik ind i seng omkring kl. 02.30 havde jeg i alt logget, to stjerneskud fra lyriderne, et stjerneskud fra antihelios strømmen og to sporadiske stjerneskud.

Det kan godt kaldes en mager høst. Men med en klar måne på sydvesthimlen og endnu 1½ døgn til lyriderne skulle toppe, var det et forventeligt resultat. Så jeg er godt tilfreds, og resultatet er nu indberettet til IMO og de er helt sikkert også tilfredse med at få nogle observation ind til deres store database.