Venus og Jupiter

I søndags d. 28. passerede Venus og Jupiter tæt forbi hinanden på himlen. Tættest (ca. 4 buemintter) var de på hinanden kl. 00.30 CEST, men set fra Danmark, var de forlængst gået ned på det tidspunkt. Fra Danmark var det bedst kig lørdag d. 27. frem til de to planeter gik ned omkring kl. 20.50.

Digital skitse af Venus og Jupiter blandt Cirrusskyer, d. 27. august ca. kl. 20:15. Venus er den hvide prik til venstre og Jupiter den mere uldne blågrå plet til højre. Observationen skete med et zenitprisme, så højre/venstre er byttet om i forhold til uden teleskop.

Digital skitse af Venus og Jupiter blandt Cirrusskyer, d. 27. august ca. kl. 20:15. Venus er den hvide prik til venstre og Jupiter den mere uldne blågrå plet til højre. Observationen skete med et zenitprisme, så højre/venstre er byttet om i forhold til uden teleskop.

Jeg var i sommerhus ved Storebælt, men havde dog taget et lille teleskop og et solidt fotostativ med. Lørdag oprandt med flot blå himmel, dog om eftermiddagen med nogle spredte lammeskyer. Omkring kl. 16.50, efter at aftensmaden, der skulle blive til grydestegte and, var sat over, fandt jeg Venus som en “klar” hvid “stjerne” på den blå himmel blandt lammeskyer. Jupiter er meget svagere og den var da også kun at se som et svagt blågråt “spøgelse” af sig selv. Frem til kl. 20.25 fulgte jeg Venus og Jupiter, mens de to langsomt krøb tættere på hinanden og Jorden drejede planeterne langt ned på vesthimlen.

Aftenen var iøvrigt magisk, med havblik og krystalklart sigt til skibene på Storebælt og Fynsværkets skorsten, 50 km borte.

Skitsen er som jeg husker at de to planeter så ud ca. kl. 20.15, hvor de var 6 grader over horisont og orangefarvede cirrusskyer blandede sig i synsfeltet. På det tidspunkt var afstanden mellem Venus og Jupiter 11-12 bueminutter.

 

Planetdanse på morgenhimlen

Venus lyser skyerne op over Østmøn, d. 19. oktober. Jupiter og Mars er de to klare stjerner mellem skyerne i retningen "kl. 7" fra Venus.

Venus lyser skyerne op over Østmøn, d. 19. oktober. Jupiter og Mars er de to klare stjerner mellem skyerne i retningen “kl. 7” fra Venus.

I de kommende uger er der en god grund til at stå tidligt op, f.eks. kl. 5. De tre klare planeter Venus, Jupiter og Mars opfører en flot planetdans på østhimlen, når Venus passere forbi de to andre.

Det bedste tidspunkt på morgen til at kigge, er fra kl. 5.30 til 6.15 sommertid, da er morgendæmring så småt i gang og vil give lidt farve på himlen. Kl. 5 sommertid, hvor det stadig er mørkt, er den strålende Venus meget imponerende! Planetdansen opføres på østhimlen.

Husk efter d. 25. at trække en time fra de angivne tider, for da er vi gået over til vintertid.

Dansen er allerede i gang, for Mars passerede tæt forbi Jupiter i dagene 17-18. oktober, men da var der et solidt skydække som forhindrede enhver udsyn til planeterne.

I de kommende dage vil planeterne stå på en linje, mens Venus indhenter de to andre planeter. Den 26. oktober passere Venus en grad syd for Jupiter. Den 26. er også den morgen hvor planetsamlingen er tættest, med alle tre planeter indenfor 3½ grad. Det er tæt nok sammen til at de alle kan være i synsfeltet på en håndkikkert på en gang!

Efter d. 26. vil samlingen stå tæt samme i en flad trekant frem til udgangen af oktober. D. 31. oktober er afstanden mellem Venus og Jupiter så stor, at oplevelsen af at se en gruppering går lidt fløjten. Men Venus har endnu ikke indhente Mars, det sker først d. 3. november, hvor Venus passere Mars i en afstand på 41 bueminutter eller lidt under 1½ fuldmånediameter. Husk at sammenlign de to planeters farve!

Lidt andre fakta

Både Venus og Jupiter er så klare at du kan følge planeter  med det blotte øje til kort før solopgang . Faktisk kan du også se Venus efter solopgang. Venus er så klar at planeten er i stand til at kaste en skygge.

Stjerner om dagen

I går var jeg tidlig hjemme, da jeg havde et møde på Møn. Det gav mig lejlighed til at forberede mig lidt til Kulinarisk Rosenfeldt, ved at sætte teleskopet op fra “scratch” og finde Venus ved hjælp af teleskopmonteringens kredse. Præcis som jeg gjorde i lørdags.

Venus var hurtigt fundet. Så det tegner godt for Kulinarisk Rosenfeldt på søndag!

Efter at have fundet Venus brugte jeg en time eller to på at kigge efter de svage skystrukturer som jeg havde spottet i lørdags. En sjælden gang i mellem holdt lufturoen en pause og i de få splitsekunder lykkes det mig at spotte skystrukturerne igen.

En skitse af Arcturus, som set i mit 80 mm Vixen teleskop ved 120x. Jeg fandt Arcturus i går d. 28. august kl. 17.25 cirka 2 timer, 50 minutter før solnedgangen.

Efter at have stirret på en masse lufturo i over en time, trængte jeg til at se noget andet. F.eks. en stjerne. Ja du kan faktisk se de klare stjerner om dagen!

Det sværeste ved at se stjerner om dagen er at finde dem! Stjernernes lys er normalt overvældet af lyset fra den blå himmel, men ved at kigge efter de klareste stjerner og bruge relativ høj forstørrelse, er det faktisk muligt at se nogle stjerner, selv midt på dagen.

Nå, men den klarste stjerne som stod belejligt højt på himmelen i går eftermiddag, var Arcturus i Bootes – Bjørnevogteren.

Efter at have fundet Arcturus’s koordinater startede jeg ud ved solen. Indstillede kredsene på monteringen og svingede teleskopet over på Arcturus’s koordinater – Ingenting. Søgte lidt rundt, men fandt ikke noget.

Tilbage til solen og starte forfra. Svingede teleskopet over hvor Arcturus skulle være og Bingo! Der ved 48x forstørrelse var en lille gullig bleg stjerne på en lyseblå himmel.

Efter at have skiftet til en højere forstørrelse på 120x, stod Arcturus klar og tydelig gullig-orange i okularet på en blå himmelbaggrund. Et smuk og spøjst syn! Jeg kunne se den første diffraktionsring ved 120x, synligheden af ringen varierede dog meget sammen med lufturoen.

En herlig oplevelse at se en stjerne om dagen, som jeg kan anbefale andre at prøve.

 

P.S. Arcturus er den klare gullig-orange stjerne du kan se på vesthimlen her i august og september, ca. 1½ time efter solnedgang.