Efter at jeg have “afsluttet” mit Uranus-projekt d. 24. november. Blev jeg ude med prismekikkerten, det var jo en skøn aften. Fik tiden til at gå med at observere forskellige galakser og åbne stjernehobe med prismekikkerten og det blotte øje.

På et tidspunkt mens jeg nu sad og filosoferede over hvad jeg nu skulle se på, bemærkede jeg et tåget og meget svagt lysbånd. Lysbåndet startede lige under M45 og forsatte over mod Uranus, som faktisk var placeret midt på båndet. Det er løgn!! Kan det passe!?! Røg der gennem mit hoved. Sidder jeg og kigger på lysbroen. Et lysfænomen forbeholdt de absolut klareste og mørkeste steder på Jorden!!

Flyttede min liggestol til en ny placering, så lysbåndet kom fri af højspændingsledningerne, det kunne jo være et synsbedrag, som følge af øjne der arbejder på grænsen af deres formåen, og de svage mørke skygger fra højspændingsledningerne. Fik sat liggestolen op direkte under højspændingsledningerne, så var de væk fra synsfeltet. Lysbåndet var der endnu! Kunne det være airglow? Næppe, for det var tydelig afgrænset mod syd og nord, og forløb perfekt med ekliptika. Så måtte det være rigtig!

Min skitse af lysbroen som jeg så den d. 24. november. Lysbroen var svag og meget lav kontrast. På skitse er også mine noter om Lysbroens placering mellem stjernerne og afgrænsninger.

Noterede mig at lysbåndet havde følgende forløb.

Lysbroen startede lige under M45, som Gegenscheinet befandt sig et par grader østfor (Note: Gegenscheinet var ikke påfaldende tydelig). Båndet forløb dernæst langs ekliptika, mellem Vædderen og de to nordligste stjerne i Cetus’s (Hvalfisken) hoved. Forsatte imellem de to stjerne Eta og Omi i Pisces (Fiskene) og ramte dernæst Uranus. Herefter gled lysbroen over i lysforureningen fra byerne vest for mig (Hjelm, Stubbekøbing og Nykøbing F.).

Lysbroen var 5-7 grader bredt.

Hold da op. Det havde jeg ikke lige regnet med at se. Klokken var nu lidt i 22 og næste dag var en arbejdsdag, så sengen kaldte. Men inden jeg gik i seng var der tid til at lave skitsen ovenfor af lysbroens forløb mellem stjernerne.

Om lysbroen

Et sjældent dansk foto af lysbroen. På billedet ses to lysende bånd. Båndet til højre i billedet er Mælkevejen, mens det strukturløse bånd til venstre i billedet er lysbroen. Billedet er taget ved den jyske vestkyst af Jesper Grønne i foråret 2013. For at fjerne den smule lysforureningen der er, selv ude ved Vestkysten, har Jesper anvendet et kamera med et indbygget lysforureningsfilter. Fotograf: Jesper Grønne.

Andre steder på denne blog har jeg beskrevet mine observationer af Zodiakallyset og Gegenschein. Begge lysfænomener skyldes fint støv i solsystemet, som reflektere solens lys. Det fine støv i solsystemet giver anledning til et tredje lysfænomen, Lysbroen. Lysbroen ser ud til at forbinde Zodiakallyset med Gegenschein. Og det er et meget lyssvagt fænomen.

Fordi Lysbroen er så svagt lysende kræves meget klar luft og et observationssted med minimal eller ingen lysforurening for at se det. På grund af den omsiggribende lysforurening vi mennesker omgiver os med, er Lysbroen derfor i dag forbeholdt de steder, hvor professionelle observatorier er placeret og så de små lommer her og der, hvor vi stadig har den naturlige mørke nat.

Det er derfor tankevækkende at Lysbroen blev opdaget og beskrevet af en dansk astronom som observerede blandt andet fra Als!

Historisk

Opdagelse og den første beskrivelse af lysbroen blev gjort af den dansk astronom Theodor J. C. A. Brorsen, født og opvokset i Nordborg på Als.

Den original tekst fra Astronomische Nachriechten Nr. 998, hvor T. J. C. A. Brorsen beskriver lysbroen, for første gang.

I starten af 1850’erne lavede T. J. C. A. Brorsen omfattende observationer af zodiakallyset og Gegenschein. I forbindelse med disse observationer bemærkede han den svage lysbro mellem Gegenscheinet og zodiakallyset. Hans observationer blev gjort fra Als i Sønderjylland og Senftberg i Bøhmen (Zamberk, Tjekkiet i dag).

Både Gegenschein og Lysbroen blev navngivet af T. J. C. A. Brorsen.

I dag er det sjældent at høre om Lysbroen, ja også Gegenschein og Zodiakallys høre man sjældent om. Men selvom at der er blevet meget, meget færre steder i Danmark, Europa, ja endog på verdensplan, hvor du kan se fænomenerne fra. Så er det altså stadig muligt at se lysfænomenerne fra det land som T. J. C. A. Brorsen så dem fra første gang.

Du kan læse mere om Lysbroen (hedder Zodiacal band på engelsk), Gegenschein og Zodiakallys her: www.atoptics.co.uk eller her på Wikipedia