Kategoriarkiv: Lysforurening

Lysforurening – Måske har du ikke hørt udtrykket før, men den er god nok. Lyset forurener!

Vores byer og hjem er nu så oplyset, så vi mange steder ikke længere kan se Mælkevejen og de svage stjerner. Hvilket gør at vi efterhånden mister kontakten til den del af naturen. En del af naturen som vi hylder i alverdens sange og digte. Og som kan være overvældende i sin skønhed.

Lysforureningen har mange andre negative konsekvenser som jeg efterhånden vil afdække i denne kategori.

Sov i mørke

Udgivet den af

Okay, hvorfor skal vi bevare nattemørket? Mørket er jo alligevel kun til besvær!

Muligvis er mørket til besvær! Men det er naturligt og selv om at mennesket nu, i 134 år med elektriske lys, har øvet sig på at omstille sin indre døgnrytme til at følge det døgn som vi selv diktere med vores oplyste nætter. Så er og bliver vi ”blot” dyr med en døgnrytme indkodet gennem millioner af års udvikling! En udvikling som er sket og forsat sker på en jordklode hvor døgnet veksler mellem en lys dag med høj andel af blåt lys fra den blå himmel og en mørk nat, som kun til tider er oplyst af en måne. Overgangen mellem den mørke nat og den lyse dag er siden tidernes morgen blevet varslet med solopgangens og solnedgangens rødlige lys.

Denne vekslen mellem blåt, rødt, mørke, rødt og igen blåt lys ligger dybt indkodet i vores hjerner som den naturlige sekvens af lys. En sekvens som er med til at styrer hormonproduktionen i vores hjerner.

I vores moderne oplyste verden med fladskærme overalt, lys i hele hjemmet og gadelys, ser sekvensen af lys noget anderledes ud. Mere i retning af blåt, blåt, blå/mørkegrå, rødt og blåt lys eller skrevet med andre ord; Dagslys, PC/TV/stuebelysning, TV/udendørsbelysning, solopgang, dagslys. Det er jo ikke ligefrem den sekvens som hjernen er indkodet med! Og det betyder da også at vores hormonproduktion bliver ændret. Ændringer som har konsekvenser for vores helbred.

Indenfor de sidste 25-27 år, men specielt indenfor de sidste 10 år, har forskningen i sammenhængen mellem lys om natten og forskellige livsstilssygdomme, taget fart. Og de sammenhænge som bliver afdækket er overraskende og skræmmende. Indtil nu så er der afdækket mulige sammenhænge mellem lys om natten og følgende livsstilssygdomme:

• Tab af produktion (på grund af søvnproblemer)
• Søvnproblemer
• Prostatakræft
• Brystkræft
• Diabetes
• Angst
• Depression
• Overvægt

Der er derfor god grund til at skrue ned for dit, mit og samfundets forbrug af lys om aften og natten!

Noget så simpelt som at slukke tidligere for PC’en eller TV’et om aften, så hjernen får nogle timer uden skærmens blå lys, kan være med til at forbedre din søvn. Og ved at slukke/skrue ned for vores udendørsbelysning er vi med til at gøre natmiljøet mørkere. Så vores hjerner kan få det mørke som hjernen har brug for hver nat. Hvilket betyder at vores kroppe kan fungere optimalt om dagen og vi lever længere.

Du kan læse meget mere om nødvendigheden af nattemørket, hvordan det blå lys påvirker os og finde links til de videnskabelige undersøgelser på denne hjemmeside Sleep in the Dark

 

P.S. Synes du også at det er vigtigt at få en god nattesøvn? Så del denne side med dine venner på facebook, twitter eller et tredje sted.

Møns klint i et nyt lys

Udgivet den af

Er du klar over, at København og Malmø har så stort et spild af lys, at de to byer lyser Møns klint op. Og det med en afstand på 75-80 km i luftlinje mellem de to byer og klinten!

Det er da tankevækkende!

Hvordan havner alt det lys nede på klinten? Tja, det skyldes at meget af det lys som vi bader vores huse og gader i, rammer ved siden af og forsætter ud i verdensrummet (eller til Møns klint) uden at gøre nytte.

De to billeder er fra en tur jeg tog ud til klinten i marts 2010, mens der stadig var spredte sneklatter rundt om. Jeps, der er steder som saltbilen ikke når frem til.

Møns klint i lyset fra København og Malmø. Kameraet var indstillet i dagslys, som giver kunstlys (gadelamper, glødelamper o.l.) en brun/orange farve.

Møns klint, her var kameraets farvebalance ændret til glødelampe, som korrigere fra kunstlys brun/orange farve.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Normalt er sne hvid eller en nuance af grå, hvis jeg ikke eksponere billedet nok.

I billedet til venstre var hvidbalancen på kameraet indstillet til dagslys og jeg havde forventet at det svage stjernelys *) ville give et mørkt billede med en nogenlunde okay farvebalance. Farvebalancen kan på ingen måde siges at være nogenlunde okay, hele klinten er jo badet i et gyseligt orange skær, hvor sneen på ingen måde er hvid eller grå.

Da jeg tog billedet til højre, havde jeg stillet farvebalancen til glødelampe / tungsten. Denne indstilling er beregnet til anvendelse i kunstlys, primært med glødelamper, men indstillingen virker også på mange af vores sparepærer. Denne indstilling korrigere den orange farve og sneen er nu meget tæt på hvid / grå. Nattehimlen bliver også mere midnatsblå med denne indstilling, hvilket giver lidt ekstra natstemning.

Nå, men de to billeder viser med alt tydelighed, at klinten er lyst op med kunstlys. Og de eneste lyskilder som kan ses fra denne del af klinten er København og Malmø. Så lyset kommer herfra.

Suk, man skal ikke tænke på alt det kul, gas, biomasse og vind som bruges til at holde gang i dette overforbrug af lys.

 

*) stjernerne er “bare” sole som er meget, meget langt væk, og den samlede farvebalance for alle stjerner er tæt på den farvebalance som solen giver.

Første SQM-måling – Avnø Naturcenter

Udgivet den af

I mandags, d. 12. november, havde vi AFFS’s månedlige møde på Avnø Naturcenter. Et møde med et godt foredrag af Bjarne om CCD’ens historie, udvikling og funktioner. Op til mødet havde jeg i den nyhedsmail, hvori jeg annoncerede mødet, været så uforsigtig at skrive, at ved klart vejr vil vi observere efter foredraget. At skrive sådan noget er en sikker bøn om skyer! Men utrolig nok var det klart i mandags, om end med høj luftfugtighed!!

Så jeg benyttede mig af lejligheden til at lave den første SQM-måling af nattehimlen over Avnø, som jeg annoncerede her Hvor mørk er de mørkeste steder. Målingen gav en himmel på 21,35 mag/arcsec^2. Hvilket er ganske godt. Men ikke helt så godt som de 21,43 mag/arcsec^2 jeg målte, da jeg nåede hjem til min baghave på Møn en time senere.

Grunden til at Avnø ikke var bedre i mandags, skal nok søges i at en af ”naboerne” knap 2 km borte, havde tændt den helt STORE udendørslampe. Hvilket gav et akut tilfælde af lysforurening over Avnø og det sydvestlige hjørne af Svinø!! Af ren nysgerrighed kørte jeg forbi stedet på vej hjem, men kunne ikke se andet end en stor villa, ved siden af alt lyset. Resten var skjult bag buske/træer. Så jeg ved ikke om det var ridebanen, deres græsplæne eller en byggeplads der var oplyst på denne groteske måde.

Lysforurening over Svinø og Avnø, set fra tårnet. Bemærk Karlsvognen lige over lyset. Normalt er det lyskuplen over Næstved du kan se i denne retning. Men d. 12. november var lyskuplen druknet i lyset fra en villa, et par kilometer fra Avnø Naturcenter. Aftenens høje luftfugtighed er med til at forstærke effekten af lysforureningen.

Hvad tænker de mennesker dog på? Det er jo et lysende klart tilfælde af energi- og pengespild at lyse himlen og Avnø op på den måde!

Det skal siges, at det er første gang, at jeg oplever så voldsom en kilde til lysforurening tæt på Avnø, og jeg går stærkt ud fra at det var et tilfælde at det var tændt så “sent” i mandags.

Så kan man jo spørge om lyset ødelagde nattehimlen over Avnø Naturcenter? Det er lidt svært at svare på da, mine øjne ikke var ordentlig mørketilvænnet, men mine erfaringer fra min baghave. Siger mig at Mælkevejen vil begynde at lide skade. Den vil stadig være rigtig flot, men de fine og svage strukturer der gør Mælkevejen rigtig imponerende, vil begynde at drukne i det ekstra lys. Nordhimlen var i hvert fald ødelagt og det nordlys som der måske var synlig mandag aften, ville være druknet i lyset.

Så brug udendørslyset med omtanke! Og sørg for at rette lyset derhen hvor der er brug for det. Der er ingen grund til at forsøge at lyse stjernerne op!