Kategoriarkiv: De mørkeste steder

Som Yin og Yan.

Uden lysforurening ville det ikke være nødvendigt med en kategori som hedder De mørkeste steder! Men nu er det sådan at størstedelen af Danmark og Europas befolkning bor steder med så meget lysforurening, så Mælkevejen er et ukendt fænomen, så derfor en kategori dedikeret til de mørkeste steder.

Første SQM-måling – Avnø Naturcenter

Udgivet den af

I mandags, d. 12. november, havde vi AFFS’s månedlige møde på Avnø Naturcenter. Et møde med et godt foredrag af Bjarne om CCD’ens historie, udvikling og funktioner. Op til mødet havde jeg i den nyhedsmail, hvori jeg annoncerede mødet, været så uforsigtig at skrive, at ved klart vejr vil vi observere efter foredraget. At skrive sådan noget er en sikker bøn om skyer! Men utrolig nok var det klart i mandags, om end med høj luftfugtighed!!

Så jeg benyttede mig af lejligheden til at lave den første SQM-måling af nattehimlen over Avnø, som jeg annoncerede her Hvor mørk er de mørkeste steder. Målingen gav en himmel på 21,35 mag/arcsec^2. Hvilket er ganske godt. Men ikke helt så godt som de 21,43 mag/arcsec^2 jeg målte, da jeg nåede hjem til min baghave på Møn en time senere.

Grunden til at Avnø ikke var bedre i mandags, skal nok søges i at en af ”naboerne” knap 2 km borte, havde tændt den helt STORE udendørslampe. Hvilket gav et akut tilfælde af lysforurening over Avnø og det sydvestlige hjørne af Svinø!! Af ren nysgerrighed kørte jeg forbi stedet på vej hjem, men kunne ikke se andet end en stor villa, ved siden af alt lyset. Resten var skjult bag buske/træer. Så jeg ved ikke om det var ridebanen, deres græsplæne eller en byggeplads der var oplyst på denne groteske måde.

Lysforurening over Svinø og Avnø, set fra tårnet. Bemærk Karlsvognen lige over lyset. Normalt er det lyskuplen over Næstved du kan se i denne retning. Men d. 12. november var lyskuplen druknet i lyset fra en villa, et par kilometer fra Avnø Naturcenter. Aftenens høje luftfugtighed er med til at forstærke effekten af lysforureningen.

Hvad tænker de mennesker dog på? Det er jo et lysende klart tilfælde af energi- og pengespild at lyse himlen og Avnø op på den måde!

Det skal siges, at det er første gang, at jeg oplever så voldsom en kilde til lysforurening tæt på Avnø, og jeg går stærkt ud fra at det var et tilfælde at det var tændt så “sent” i mandags.

Så kan man jo spørge om lyset ødelagde nattehimlen over Avnø Naturcenter? Det er lidt svært at svare på da, mine øjne ikke var ordentlig mørketilvænnet, men mine erfaringer fra min baghave. Siger mig at Mælkevejen vil begynde at lide skade. Den vil stadig være rigtig flot, men de fine og svage strukturer der gør Mælkevejen rigtig imponerende, vil begynde at drukne i det ekstra lys. Nordhimlen var i hvert fald ødelagt og det nordlys som der måske var synlig mandag aften, ville være druknet i lyset.

Så brug udendørslyset med omtanke! Og sørg for at rette lyset derhen hvor der er brug for det. Der er ingen grund til at forsøge at lyse stjernerne op!

Hvor mørk er de mørkeste steder?

Udgivet den af

I et andet indlæg har jeg udnævnt tre steder her i området til de mørkeste steder i Sydsjælland og Møn. Ja jeg vil nok end da strække mig så langt, så jeg vil påstå at de er de mørkeste steder øst for Storebælt og vest for Bornholm. Det er noget af en påstand!

Men kan påstanden underbygges, så den bliver mere troværdig? Og er de små differencer, mellem en næsten uberørt og en uberørt mørk nattehimmel ikke lige meget?

For at starte med det sidste spørgsmål, så er det korte svar – Nej, det er ikke lige meget.

Et lidt mere uddybende svar. Så er flere af de lysfænomener som vi kan se på en uberørt mørk nattehimmel, af lav lysstyrke, på grænsen til det usynlige. Er himlen en brøkdel af en anelse lysere end den naturlige mørke tilstand, så bliver kontrasten mellem lysfænomenet og nattehimlen lavere. Resultatet er at vi enten ikke kan se lysfænomenet eller også er kontrasten så lav, så glansen – så at sige – går af lysfænomenet og det bliver en ”nå oplevelse” som kun de virkelig interesserede synes er spændende.

Så det der gør forskellen mellem de mørkeste steder er kontrasten på nattehimlen. Og her tæller nogle få tiendedele mag/arcsec.^2 rigtig meget.

Og det er også de få tiendedele mag/arcsec.^2 som gør forskellen mellem en flot Mælkevej og overvældende flot Mælkevej.

Hvor mørk kan nattehimlen blive?

Den uberørte nattehimle er ikke kulsort, som man måske kunne forvente. Grundet flere naturlige lysfænomener. En af de væsentligste lysfænomener er airglow. Luften højt oppe i atmosfæren så at sige gløder og giver sit bidrag til baggrundslyset. Der kan også være nordlys, blot så svagt så vi ikke ser de sædvanlige lysende bånd. Udenfor Jordens atmosfære, er der en masse støv i solsystemet som reflekterer en lille smule sollys tilbage i Jordens retning. Et fjerde fænomen, hvis bidrag nok er lille, men derfor skal den da ikke ignoreres, er at stjernelyset bliver spredt i atmosfæren, ligesom spredt sollys giver os vores blå daghimmel.

Så alt i alt giver de naturlig fænomener en himmelbaggrund som set fra en bjergtop, har en lysstyrke på 22 mag/arcsec.^2, med lidt naturlige variationer.

Nu ligger Danmark i havniveau, så vi kan nok aldrig opnå den perfekte uberørte nattehimmel, men jo tættere vi kan komme, jo bedre.

Tilbage til mit spørgsmål

Nu er det vist på tide at begynde at svare på det første spørgsmål om min påstand kan underbygges, så den bliver mere troværdig.

Jeg vil starte med at præsenteret et udsnit at et kort, som nogle venlige italienske forskere har lavet og lagt ud på internettet. Deres hjemmeside er her http://www.lightpollution.it/dmsp/totbri.html.

Kortet er baseret på billeder af Jorden natside, taget med DMSP satellitterne. Satellitbillederne giver data om byernes placering, størrelse og lysstyrke. Dette data har forskerne brugt i en model som beregner hvordan lyset fra byerne spredes i atmosfæren. Resultatet er et kort som viser hvor lys nattehimlen er over et givet sted.

Så mørk er nattehimlen over Danmark. Credit: P. Cinzano, F. Falchi (University of Padova), C. D. Elvidge (NOAA National Geophysical Data Center, Boulder). Copyright Royal Astronomical Society. Reproduced from the Monthly Notices of the RAS by permission of Blackwell Science.

Den hvid farve på kortet viser steder hvor nattehimlen er mørkere end 21,5 mag/arcsec.^2, altså næsten uberørt eller helt uberørt nattehimmel. Den grønne farve er mellem 21 og 21,5 mag/arcsec.^2 og den mørke grønne mellem 20,5 og 21 mag/arcsec.^2. Orange og røde farver er håbløst lysforurenet områder, ingen Mælkevej synlig herfra.

Kigger vi på Avnø, Nyord og Jydelejet, markeret med blå cirkler på kortet. Så er Avnø og Nyord begge inde i det grønne område som er næsten uberørt nattehimmel, mens nattehimlen over Jydeleje eller i det hele taget hele Østmøn, er uberørt nattehimmel.

Men hvor stor forskellen er mellem de tre steder, er stadig ikke entydigt besvaret. Det kan være at Avnø er 21,48 og Nyord er 21,49, mens Jydelejer kan klare 21,51 mag/arcsec.^2. Så fint er kortet ikke differentieret, så det spørgsmål kan besvares.

Og så, langt om længe, er jeg vist endelig nået frem til det der er formålet med dette indlæg, som efterhånden har taget en lang og snørklet omvej.

Hvor mørkt er der de tre steder, her må jeg ud under nattehimlen og lave målinger. Målingerne laver jeg med et Sky Quality Meter – L (SQM-L), der er det eneste lysmåler på markedet, der kan måle det svage lys der kommer fra nattehimlen og dermed kan differentier mellem de tre steder.

Indtil videre har jeg øvet mig hjemme i haven, og her er gennemsnittet for tre nætter i august 21,5 mag/arcsec.^2. Altså på grænsen til uberørt nattehimmel. Og da jeg bor ca. 3 km fra Stege, så ved jeg at Nyord og Jydelejet bør være mørkere. Men hvor meget mørkere? Det finder jeg ud af i løbet af det næste årstid, hvor jeg har tænkt mig at lave måleserier for de tre steder, Avnø, Nyord og Jydelejet.

Kravene til målingerne bliver at Månen ikke må være fremme. At astronomisk tusmørke skal være overstået. Og så skal det naturligvis være skyfrit.  

Efterhånden som jeg kommer i gang med serierne vil jeg lægge resultaterne ud her på bloggen.

Kommentar og spørgsmål er meget velkomne.