Har du nogensinde tænkt på. At set fra et sted, uden lysforurening, så er skyer i natten sorte huller i stjernevrimlen?
Kategoriarkiv: Under stjernerne – Uden kikkert
88 stjerneskud
Græshopper der spiller i natten, lyden af naboen længere nede af vejen, der tager afsked med aftenens gæster og den fjerne brusen af Østersøen dønninger der slår ind mod Møns strand. Alt i mens Persiderne trækker lysende spor på nattehimlen. Sådan kan en skøn august nat være under stjernerne.
Så er det jo dejligt at det lige netop var den nat at Tosseper og jeg havde valgt at se Persiderne i.
Tosseper holdt ikke ud mere end 20-30 minutter, så mistede han tålmodigheden og gik på musejagt i stedet. Jeg var ude i alt tre timer og så i den periode 88 stjerneskud, hvor de 69 var Persider og de andre 19 var sporadisk.
De 88 stjerneskud noterede jeg behørigt ned, for senere at indberette til IMO. Så indgår min hyggeaften under stjernerne i IMO’s store database. En database som videnskabsfolk trækker på og anvender til at øge vores viden om fordelingen af stjerneskud i solsystemet.
Udover de 88 stjerneskud, som jeg noterede ned, så jeg også adskille andre stjerneskud mens jeg holdt pause. Så i alt så jeg vel 100 eller mere stjerneskud på de tre timer.
Fantastisk nat.
Endnu et mysterie falder…
Som jeg beskrev i mit indlæg Sølvstriber i den lyse nat, så var der stadig en del uafklarede spørgsmål omkring lysende natskyer.
Nu er et af spørgsmålene så tilsyneladende blevet besvaret af NASA’s AIM mission. Det er spørgsmålet om hvordan de kondensationskerner (link til DMI) som alle skyer skal bruge for at dannes, når så højt oppe. Endvidere viser det sig at skyerne også har en forbindelse til de klimaforandringer som vi er vidne til her på Jorden.
Du kan læse deres nyhedsmeddelelse her: Meteor Smoke Makes Strange Clouds


