Geminider i månelys

Månen genere Geminierne med sit lys i år. Månen går ned kl. 5.15, hvilket giver en mørk time mellem kl. 5.15 og 6.15. Tabellen gælder for natten 13. til 14. december. Farvekoden for dit observationssted finder du på kortet nedenfor.
Find din farvekode på dette kort. Farvekoden bruger du i tabellen. Credit: P. Cinzano, F. Falchi (University of Padova), C. D. Elvidge (NOAA National Geophysical Data Center, Boulder). Copyright Royal Astronomical Society. Reproduced from the Monthly Notices of the RAS by permission of Blackwell Science.

Stjerneskudssværmen Geminiderne topper lørdag d. 14. december om morgen. Derfor er det natten mellem d. 13. og 14. december at du vil se flest stjerneskud fra Geminiderne.

Desværre er Månen kun tre døgn fra fuldmåne, så den vil give en masse lys på nattehimlen. Lys som vil genere udsigten til Geminiderne. Månens lys vil svare til at vi har en landsdækkende lysforurening med farvekode gul på kortet – Iøvrigt en skræmmende tanke!!

Det betyder, at uanset om du bor på landet eller i udkanten af en by, så kan du forvente at se maksimalt 16 stjerneskud pr. time om aftenen. Antal stjerneskud pr. time vil stige frem til midnat, hvor antallet vil stabiliserer sig på 27 stjerneskud pr. time. Et antal som er stabilt frem til Månen går ned kl. 5.15 Efter månenedgangen vil antallet af stjerneskud stige markant i timen mellem kl. 5.15 og 6.15. Efter kl. 6.15 begynder daggryet at gøre sig gældende på østhimlen. 

Bor du inden i byen, hvor lysforureningen altid svarer til farvekode gul eller værre, vil Månens lys ikke genere og du kan forvente at se det antal stjernskud du i forvejen vil kunne have set.

Geminiderne er aktive i perioden 7-17. december og derfor kan du også gå ud og observere dagene før og efter. Dog giver det ikke så meget mening at kigge i dagene efter d. 14., da Månen er endnu tættere på fuldmånen og derfor vil genere endnu mere. Samtidig med at stjerneskudsværmen er aftagende.

Bedre vil det være at kigge natten mellem d. 12. og 13. december. Fordi Geminiderne denne nat stadig er et døgn fra maksimum kan du ikke forvente at se det antal som tabellen angiver, men nærmere det halve. Den største forskel vil være at månen går ned kl. 4 og der derfor vil være to timer med mørke inden daggryet bryder frem.

God fornøjelse!

 

 

Tauriderne, novembers bedste stjerneskudssværm

Den bedste stjerneskudssværm i november går normalt for at være Leoniderne, som har maksimum d. 17. november. Sådan er det ikke i år, for d. 17. er det også fuldmåne!

Lidt usædvanligt, er det derfor en at de mindre aktive og næsten ukendte stjerneskudssværme som levere det bedste show her i november måned.

Antallet af stjerneskud afhænger i høj grad af hvor lysforurenet det er det sted du observere fra. Så find farvekoden for dit observationssted på dette kort og brug farvekoden i de efterfølgende tabeller. Klik på kortet for at se det i en større udgave. Credit: P. Cinzano, F. Falchi (University of Padova), C. D. Elvidge (NOAA National Geophysical Data Center, Boulder). Copyright Royal Astronomical Society. Reproduced from the Monthly Notices of the RAS by permission of Blackwell Science.

Tauriderne kaldes sværmen som leverer showet. Du skal dog ikke forvente at se himlen oplyst af et utal af stjerneskud. Er du så heldig, at bo et sted i Danmark med minimal lysforurening, så kan du forvente at se 3-4 taurider i løbet af en timen.

Tauriderne har maksimum d. 12., men maksimummet er nærmest konstant over flere døgn. Så du kan rolig gå ud i weekenden d. 2.-3. november og forvente at se omkring 3-4 Taurider trække deres lysende spor henover himlen hver time. Efter d. 9. november er månen tiltaget så meget, så den begynder at genere.

Tauriderne 2013. Tabellen viser det antal stjernskud du kan forvente at se, afhængig af graden af lysforurening over dit observationssted.

Hvornår på aftenen skal du kigge? Allerede omkring kl. 20 kan du se de første Taurider, men radianten står på det tidspunkt lavt på østhimlen, så du kan ikke forvente at se det antal Taurider i timen som tabellen lover. Det antal vil du først kunne se, når radianten står højeste på himlen, hvilket er i tidsrummet kl. 23 til 02.

Ligesom med alle andre stjerneskudssværme er der ikke noget krav om hvor på himlen du skal se. Men der er andre krav, som forbedrer din chancer for at se et stjernskud. Og det er de krav som gør forskellen på, om du ser det antal som tabellen fortæller at du kan se eller ej. Kravene er beskrevet i denne artikel Se et stjerneskud I

Fordi Tauriderne har så lav aktivitet, så er sværmen følsom overfor lysforurening, hvilket også fremgår af tabellen.

Leoniderne 2013 med fuldmåne! Tabellen viser det antal stjernskud du kan forvente at se. Fuldmånen gør at vi i bedste fald, ser 1-2 stjerneskud i timen, uanset hvor vi bor i landet.

Til sammenligning, så har jeg også inkluderet tabellen for Leoniderne. Fuldmånen leverer d. 17. november en himmel som er så lys, så det svarer til lysforureningen i mørke gul område. Det gør, at vi om morgen d. 17. maksimalt kan forvente at se 1-2 stjerneskud i timen fra Leoniderne.

Det er der vist ingen grund til at ødelægge sin nattesøvn for!

God fornøjelse med Tauriderne de næste 8-9 dage!

Mellemtid for Perseiderne

Tak for jeres kommentar med beskrivelser af alle de stjerneskud I har set på jeres ture ude under stjernerne. Det er herligt at høre, at det har været klaret vejr rundt om i Danmark. Og I har set en masse stjerneskud 🙂

Jeg har ikke selv været heldig med vejret de sidste to aftener. Skyer og byger har huseret over Møn mellem kl. 23 og midnat. Og da arbejdet kalder næste dag er jeg gået i seng ved midnatstid. Jeg har dog bemærket at modernatur, med hendes underfundige humor, lader det klare op i løbet af natten!

Nå, men hvordan ser det egentlig ud for Perseiderne? Et tjek på IMO’s hjemmeside og livegraf viser at Perseiderne indtil nu har levet op til forventningerne, med et maksimum i nat. Et maksimum som med en ZHR på 111 var lidt højere end gennemsnittet på 100, som jeg brugte, da jeg lavede tabellen i Perseiderne 2013.

ZHR live graf

IMO live graf, opdateres hvert 15. minut med nye data. Klik på billedet for at komme til IMO's hjemmeside.

Hvis Perseiderne følger forventningerne, så vil stjerneskudssværmen nu klinge af og omkring d. 25. august vil der være så langt i mellem de enkelt stjerneskud fra Perseiderne, at stjerneskudssværmen officielt vil være over for i år.

Næste “større” stjerneskudssværm i kalenderen er Draconiderne den 8. oktober. Dem kan du læse mere om her Se et stjerneskud II – Sværmene