Stille, stille nat

Det er efterhånden et stykke tid siden at jeg sidst har observeret med mit teleskop, mest fordi vejret har vist sig fra sin mere skyfyldte side i november. Nu traf det sig så heldigt at lørdag d. 8. december var skyfri. Så jeg benyttede mig straks af chance til at observere lidt med mit 15 cm-teleskop. Som blev sat op i et tyndt lag sne, bragende kulde og en helt fantastisk stille nat. Faktisk var det så koldt og stille, så jeg kunne høre højspændingsledningerne, der løber forbi ejendommen, stå og knirke og knage i kulden.

Endnu længere væk, ude over markerne, kunne jeg høre en natugle tude sit sædvanlige uh-hu. Og et eller andet sted ude mod Østmøn bjæffede en hund. Skønt med lidt stemningslyde.

Efter at teleskopet var sat op og justeret, svingede jeg det over på aftenes første objekt, Jupiter. Her havde Den Store Røde plet passeret central medianen af Jupiter en time før, så der måtte være noget at se. Og det var der! Hold da! Jupiters skive stod knivskarp i okularet og helt stille, næsten ingen lufturo til at sløre detaljerne. Og detaljer var der masser af, specielt nu hvor jeg havde fået repareret teleskopet, så det tegnede skarpt.

Okay, mængden af detaljer var ikke på Hubbel niveau. Ej heller sammenlignelig med det større teleskoper kan levere. Men i forhold til det slørede og kontrastløse billede som jeg var blevet vant til at teleskopet leverede, var det en markant forbedring.

Heldigvis, havde jeg taget tegnerekvisitterne med ud, da jeg havde planer om at øve mine evner med blyanten, papir på Jupiter. En af udfordringerne ved at tegne Jupiter er at man skal helst nå at tegne planetens skyformationer på 10 minutter, ellers har planeten drejet så meget så billedet har ændret sig. Så nu var der også et tidspres at tage højde for. Nå, men blyanten blev sat til papiret. Mens jeg sad og nussede med min tegning nåede natuglen at flyve langt mod øst, stadig tudende. Faktisk nussede jeg så længe så der gik 15 minutter før tegningen færdig. Måske ikke helt korrekt, men det gør ikke den store forskel på tegningen.

Skitse af Jupiter som set i mit 15 cm spejlteleskop ved 150x forstørrelse, d. 8. december 2012 kl 22.20. N, S, Ø og V referer til retningerne på himlen.

Tegningen jeg lavede ved teleskopet, rentegnede jeg senere, inddørs. Da skitsen ved teleskopet var blevet lidt for nusset.

Efter Jupiter havde jeg en ide om, at jeg ville se på lidt forskellige deep-sky objekter, men det blev ikke til noget, da teleskopets korrektorlinse allerede var rimmet til på det tidspunkt. Det gjorde at f.eks. Oriontågen, blot var en skygge af sig selv, uden den sædvanlig mængde strukturer.

I stedet nød jeg bare at være ude i natten. Suge lydindtrykkene fra natten til mig og holde øje med himlen, om der skulle være et stjerneskud eller to. Endte faktisk med at se et par stykker. Alt i mens de første cirrusskyer, som varslede den snestorm DMI havde lovet til søndagen, bevægede sig henover stjernehimmelen.

Skøn nat, selv om at det blev lidt kold til sidst.