Galaksejagt med en 10×50 håndkikkert

Jeg fandt tid til en kort tur under stjernehimlen i aftes. Udstyresmæssigt var det en simpel tur for jeg havde kun min 10×50 håndkikkert, stjernekortet Uranometria 2000.0 og en liggestol med ud.

En af håndkikkertens fordele er at de kan gribes på vejen ud og bruges mindre end 2 minutter senere, når du er nået udenfor. En anden fordel ved håndkikkerten er at du kan se utrolig meget i den!

Da jeg gik ud i aftes, havde jeg ikke nogen klar ide om hvad jeg ville se på. Så det blev noget med at kigge lidt her og der på himlen, indtil jeg begyndte at finde Messier galakser med min 10×50 håndkikkert. Med mit trofaste stjernekort, Uranometria 2000.0, som guide, hoppede jeg fra den ene Messier galakse til den næste blandt forårets stjernebilleder. Det blev til mange galakser og andre objekter.

Om alle de objekter jeg så var der ingen der var store og prangende, men de var alle tydeligt ikke stjerneformet og viste en lille skive med varierende former. Så selvom at 10×50 ikke lyder af meget, så kommer man langt med dette simple udstyr.

Nå, men her kommer listen med alle objekterne og tilhørende beskrivelse. Listen er lidt indforstået, så den kan du jo hoppe over J Blot du notere dig disse ord: En håndkikkert er basisudstyr for amatørastronomen. Og det er bedre at du som det første, starter med at købe en håndkikkert af god kvalitet, end at kaste en tilsvarende sum penge efter et teleskop!

Du kan finde billeder og mere info om hvert objekt på Wikipedia, her Messier-liste.

Listen:

M108, lille, men tydelig aflang i Ø-V retning.

M97, Ugletågen, en planetarisk tåge, ses som en svag rund skive.

M109, svag diffus skive, klods op af en 9 mag. Stjerne.

M51, klar og veldefineret. M51 er oval i N-S retning, skyldes dens nabo galakse der tydelig fornemmes som en bule i kanten af M51.

M101, klar, stor og rund. Har ikke et klart central område som M51.

M81, klar, stor og tydelig oval i NV-SØ retning.

M82, klar, ses som en aflang cigar nordfor M81.

M106, klar kerne med svagt lysende diffuse områder mod NNV og SSØ. Kernen virker rund og med de diffuse områder (spiralarmene) er M106 oval med forholdet 1:2.

M94, lille, men klar galakse. Rund.

M63, svag, diffus og lidt oval skive i Ø-V retning. I yderkanten af galaksen er der en stjerne af 9. mag.

M53, en kuglehob. M53 var klar med en tydelig rund skive.

NGC 5053, endnu en kuglehob, nabo til M53. Meget svag og diffus objekt, cirka samme diameter som M53. NGC 5053 mere fornemmes, som en uregelmæssighed i himlens baggrundslys, end som et egentlig objekt. Klart den vanskeligste objekt i aftes.

M64, klar og relativ stor galakse. Oval skive.

NGC 4725, endnu en galakse. Cirka samme størrelse som M64, men ikke så klar. Også oval.

NGC 4565, ”The Needle galaxy”, jeg så nu ikke galaksen som en nål. Kun kernen var synlig, hvilket overraskede mig. Kernen var lille og svag.

M105, svag lille og rund skive. Kan godt forveksles med en svag stjerne, men M105 har en lille skive.

M95, er tæt på M96 og M105. Ligner M105.

M96, er tæt på M95 og M105. Ligner M105.

M65, klar oval i N-S retning skive.

M66, klar, oval i NNV og SSØ retning. Virker større og klarere end M65.

NGC 3628, meget svag og diffus galakse. Aflang i Ø-V retning.

M3, klar kuglehob. Stor og rund. Kunne skimte en stjerne med det blotte øje på det rigtige sted, men det kan have været en stjerne af 6,2 magnitude kun 1/3 grad fra M3, at jeg så.

Nå ja, så var der også et par klare asteroider synlig. Vesta og Ceres. Begge asteroider befinder sig ca. 10 grader øst for Mars og var nemt fundet i håndkikkerten. Faktisk skulle Vesta allerede nu og de næste 4 uger kunne ses med det blotte øje. Jeg forsøgte ikke at spotte Vesta med det blotte øje i aften, dertil stod asteroiden for lavt på himlen. Men det skal prøves i de kommende uger.

Det blev til en lang liste, alt sammen set i løbet af en enkelt time fra et mørkt sted. Så jeg vil endnu en gang understrege, at du kommer rigtig langt med en simpel håndkikkert, bare den er i god kvalitet. Og så er en håndkikkert nemmere at transportere og opbevare end et stort teleskop.

P.S. Så to langsomme stjerneskud, flyve igennem synsfeltet af håndkikkerten, mens jeg kiggede på galakser. De var flotte. Og det var det enlige klare og langsomme stjerneskud jeg så med det blotte øje også!

Med det blotte øje og en prismekikkert

Du behøver ikke at investere i et teleskop for at kigge stjerner. Med det blotte øje og en almindelig prismekikkert kommer du rigtig, rigtig langt, især hvis du har adgang til en mørk nattehimmel. 

Nedenfor finder du en beretning fra november, som giver en ide om hvor meget du kan se fra et mørkt sted; med så lidt som dine øjne og en prismekikkert.

Den 25. november var det utrolig nok klart for anden aften i træk, det sker ikke så tit i november måned, men man kan jo være heldig.

Det blev lidt sent inden jeg slap ud under stjernerne. Igen “kun” med en prismekikkert som optisk hjælp.

Der var ikke nogle plan for aftenen, men planen udviklede sig som tiden gik.

Startede med et kig på M45 og M31, mens øjerne vænnede sig til mørket. Svingede dernæst over til M1, som ved 21-tiden stadig stod relativ lavt på himlen. Skulle lige tjekke om jeg kunne skelne den fra stjernerne i prismekikkerten. M1 var synlig som en lillebitte let diffus plet, ikke en stjerne, men tæt på. Så det kunne jeg godt.

Nu jeg var i det område kiggede jeg også på M37, som var en flot, meget rig, sværm af ganske svage stjerner, som lå på grænsen af det synlige i prismekikkerten. Flot, men ikke helt på højde med synet gennem et større wide-field teleskop. M36 var en kompakt sværm af svage stjerner, men dog klarere end stjernerne i M37. M36 virker næste fattig på stjerner i forhold til M37. M38 er helt anderledes igen. Lige så stor som M37 i udstrækning, men med lige så “klare” stjerner som M36. M38 har ganske mange stjerner, men slet ikke på højde med M37. M38 var derfor nem opløst i prismekikkerten.

Området i Tyren, som jeg observerede. De blå tåger omkring M45 er synlig på billedet og de mørk gas- og støvskyer som jeg "så" er tydelige på billedet. Klik på billedet for at se det i stor størrelse med nogle af de objekter jeg nævner i teksten markeret.

Nu jeg havde fundet hobene i prismekikkerten, så skulle jeg da også lige se om jeg kunne finde dem med det blotte øje. M37 var nemt fundet som en tåget plet. M38 var vanskelig, men jeg fandt den, som en ganske svag tåget plet. M36 fik jeg blandet sammen med nogle af de svage (6-7 mag. ) i området, så jeg blev aldrig sikker på at jeg så den med det blotte øje.

Nå, videre til M45 igen. Den er altså fantastisk smuk den hob! Nu var mine øjne godt mørketilvænnet, så der dukkede blå tåger op om alle fire stjerner i M45’s vognkasse. Huh! De fleste af de blå tåger affærdigede jeg som farvefejl i prismekikkerten, men tågen omkring Merope, var aflang og strakte sig ned mod SØ (himlen). Præcis som på billeder. Så måtte den tåge da være ægte og ikke en farvefejl. Har tidligere set tågen i min 80mm Vixen, men havde ikke forventet at den ville være synlig i en 10×50 prismekikkert! Fantastisk, så fik hoben lige en ekstra dimension.

Nu viste jeg ikke helt hvad jeg skulle kigge på / efter. Prøvede Califonia tågen. Men var ikke sikker på noget her. Rodede dernæst rundt i området med Taurus Molecular Clouds og endte ved stjernen 52 Taurus, som sammen med fire andre stjerner lå som en aflang ø midt i alt det mørke “tomhed”, absolut ingen stjerner. Men bevægede jeg synsfeltet et halvt synfelt (ca. 3 grader) væk fra 52 Tau, dukkede stjerneskyerne fra Mælkevejen op igen. Undtaget mod SØ her forsatte manglen på stjerner i endnu to fulde synsfelter, mens jeg krydsede henover B19. Det område brugte jeg lang tid på at udforske og skal helt sikkert tilbage og kigge igen. Utroligt at manglen på stjerner kan virke så fascinerende.

Således ladet op med nye synsindtryk var det på tide at vende næsen og de dybtfrosne fingre med husets varme igen.

Komet PanSTARRS – Første observation

Så fik jeg mit første kig på komet PanSTARRS.

Fordi vejrudsigten for Møn så fin ud for d. 12. marts, havde jeg taget min 10×56 håndkikkert og kamera med på arbejd. Bare for det tilfælde at det stadig skulle være klart når jeg kørte hjem fra arbejdet.

En meget tynd måne, hænger over Koster vig.

Klart var det og jeg skynde mig derfor hjem, mens solen sank ned mod Køge bugt motorvejens horisont. Møn, nåede jeg hjem til omkring kl. 18.20. Efter lidt overvejelser om hvor det ville være bedst at observere fra, endte jeg ved Koster Vig. Her fandt jeg et udmærket sted at parkerer og kl. 18.30 var jeg klar til at begynde min jagt på komet PanSTARRS.

Det første jeg fandt var dog en meget, meget tynd måne. Meget flot! Det var godt, for PanSTARRS skulle være lige i nærheden. Så jeg forsatte min jagt på kometen i nærheden af månen, men uden succes.

Omkring kl. 18.55 var mine fingre en masse stivfrosne og meget smertefulde pølser, så tanken om at stoppe jagten, Månen var jo forsvundet bag skyerne, var nærliggende. Men skulle lige have en sidste søgerunde med håndkikkert – Pling! Der stod kometen klar og tydelige i håndkikkertens felt!

Komet PanSTARRS, som kameraet så den, kl. 19.06. Kometen er den lille tågede og lidt aflange plet i midten lige over skyerne. Den så bedre ud i håndkikkerten - Det sværger jeg på!!

Kometen var noget længere væk fra Månen end jeg havde forventet. Men det var en fryd at finde den, så jeg dansede en lille spontan danse, som kun gæssene ude på isen i Koster vig så – Godt for det!

Nå, men kometen lignede… en komet. En klar og tydelige diffus kerne/koma, som var nem at se i håndkikkerten. Og en fin lille hale. Halen var vel omkring 15-20 bueminutter (ca. ½ månediameter) i længde. Ikke lang, men det sidste lys fra solnedgangen tog meget af halens længde og kometens WOW-effekt.

Fulgte kometen mens den dalede ned mod vesthorisonten og skyerne hastigt nærmede sig fra nord. Ca. 19.10, forsvandt PanSTARRS bag en sky lavt over horisonten. Det var så tegnet til mig, om at køre hjem og tø mine frosne pølsefingre op.

Udsnit af billedet ovenfor. Jeg har justeret lys og kontrast, så halen ses tydeligere. Billedet giver et fint indtryk af, hvordan kometen så ud i min håndkikkert.

 

Glæder mig til på fredag hvor PanSTARRS er lidt mere fri af solnedgangen og AFFS har vores Komet og stjernekig.