Sov i mørke

Okay, hvorfor skal vi bevare nattemørket? Mørket er jo alligevel kun til besvær!

Muligvis er mørket til besvær! Men det er naturligt og selv om at mennesket nu, i 134 år med elektriske lys, har øvet sig på at omstille sin indre døgnrytme til at følge det døgn som vi selv diktere med vores oplyste nætter. Så er og bliver vi ”blot” dyr med en døgnrytme indkodet gennem millioner af års udvikling! En udvikling som er sket og forsat sker på en jordklode hvor døgnet veksler mellem en lys dag med høj andel af blåt lys fra den blå himmel og en mørk nat, som kun til tider er oplyst af en måne. Overgangen mellem den mørke nat og den lyse dag er siden tidernes morgen blevet varslet med solopgangens og solnedgangens rødlige lys.

Denne vekslen mellem blåt, rødt, mørke, rødt og igen blåt lys ligger dybt indkodet i vores hjerner som den naturlige sekvens af lys. En sekvens som er med til at styrer hormonproduktionen i vores hjerner.

I vores moderne oplyste verden med fladskærme overalt, lys i hele hjemmet og gadelys, ser sekvensen af lys noget anderledes ud. Mere i retning af blåt, blåt, blå/mørkegrå, rødt og blåt lys eller skrevet med andre ord; Dagslys, PC/TV/stuebelysning, TV/udendørsbelysning, solopgang, dagslys. Det er jo ikke ligefrem den sekvens som hjernen er indkodet med! Og det betyder da også at vores hormonproduktion bliver ændret. Ændringer som har konsekvenser for vores helbred.

Indenfor de sidste 25-27 år, men specielt indenfor de sidste 10 år, har forskningen i sammenhængen mellem lys om natten og forskellige livsstilssygdomme, taget fart. Og de sammenhænge som bliver afdækket er overraskende og skræmmende. Indtil nu så er der afdækket mulige sammenhænge mellem lys om natten og følgende livsstilssygdomme:

• Tab af produktion (på grund af søvnproblemer)
• Søvnproblemer
• Prostatakræft
• Brystkræft
• Diabetes
• Angst
• Depression
• Overvægt

Der er derfor god grund til at skrue ned for dit, mit og samfundets forbrug af lys om aften og natten!

Noget så simpelt som at slukke tidligere for PC’en eller TV’et om aften, så hjernen får nogle timer uden skærmens blå lys, kan være med til at forbedre din søvn. Og ved at slukke/skrue ned for vores udendørsbelysning er vi med til at gøre natmiljøet mørkere. Så vores hjerner kan få det mørke som hjernen har brug for hver nat. Hvilket betyder at vores kroppe kan fungere optimalt om dagen og vi lever længere.

Du kan læse meget mere om nødvendigheden af nattemørket, hvordan det blå lys påvirker os og finde links til de videnskabelige undersøgelser på denne hjemmeside Sleep in the Dark

 

P.S. Synes du også at det er vigtigt at få en god nattesøvn? Så del denne side med dine venner på facebook, twitter eller et tredje sted.

Tid til at spotte lysende natskyer

Så er vi nået på den tid af året hvor de smukke lysende natskyer pryder nordhimlen i den lyse nat.

Lysende natskyer fra d. 9. juni 2014. Den største sky ses til højre i billedet (nordøst), men også midt i billedet (nord) er de sølvblå skyer at se.

Faktisk så blev de første lysende natskyer observeret fra Danmark for næsten tre uger siden. Jeg har dog ikke haft lejlighed til selv at kigge efter de flotte skyer førend i aftes d. 9. juni, hvor jeg omkring kl. 23.30 spottede en flot gruppe lysende natskyer mod nord og nordøst.

Du kan selv forsøge at spotte de smukke sølvblå skyer, i timerne mellem kl. 23 og 02, frem til starten af august. Skyerne er typisk synlig lavt på nordhimlen mellem nordvest og nordøst. Og de er genkendelig på deres stribede strukturer og den særegnet sølvblå eller elektriskblå farve.

Grunden til at skyerne “lyser” er, at de lysende natskyer befinder sig i 80-84 km højde hvor solen stadig kan belyse dem. Alle andre skyer befinder sig så lavt i atmosfæren, under 10 km højde, at solen ikke kan lyse dem op mellem kl. 23 og 02. De fremstår derfor mørke.

Hvad skyerne består af kan du læse om her: Meteor Smoke Makes Strange Clouds

 

 

 

Møn og Nyord har en skat

Møn og Nyord har en skat. En skat som vi alle måske er klar over, men endnu ikke har opdaget eller erkendt værdien af.

 Vores mørke nætter.

Hvordan kan en mørk nat være en skat? I vores moderne og evigt pulserende verden bruger vi mere og mere lys i natten. Gadelamper, pyntelamper i haven, pyntelamper på huset, kraftige lamper til at lyse gårdspladsen op med, mange af lamperne er med en uhensigtmæssig udformning, der sender lyset i alle retninger og i de seneste år er der også kommet stadig flere lysreklamer til. Alt i alt omgiver det moderne menneske sig med så meget lys, at det naturlige nattemørke i dag kun findes nogle få spredte steder i Danmark og Europa.

Kortet viser hvor lys er vores nattehimmel er, lodret over vores hoveder. De blå og grå farver indikerer en nattehimmel med begrænset lysforurening, tæt på naturligt mørke. Røde nuancer er håbløs lysforurenet nattehimmel. Det fremgår af kortet at Møn og Nyord er dækket af de blå nuancer, med en enkelt mørkegrøn plet over Stege. For at give lidt perspektiv på konsekvensen af lysforureningen, så har Mælkevejen allerede tabt noget af sin glans og detaljerigdom i områder som er dækket af lys grøn. I gule områder er Mælkevejen blot en "skygge" af den vi ser over Møn og Nyord. Kortkilde: David Lorenz, http://djlorenz.github.io/astronomy/lp2006/

På Møn og Nyord er vi så heldige at vi stadig finder en nat som er så mørk, at den kan kaldes naturlig mørk. Det er en skat som er utrolig skrøbelig og derfor er den værd at være stolt af og værne om!

Målet er Danmarks første internationale anerkendte Dark Sky Park / Samfund

Initiativet er nu taget til at arbejdet med at etablere Danmarks første internationale anerkendte Dark Sky Park / Samfund (Community) (IDSP/C) kan påbegyndes. Skudt i gang med en pressemeddelelse fra Vordingborg Kommune og allerede med opbakning fra flere lokale aktører.

Arbejdet er endnu i sin vorden og det er derfor for tidligt at sige noget præcist om hvordan IDSP/C vil påvirke vores hverdag, men et af kravene til at opnå status som IDSP/C er at have en Plan for belysningen i IDSP/C-området. Den plan skal vi nu i gang med at lave. Nogle helt generelle linjer til planen kan allerede nu siges:

  • Planen er ikke at slukke alt lyset på Møn og Nyord, så vi må gå rundt i mørke. Men udendørsbelysningen skal forbedres.
  • Udendørslamper skal være af en type som sender lyset derhen hvor lyset skal anvendes, på jorden. Ikke op i himlen eller over til naboen.
  • Lyskilderne må ikke være overdrevent kraftige.

Detaljerne kommer frem efterhånden som vi får arbejdet med dem og når frem til brugbare løsninger.

Hvad er der at vinde ved at ændre vores udendørsbelysning?

Ved at bruge lysarmaturer som sender alt lyset derhen hvor det skal bruges, går lyset og dermed energien ikke tabt ved at blive sendt til himmels eller over til naboen. Vi vil derfor kunne erstatte lyskilden med en mindre kraftig lyskilde og dermed spare energi og penge.

Det er blandt andet udsynet til den flotte Mælkevej som skal bevares over Møn og Nyord.

Jeg er ikke sikker på at vi alle vil opnå en mærkbar økonomisk besparelse, ved at skifte en lyskilde til en anden med et lavere energiforbrug. Jeg er dog sikker på at vi alle vil opleve at vores udendørsbelysning bliver bedre, fordi vi ikke længere bliver blændet af lyskilden.

En tredje gevinst ved at skifte til ”nattevenlige” lysarmature er signalværdien. Ved at skifte til korrekte lysarmaturer sender du et signal om; At du ikke bruger unødvendigt energi (miljøbevidst). At du er bevidst om at naturen og mennesket har behov for cyklussen mellem den mørke nat og den lyse dag. At du giver trækfugle mulighed for at hvile i mørke, så de kan være klar til det videre træk syd- eller nordpå. At du ikke generer naboer ved at belyse deres hjem med unødvendigt lys.

Der kan godt fyldes flere ord og gevinster på, men det vil føre til en for lang enetale på nuværende tidspunkt. Og det bedre at gemme noget af energien og talestrømmen til det informationsarbejde som nu skal i gang på Møn og Nyord.

Lige her og nu kan vi glædes over at arbejdet med, at få noget af det trængte nattemørke i Danmark bevaret, er startet.