Quadrantiderne 2013

Jeg var ude torsdag d. 3. januar for at observere Quadrantiderne. Desværre var vejret ikke specielt observationsvenligt d. 3. Okay temperatur, men meget blæsende og med drivende skyer.

Allerede mens jeg kørte hjem fra arbejdet, kunne jeg følge skybankernes kommen og gående. Og jo tættere på Møn jeg kom, jo dårligere så det ud. Heldigvis var der flere stjerner på himlen end skyer, da jeg kom hjem, så jeg besluttede mig for at give Quadrantiderne en chance.

Inden aftensmaden, var jeg ude for at finde et sted med læ! Fandt da også et sted med okay læ, tæt på nogle buske, som jeg besluttede mig for at observere fra. Stod her og kiggede lidt op, mens skyerne blæste afsted ude i horisonten og tre Quadrantider brændte op i atmosfæren. Okay, det tegner godt! Så skulle aftensmaden “bare” overstås og observationsskema, pandelampe og ur findes frem. Men klokken nåede da at blive 21.40 inden jeg nåede ud igen.

Havde lige nået at få liggestolen slået op og sat mig tilrette, da aftenens flotteste Quadrantide brændte op lavt på himlen over Østmøn. Stjerneskuddet, som var lidt svagere end Jupiter, bevægede sig langsomt afsted, mens jeg fulgte dets færden i de par sekunder det varede. Stjerneskuddets farve var varm hvid, lidt over i cremfarve og så kunne jeg se gløder “drysse” af stjerneskuddet mens det bevægede sig parallelt med horisonten. Hold da op for en start!!

Fuld af optimisme om at se flere af den slags, ventede jeg nu på mørketilvænning af mine øjne, det tog ca. 15 minutter. Officielt start på observationerne kl. 21.55. Kort tid efter blev den første “officielle” Quadrantide noteret ned på observationsskemaet. 2 minutter senere, skyer! Lave, forrevne og tågeagtige skyer – Hvor fa#¤! kom de fra?

Ud på marken og ud i blæsten for at tjekke himlen. Hmmm… masser af høje eller var det lave skyer mod vest, øv! Nå, men nu var det klart igen, 5 minutter mere og så skyer igen! Således forsatte jeg i 20 minutter og med en almindelig arbejdsdag næste dag og observationsforhold der varierede så meget, så det ville være umulig lave en rapport til IMO, besluttede jeg mig for at stoppe efter kun 20 minutters gennemhullet observationstid.

I alt så jeg 6 Quadrantider i løbet af aftenen. Det ene meget flot og klar, de andre var alle korte og relativ svage.

Quadrantiderne er helt klart en sværm som har potentiale til at levere en flot oplevelse. Så jeg håber på væsentlig bedre vejr næste år!

 

Et nyt stativhoved

Jeg har stadig mit gamle Vixen linseteleskop fra 1980’erne. Det var det jeg brugte i forbindelse med mine observationer i indlægget Rundt om Væversken.

Observationerne blev lavet med den nye Vixen GPD2 montering lidt improvisatorisk monteret på det gamle stativ. En løsning som ikke var optimal, fordi stativhovedet der forbinder stativbenene med GPD2 monteringen var lånt fra stativet til min 15 cm Schmidt-Newton teleskop. Så et skift mellem de to teleskoptyper var rigtig besværlig. Og endnu værre, så passede det lånte stativhoved ikke 100% til benene. Så linseteleskopet sad ikke stabilt monteret, som med den gamle Polaris montering – kort sagt det så rystede teleskopet temmelig meget når jeg fokuserede eller flyttede på det.

Højt på ATM-listen var derfor at få lavet et nyt stativhoved, som passer 100% til benene og som tillader at jeg nemt flytter GPD2 montering fra det ene stativ til det andet. Og dermed også nemt skifter mellem de to teleskoptyper.

Projektet startede i starten af december, før der gik jul i det hele. Det første punkt på listen var at save træet ud. Jeg brugte 15 mm birkekrydsfiner, fordi det er et stabilt og stift materiale og så ser det godt ud.

Overgangsstykkerne til benene, skal dog være 33 mm tykke, så de blev limet op, af to stykker birkekrydsfiner med en 3 mm aluminiumsplade i mellem.

Træstykkerne til det nye stativhoved. Overgangsstykkerne er stakken bagerst. Birkefineret er allerede limet sammen med aluminiumspladerne.

Før jul var status, en lille stak råt udskåret trædele. Delene manglede at blive tilpasset og samlet.

D. 29. december, havde jeg endelig tid til at forsætte projektet. Og jeg startede med at tilpasse overgangsstykkerne.

Da overgangsstykkerne var et kompositmateriale af træ og aluminium, havde jeg kun værktøj til den hårde metode tilrådighed – manuelt arbejde! Startede med grovfilen, skiftede så til metalfilen og sluttede af med rystepudseren og sandpapir til slutfinishen.

Det tog sin tid, men det endte med at se sk…. godt ud.

Overgangsstykkerne får med grovfilen! De tre overgangsstykker er holdt sammen med en tvinge så de kan files ned til at være plane og lige højde.

Efter at have boret hullerne til benene, præcis samme sted i alle overgangstykker, og tjekket at de vitterligt passede på benene, var det tid til at samle alle delene, hvilket jeg gjorde med 8 mm dyvler og PU-lim.

Efter at alle trædelene var samlet og givet deres slutfinish, var det tid til metaldelene. Det vil sige en pind, som skal bruges ved finjustering af monteringen mod nord. Og så en M10-gevindstang til at fastgøre monteringen til stativhovedet med.

Både justeringspinden og gevindstangen er i messing, et materiale som er dejligt nemt at arbejde med. Pinden blev skåret ud af en Ø:8 mm rundstang og limet fast i et hul jeg havde boret i stativhovedet, vel at mærke efter at have dobbelt tjekket at det var det rigtige sted jeg borede!

Gevindstangen var lidt mere omfattende, da jeg ville have et håndtag til at skrue gevindstangen fast i GPD2 monteringen med, inden den endelig fastspænding, som sker med en vingemøtrik i stål. Håndtaget lavede jeg af to stykker Ø:8 mm rundstang, som blev forsynet med et indvendigt M6-gevind. Stykkerne blev samlet med et stykke M6-gevindstang gennem et hul jeg havde boret i M10-gevindstangen.

Det nye stativhoved er færdig og samlet med benene.

Den 1. januar fik jeg lavet den sidste finish og synes selv at resultatet er blevet ganske godt.

En ting er at stativhovedet ser godt ud, det vigtigste er dog hvordan den fungere i praktisk. Og utrolig nok klarede det op allerede samme aften så jeg fik lejlighed til at teste stativhovedet under stjernerne.

Og stativhovedet fungerer rigtig godt. Det er nemt og hurtigt at montere GPD2 monteringen på. Og så er det stabilt. Når jeg fokuserer eller givet et let tap på teleskoprøret, så dør rystelserne ud i løbet af 1-2 sekunder, hvilket er ganske godt for et transportabelt stativ.

 

Nå, men det der bare skulle være en test af stativhovedet, endte faktisk med at blive et par ganske fornøjelige timer under stjernerne.

Test af stativhovedet under stjernerne. Jeg opdagede ret hurtig at håndtaget til at skrue M10-gevindstangen fast med, fungerer fint som holder til en rød pandelampe. Så kan jeg nemt finde rundt mellem okularerne i stativbakken.

Hvor især Jupiter med Den store røde plet på central medianen gjorde indtryk. Men også flere farverige dobbeltstjerner, blandt andet Eta Perseus og WZ Cassiopeia gjorde sig virkelig godt i det gamle teleskop.

Glæder mig allerede til næste gang jeg skal ud med linseteleskopet.

Udgivet i ATM

Stille, stille nat

Det er efterhånden et stykke tid siden at jeg sidst har observeret med mit teleskop, mest fordi vejret har vist sig fra sin mere skyfyldte side i november. Nu traf det sig så heldigt at lørdag d. 8. december var skyfri. Så jeg benyttede mig straks af chance til at observere lidt med mit 15 cm-teleskop. Som blev sat op i et tyndt lag sne, bragende kulde og en helt fantastisk stille nat. Faktisk var det så koldt og stille, så jeg kunne høre højspændingsledningerne, der løber forbi ejendommen, stå og knirke og knage i kulden.

Endnu længere væk, ude over markerne, kunne jeg høre en natugle tude sit sædvanlige uh-hu. Og et eller andet sted ude mod Østmøn bjæffede en hund. Skønt med lidt stemningslyde.

Efter at teleskopet var sat op og justeret, svingede jeg det over på aftenes første objekt, Jupiter. Her havde Den Store Røde plet passeret central medianen af Jupiter en time før, så der måtte være noget at se. Og det var der! Hold da! Jupiters skive stod knivskarp i okularet og helt stille, næsten ingen lufturo til at sløre detaljerne. Og detaljer var der masser af, specielt nu hvor jeg havde fået repareret teleskopet, så det tegnede skarpt.

Okay, mængden af detaljer var ikke på Hubbel niveau. Ej heller sammenlignelig med det større teleskoper kan levere. Men i forhold til det slørede og kontrastløse billede som jeg var blevet vant til at teleskopet leverede, var det en markant forbedring.

Heldigvis, havde jeg taget tegnerekvisitterne med ud, da jeg havde planer om at øve mine evner med blyanten, papir på Jupiter. En af udfordringerne ved at tegne Jupiter er at man skal helst nå at tegne planetens skyformationer på 10 minutter, ellers har planeten drejet så meget så billedet har ændret sig. Så nu var der også et tidspres at tage højde for. Nå, men blyanten blev sat til papiret. Mens jeg sad og nussede med min tegning nåede natuglen at flyve langt mod øst, stadig tudende. Faktisk nussede jeg så længe så der gik 15 minutter før tegningen færdig. Måske ikke helt korrekt, men det gør ikke den store forskel på tegningen.

Skitse af Jupiter som set i mit 15 cm spejlteleskop ved 150x forstørrelse, d. 8. december 2012 kl 22.20. N, S, Ø og V referer til retningerne på himlen.

Tegningen jeg lavede ved teleskopet, rentegnede jeg senere, inddørs. Da skitsen ved teleskopet var blevet lidt for nusset.

Efter Jupiter havde jeg en ide om, at jeg ville se på lidt forskellige deep-sky objekter, men det blev ikke til noget, da teleskopets korrektorlinse allerede var rimmet til på det tidspunkt. Det gjorde at f.eks. Oriontågen, blot var en skygge af sig selv, uden den sædvanlig mængde strukturer.

I stedet nød jeg bare at være ude i natten. Suge lydindtrykkene fra natten til mig og holde øje med himlen, om der skulle være et stjerneskud eller to. Endte faktisk med at se et par stykker. Alt i mens de første cirrusskyer, som varslede den snestorm DMI havde lovet til søndagen, bevægede sig henover stjernehimmelen.

Skøn nat, selv om at det blev lidt kold til sidst.