Julestjerner året rundt!

Møde de rigtige julestjerner året rundt i den lokale astronomiske forening.

Lige nu er der meget opmærksomhed på DR’s julekalender “Julestjerner” som foregår på Brorfelde. Men udenfor julekalenderens Brorfelde, er der mange lokale foreninger, hvor interessen for stjernerne, planeterne og de mystiske ting der er ude i verdensrummet, bliver dyrket. Naturligvis er der Brorfeldes Vennerkreds som holder til på Brorfelde, men der er måske også en foreningen nær dig!

Lad mig starte med at præsentere den forening jeg kender mest til – Astronomisk Forening for Sydsjælland (AFFS) som jeg er formand for og som holder til på Avnø Naturcenter, midt mellem Næstved og Vordingborg.

Foreningen har gang i en masse aktiviter, men kan altid bruge ekstra hænder, teleskoper og frivillige til dette arbejde. Vores aktiviteter dækker meget bredt, fra foredrag, stjernekig, hyggesnak med erfaringsudveksling, udflugter til vores traditionsrige sommer- og juleafslutninger.

Vores nuværende medlemsskare rækker fra Store Merløse i Nord til Møn i sydøst, så vi dækker et stort geografisk område.  Foreningen er altid åben for nye medlemmer og det vi kalder prøvemedlemmer, hvor du kan prøve i tre måneder at være medlem inden du tager den endelige beslutning.

Har du spørgsmål om astronomi eller udstyr, så er det altid godt at spørge på et af vores medlemsmøder. Her er der altid en eller flere som er parate til at hjælpe og besvare dine spørgsmål.

De fleste af vores aktiviteter finder sted på Avnø Naturcenter hvor vi mødes en gang om måneden. Udover Avnø Naturcenter, så tager vi et par gange om år andre steder hen. Enten på udflugt, det kan f.eks. være til Brorfelde eller til Geologisk Museum (de har en flot meteorsamling!). Andre af vores udflugter har været for at vise stjernehimlen frem i vores teleskoper. Den slags arrangementer bliver altid annonceret i lokal aviserne og trækker en masse mennesker til, 50-70 mennesker er normalt. Til sådanne stjernekig arrangementer kan vi altid bruge nye medlemmer, som vil hjælpe med dette utrolige givtige arbejde. Der er ikke noget bedre end at høre et barns (og voksens) glædsudbrud over at se Saturns ringe for første gang.

Nå, nok reklamesnak 🙂

Hvis du er blevet nysgerrig efter at vide mere om foreningen og astronomi, efter at set Julestjerner på DR, så var det måske en god ide at kigge forbi foreningens hjemmeside www.affs.dk Her kan du læse mere om foreningen og du kan tilmelde dig til foreningen.

Og til jer der ikke bor i Sydsjælland og Møn området, så findes der adskillige andre lokale astronomiske foreninger. Den mest komplette oversigt over foreningerne finder du på Astronomisk Selskabs hjemmeside www.astronomisk.dk. Deres liste over lokale foreninger er opdateret her i efteråret, i forbindelse med nyudgivelsen af Astronomisk Guide, så den liste er helt aktuel.

Jeg håber at se nogle af jer på Avnø 🙂

Toutatis 20 år efter

En klar december aften for 20 år siden, mødtes fire mand i Urania observatoriet, med en mission. At se en lille asteroide, eller et mindre bjerg hvis vi regner om til jordisk forhold, suse forbi Jorden i kun 3,6 millioner kilometers afstand. De fire mand, var Ole, Lars, Poul og et nyt medlem, mig, som lige havde meldt mig ind i NAFA tre måneder tidligere.

Sidst på aftenen d. 12. december, lykkes missionen, takket være nogle søgekort i et amerikansk magasin og Pouls utrolige stedsans på himlen.

Et radarbilleder af 4179 Toutatis. Billedet blev lavet i 1996 med NASA's store Goldstone antenne. Kilde: www.wikipedia.org

Der, blandt alle stjernerne var der en lille stjerne som relativt hurtigt, kravlede afsted mellem de andre stjerner. Hurtig nok til at man nemt kunne se dens bevægelse i forhold til de andre stjerner indenfor 5-10 sekunder. Så hurtig plejer tingene altså ikke at flytte sig, deroppe på himlen. Men det var fascinerende at se og jeg har ikke glemt oplevelsen endnu!!

Nu 20 år senere og næsten på dato, gentager 4179 Toutatis turen forbi Jorden. Okay det er femte gang siden 1992 at 4179 Toutatis passere Jorden, så, så usædvanligt en begivenhed er det heller ikke. Men denne gang har jeg tænkt mig at ville se passagen. – Om Toutatis og vejrguderne vil!

4179 Toutatis er tættest på Jorden d. 12. december, ca. kl. 5 om morgen, hvor asteroiden passere os i en afstand på 6,9 millioner km. Næsten den dobbelte afstand i forhold til 1992. Vi kan dog ikke se 4179 Toutatis fra Danmark om morgen, men når mørket er faldet på om aftenen vil asteroiden stå relativ højt på SØ-himlen, i de sydligste dele af stjernebilledet Fiskene. Og de efterfølgende dage i den nordlige del af Cetus – Hvalfisken. Så 4179 Toutatis er over den værste dis, set her fra Danmark.

Position af 4179 Toutatis i forhold til horisonten og stjernerne i perioden, 10. til 17. december 2012, kl. 17. Kortet viser stjerner til 6,5 størrelseklasse. Klik på kortet for at download et pdf-dokument. Nederst i indlægget finder du detailkort, der gør det noget nemmere at finde 4179 Toutatis.

Det er ikke kun d. 12. at du kan se 4179 Toutatis. Du vil kunne følge dens færd mellem stjernerne i dagene omkring d. 12. Men det er dog i perioden 10-17. december at asteroiden er mest spændende at følge, da den bevæger sig hurtigst mellem stjernerne i disse dage.

Jeg har selv tænkt mig at bruge min 150 mm Schmidt-Newton, men hvis du vil ud og kigge efter 4179 Toutatis, så skal du bruge et teleskop med en linse / spejl med en diameter på minimum 80-100 mm. Mindre kan måske også gøre det, men så skal du observere fra et mørkt sted og være velbefaren i at observere visuelt. Ellers vil du ikke få så meget ud af at forsøge.

De samme søgekort, som jeg selv vil bruge ved teleskopet når jeg skal ud og lede efter 4179 Toutatis, kan du downloaded her som pdf-filer.

På alle detailkortene er de svageste stjerner mindst en størrelsesklasse svagere end 4179 Toutatis. Så hvis du kan se alle stjernerne på kortet, så kan du også se 4179 Toutatis. Det er bare et spørgsmål om at finde den.

På detailkortene er kun hver anden time markeret. Og på oversigtskortene er 4179 Toutatis position kl. 17.00 markeret, hvilket også starttidspunktet på detailkortene.

4179 Toutatis Oversigt 10-15 december 2012 kl 1700

4179 Toutatis Oversigt 13-17 december 2012 kl 1700

17/2-2013
Har ryddet lidt op i filerne på grib-stjernerne.dk, så de detaljerede søgekort har jeg fjernet.
Mvh Tom

Møns klint i et nyt lys

Er du klar over, at København og Malmø har så stort et spild af lys, at de to byer lyser Møns klint op. Og det med en afstand på 75-80 km i luftlinje mellem de to byer og klinten!

Det er da tankevækkende!

Hvordan havner alt det lys nede på klinten? Tja, det skyldes at meget af det lys som vi bader vores huse og gader i, rammer ved siden af og forsætter ud i verdensrummet (eller til Møns klint) uden at gøre nytte.

De to billeder er fra en tur jeg tog ud til klinten i marts 2010, mens der stadig var spredte sneklatter rundt om. Jeps, der er steder som saltbilen ikke når frem til.

Møns klint i lyset fra København og Malmø. Kameraet var indstillet i dagslys, som giver kunstlys (gadelamper, glødelamper o.l.) en brun/orange farve.

Møns klint, her var kameraets farvebalance ændret til glødelampe, som korrigere fra kunstlys brun/orange farve.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Normalt er sne hvid eller en nuance af grå, hvis jeg ikke eksponere billedet nok.

I billedet til venstre var hvidbalancen på kameraet indstillet til dagslys og jeg havde forventet at det svage stjernelys *) ville give et mørkt billede med en nogenlunde okay farvebalance. Farvebalancen kan på ingen måde siges at være nogenlunde okay, hele klinten er jo badet i et gyseligt orange skær, hvor sneen på ingen måde er hvid eller grå.

Da jeg tog billedet til højre, havde jeg stillet farvebalancen til glødelampe / tungsten. Denne indstilling er beregnet til anvendelse i kunstlys, primært med glødelamper, men indstillingen virker også på mange af vores sparepærer. Denne indstilling korrigere den orange farve og sneen er nu meget tæt på hvid / grå. Nattehimlen bliver også mere midnatsblå med denne indstilling, hvilket giver lidt ekstra natstemning.

Nå, men de to billeder viser med alt tydelighed, at klinten er lyst op med kunstlys. Og de eneste lyskilder som kan ses fra denne del af klinten er København og Malmø. Så lyset kommer herfra.

Suk, man skal ikke tænke på alt det kul, gas, biomasse og vind som bruges til at holde gang i dette overforbrug af lys.

 

*) stjernerne er “bare” sole som er meget, meget langt væk, og den samlede farvebalance for alle stjerner er tæt på den farvebalance som solen giver.