Sildevejen

Sildevejen - Står klar lysende på den mørke mønske nattehimmel i efterårsmånederne.

Klip fra Folk og fauna 1, med det lokale mønske navn for Mælkevejen - Sildevejen.

Jeg hører en del radio, når jeg kører til og fra arbejde. I dag spidsede jeg ørerne ekstra meget for Thomas Neumann, Naturvejleder ved Danmarks Naturfredningsforening, fortalte om sildestimer på P1.

Ja, sildestimer! Hvad pokker har det med denne blog at gøre?

Det Thomas fortalte var, at i gamle dage blev Mælkevejen lokalt på Møn, Nyord og Bogø kaldt for Sildevejen. Grunden var at om efteråret når sildestimerne trak gennem Øresund, så lyste Mælkevejen særlig klart, og det mente man var genskæret fra de store stimer af fede høstsild.

Sildene er her endnu og Mælkevejen lyser stadig klar over Møn.

Så hermed et nyt-gammelt lokalt navn for Mælkevejen – Sildevejen 🙂

Du kan læse om silden, Sildevejen og mange andre spændende dyr og folketro her på Folk og fauna 1.

Her er et link til Bogøs brug af Sildevejen Link til Kgl. Bibliotek – Folketro, sol, måne og stjerner

 

Mælkevejen – Et syn for de få. Et stykke tabt kultur for de fleste

Lysforureningen øst for Storebælt har nået et omfang, hvor 85-90% af befolkningen ikke kan se Mælkevejen. Eller hvis de kan se den, så kun som et svagtlysende strukturløst bånd. Med den tabte forbindelse til Mælkevejen og stjernerne mistes også en kulturel forbindelse.

Tilbage i september 2012 lavede jeg en række målinger af nattemørkets kvalitet over Møn, mens den sidste rest af solnedgangen svandt og natten faldt på. Samtidig med mine målinger noterede jeg mig også løbende Mælkevejens udseende med det blotte øje.

Øst for Storebælt bor 85-90% af befolkningen i områder hvorfra de ikke kan se Mælkevejen eller de tusinde stjerner der kan fylde en mørk nat. Dermed er der tabt en kulturelforbindelse som rækker hele vejen tibage gennem mennekset historie. På Møn og Nyord arbejdes der på at få bevaret en af de sidste rester af mørk nat. Kortkilde: David Lorenz, http://djlorenz.github.io/astronomy/lp2006/

Sammenholdes mine målinger med lysforureningskortet, se figur til højre. Så svarede min første måling, mens det stadig var ret lyst, til zonen med mørk orange. Her var de klareste dele af Mælkevejen lige netop synlig. Hvis, altså du ved, hvor på himlen du skal kigge!

De næste målinger jeg lavede svarede til gul zone. Her kan Mælkevejen ses som et svagt lysende strukturløst bånd der strækker sig henover himlen. Ikke et specielt inspirerende syn.

I mørk gul og grøn zone bliver udsynet til Mælkevejen bedre og bedre. Den bliver bredere, klarere og med flere detaljer.

Da mine målinger viste en kvalitet af nattehimlen, der svarede til mørkegrøn og lys blå zoner, havde Mælkevejen et udseende som var overvældende i skønhed. Mælkevejen er så klar og bred at den dominerende nattehimlen og mængden af detaljer og strukturer som kan ses med det blotte øje er enorm. Først i disse zoner begynder du virkelig at forstå hvorfor natten og stjernerne altid har fascineret mennesket.

En rask sammentælling af befolkningstallet i de byer og regioner som er dækket med gul, orange og røde farver giver, at 85-90% af befolkningen på Sjælland, Amager, Møn, Falster og Lolland bor i områder med så meget lysforurening, at de ikke kan se Mælkevejen.

Mælkevejen i april rejser sig i en mægtig bue fra østhorisonten. Dette syn er umuligt at se for 85-90% af befolkningen øst for Storebælt.

Det er et skræmmende stort antal mennesker! Og et skræmmende stort kulturtab!

For udover at vi med vores lysforurening øger risikoen for en stribe sygdomme og spilder en masse energi. Så afskærer vi os også fra en vigtig inspirationskilde i vores kultur. En kilde som har inspireret til poesi, digte, sange, kunst, religion, sproglige udtryk, litteratur og meget andet gennem hele menneskehedens eksistens.

Selv i moderne pop og rock sange finder vi ofte henvisninger til natten, måne og stjernerne. Prøv at vær opmærksom på de pop- og rocksange du hører. Lige pludselige vil du opdage henvisninger til natten, månen og stjernerne i rigtig mange af dem. Nogle eksempler er Creedence Clearwater Rivival Bad moon rising. OneRepublic Counting Stars. Kammerkoret Musica Danmark nu blunder den lyse nat. Brødrene Olsens Smuk som et stjerneskud. Henvisningerne er selvfølgelig tit og ofte i en overført betydning, men det giver et fingerpeg om hvor dybt forankret den rigtige naturlige nat, ligger i vores sproglige og kunstneriske kultur.

I maleriet støder vi også tit og ofte på inspiration fra natten. Tag et kig på Van Goghs maleri Stjernenat. Ellers vores hjemlige maler C.W. Eckersbergs Måneskinsbillede og P. S. Krøyers Badende drenge en sommeraften ved Skagens strand. Alle tre kunstner har lavet nogle utrolig stemningsfulde malerier med inspiration fra natten, hver med deres fortolkning. Faktisk er så mange danske malerier inspireret af natten, at blot et lille udsnit af dem var med i særudstillingen Himmelgåder i 2012.

Ved at fylde vores nat med unødvendigt lys, er det ikke blot udsynet til nogle stjerner vi mister, vi mister også en kulturel forbindelsen.

Med det arbejdet som er i gang for få etableret en International Dark Sky Park på Møn og Nyord vil der blive bevaret en lille rest nattehimmel som stadig er så mørk, at stjernerne stadig kan inspirere til vores kultur.