Jeg har ikke været så aktiv på min blog den sidste månedstid. Det skyldes at jeg er i gang med at skrive baggrundsmateriale til projektet Dark Sky Møn og Nyord.
Den første længere artikel er nu klar, I finder artiklen på www.darksky-moen.dk eller på dette link Møn og Nyords mørke nætter.
Tilbage i september 2012 lavede jeg en række målinger af nattemørkets kvalitet over Møn, mens den sidste rest af solnedgangen svandt og natten faldt på. Samtidig med mine målinger noterede jeg mig også løbende Mælkevejens udseende med det blotte øje.
Øst for Storebælt bor 85-90% af befolkningen i områder hvorfra de ikke kan se Mælkevejen eller de tusinde stjerner der kan fylde en mørk nat. Dermed er der tabt en kulturelforbindelse som rækker hele vejen tibage gennem mennekset historie. På Møn og Nyord arbejdes der på at få bevaret en af de sidste rester af mørk nat. Kortkilde: David Lorenz, http://djlorenz.github.io/astronomy/lp2006/
Sammenholdes mine målinger med lysforureningskortet, se figur til højre. Så svarede min første måling, mens det stadig var ret lyst, til zonen med mørk orange. Her var de klareste dele af Mælkevejen lige netop synlig. Hvis, altså du ved, hvor på himlen du skal kigge!
De næste målinger jeg lavede svarede til gul zone. Her kan Mælkevejen ses som et svagt lysende strukturløst bånd der strækker sig henover himlen. Ikke et specielt inspirerende syn.
I mørk gul og grøn zone bliver udsynet til Mælkevejen bedre og bedre. Den bliver bredere, klarere og med flere detaljer.
Da mine målinger viste en kvalitet af nattehimlen, der svarede til mørkegrøn og lys blå zoner, havde Mælkevejen et udseende som var overvældende i skønhed. Mælkevejen er så klar og bred at den dominerende nattehimlen og mængden af detaljer og strukturer som kan ses med det blotte øje er enorm. Først i disse zoner begynder du virkelig at forstå hvorfor natten og stjernerne altid har fascineret mennesket.
En rask sammentælling af befolkningstallet i de byer og regioner som er dækket med gul, orange og røde farver giver, at 85-90% af befolkningen på Sjælland, Amager, Møn, Falster og Lolland bor i områder med så meget lysforurening, at de ikke kan se Mælkevejen.
Mælkevejen i april rejser sig i en mægtig bue fra østhorisonten. Dette syn er umuligt at se for 85-90% af befolkningen øst for Storebælt.
Det er et skræmmende stort antal mennesker! Og et skræmmende stort kulturtab!
For udover at vi med vores lysforurening øger risikoen for en stribe sygdomme og spilder en masse energi. Så afskærer vi os også fra en vigtig inspirationskilde i vores kultur. En kilde som har inspireret til poesi, digte, sange, kunst, religion, sproglige udtryk, litteratur og meget andet gennem hele menneskehedens eksistens.
Selv i moderne pop og rock sange finder vi ofte henvisninger til natten, måne og stjernerne. Prøv at vær opmærksom på de pop- og rocksange du hører. Lige pludselige vil du opdage henvisninger til natten, månen og stjernerne i rigtig mange af dem. Nogle eksempler er Creedence Clearwater Rivival Bad moon rising. OneRepublic Counting Stars. Kammerkoret Musica Danmark nu blunder den lyse nat. Brødrene Olsens Smuk som et stjerneskud. Henvisningerne er selvfølgelig tit og ofte i en overført betydning, men det giver et fingerpeg om hvor dybt forankret den rigtige naturlige nat, ligger i vores sproglige og kunstneriske kultur.
I maleriet støder vi også tit og ofte på inspiration fra natten. Tag et kig på Van Goghs maleri Stjernenat. Ellers vores hjemlige maler C.W. Eckersbergs Måneskinsbillede og P. S. Krøyers Badende drenge en sommeraften ved Skagens strand. Alle tre kunstner har lavet nogle utrolig stemningsfulde malerier med inspiration fra natten, hver med deres fortolkning. Faktisk er så mange danske malerier inspireret af natten, at blot et lille udsnit af dem var med i særudstillingen Himmelgåder i 2012.
Ved at fylde vores nat med unødvendigt lys, er det ikke blot udsynet til nogle stjerner vi mister, vi mister også en kulturel forbindelsen.
Med det arbejdet som er i gang for få etableret en International Dark Sky Park på Møn og Nyord vil der blive bevaret en lille rest nattehimmel som stadig er så mørk, at stjernerne stadig kan inspirere til vores kultur.
Okay, hvorfor skal vi bevare nattemørket? Mørket er jo alligevel kun til besvær!
Muligvis er mørket til besvær! Men det er naturligt og selv om at mennesket nu, i 134 år med elektriske lys, har øvet sig på at omstille sin indre døgnrytme til at følge det døgn som vi selv diktere med vores oplyste nætter. Så er og bliver vi ”blot” dyr med en døgnrytme indkodet gennem millioner af års udvikling! En udvikling som er sket og forsat sker på en jordklode hvor døgnet veksler mellem en lys dag med høj andel af blåt lys fra den blå himmel og en mørk nat, som kun til tider er oplyst af en måne. Overgangen mellem den mørke nat og den lyse dag er siden tidernes morgen blevet varslet med solopgangens og solnedgangens rødlige lys.
Denne vekslen mellem blåt, rødt, mørke, rødt og igen blåt lys ligger dybt indkodet i vores hjerner som den naturlige sekvens af lys. En sekvens som er med til at styrer hormonproduktionen i vores hjerner.
I vores moderne oplyste verden med fladskærme overalt, lys i hele hjemmet og gadelys, ser sekvensen af lys noget anderledes ud. Mere i retning af blåt, blåt, blå/mørkegrå, rødt og blåt lys eller skrevet med andre ord; Dagslys, PC/TV/stuebelysning, TV/udendørsbelysning, solopgang, dagslys. Det er jo ikke ligefrem den sekvens som hjernen er indkodet med! Og det betyder da også at vores hormonproduktion bliver ændret. Ændringer som har konsekvenser for vores helbred.
Indenfor de sidste 25-27 år, men specielt indenfor de sidste 10 år, har forskningen i sammenhængen mellem lys om natten og forskellige livsstilssygdomme, taget fart. Og de sammenhænge som bliver afdækket er overraskende og skræmmende. Indtil nu så er der afdækket mulige sammenhænge mellem lys om natten og følgende livsstilssygdomme:
• Tab af produktion (på grund af søvnproblemer)
• Søvnproblemer
• Prostatakræft
• Brystkræft
• Diabetes
• Angst
• Depression
• Overvægt
Der er derfor god grund til at skrue ned for dit, mit og samfundets forbrug af lys om aften og natten!
Noget så simpelt som at slukke tidligere for PC’en eller TV’et om aften, så hjernen får nogle timer uden skærmens blå lys, kan være med til at forbedre din søvn. Og ved at slukke/skrue ned for vores udendørsbelysning er vi med til at gøre natmiljøet mørkere. Så vores hjerner kan få det mørke som hjernen har brug for hver nat. Hvilket betyder at vores kroppe kan fungere optimalt om dagen og vi lever længere.
Du kan læse meget mere om nødvendigheden af nattemørket, hvordan det blå lys påvirker os og finde links til de videnskabelige undersøgelser på denne hjemmeside Sleep in the Dark
P.S. Synes du også at det er vigtigt at få en god nattesøvn? Så del denne side med dine venner på facebook, twitter eller et tredje sted.